Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Wolfenstein

  • PS3

Du er verdens eneste håb mod nazisternes mørke kræfter.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: Activision
  • Udvikler: Raven Software
    Wolfenstein screenshot

    Wolfenstein bringer nazisternes mørke fascination for det okkulte til live med episk action og skræmmende skydekamp. Brug et kraftfuldt arsenal af både definitive og okkultforstærkede våben fra både aksemagterne og de allierede til at bekæmpe en overnaturlig nazistyrke, der er fuld af overraskelser.

    Du spiller som BJ Blazkowicz, et højt dekoreret medlem af Office of Secret Actions (OSA), der er udsendt på en speciel mission ind i hjertet af det 3. Rige for at undersøge forlydender om at nazisterne besidder en ny og mystisk kraft.

    Bag fjendens linier opdager du at nazisterne har gjort meget mere end at udvikle et nyt legetøj; de har opdyrket kraften fra den Sorte Sol gennem en mørk parallel dimension kaldet Sløret, alt sammen for at skabe et våben til krigsafsluttende masseødelæggelse.

    Du er den eneste, der kan stoppe dem og redde verden fra deres perverse dominans

    • Nedkald nazisternes mørke kræfter over dem selv ved hjælp at Slør-teknologi

    • Kæmp med en varieret samling af opgraderbare våben

    • Kæmp online i Deathmatch og målbaseret multiplayer mode med et okkult tvist

    Wolfenstein screenshot

    Superagent

    Det klassiske skydespil er blevet genfødt på PS3 for at give en helt ny generation af spillere en oplevelse.

    Den nye udgave af den yderst populære Wolfenstein-serie puster liv i nazisternes mørke besættelse af det okkulte gennem episk action og forrygende førstepersonsskydespil. Takket være et mægtigt arsenal af både okkultforstærkede akse- og allierede våben til bekæmpelse af en overnaturlig nazi-kraft, der er fuld af overraskelser, kan spillerne vente sig en betragtelig udfordring.

    Du træder ind i rollen som seriens trofaste kending BJ Blazkowicz, et højt dekoreret medlem af OSA (Office of Secret Actions), og sendes på en særlig mission ind midt i Det Tredje Rige, hvor du skal efterforske efterretninger om, at nazisterne muligvis er i besiddelse af en ny og mystisk kraft. Bag fjendens linjer opdager du, at nazisterne har foretaget sig meget andet end at udvikle et nyt stykke legetøj: De har tæmmet Black Suns mægtige kraft gennem en mørk paralleldimension ved navn The Veil med det formål at skabe et våben med massedestruktionsevner af krigsafsluttende proportioner. Netop nu er du den eneste, der kan stoppe dem og redde verden fra deres vanvittige planer om overnaturligt herredømme.

    Wolfenstein screenshot

    De ondes styrker

    I takt med at du når ind i historien og spillets mange missioner, støder du på et væld af forskelligartede fjender, der er fast besluttede på at forpurre dit forsøg på at fuldføre missionen. Disse omfatter forskellige former for nazistisk infanteri, der vifter med pistoler, snigskytterifler og TMG'er, såvel som de langt mere ondskabsfulde og farlige fjender, der er i besiddelse af mørke kræfter.

    De mere alvorlige fjender, f.eks. de såkaldte Heavy Troopers, kræver, at du gør brug af Veil for at blotlægge de svage punkter i deres stålpanser samt skyde dem, før de får ram på dig med deres partikelkanoner. Andre mere sofistikerede fjender som f.eks. Assassin kan gøre sig selv usynlig og angribe dig med dødelige klinger, hvilket igen kræver, at du tænker dig om og gør brug af dine kræfter, så du kan afsløre disse tavse snigmordere.

    Fjender med overnaturlige kræfter, såkaldte Scholars, er i stand til at indhylle fjendtlige soldater i Veil-skjolde, hvilket kræver, at du gør brug af dine egne Veil-kræfter, så du kan sprænge dig igennem dem og gøre hver enkelt af dem kraftløse, før du udrydder dem. Hvis du vil gøre dig håb om at overleve fjendernes fremmarch i Wolfenstein, skal du bruge hovedet i kampene og udnytte hver og en af dine kræfter til din egen fordel.

    Wolfenstein screenshot

    Mission impossible

    Wolfenstein er et open-world-spil af den slags, hvor spillerne kan vælge at fuldføre missionerne i den rækkefølge, de selv ønsker.

    Spillet byder på et kæmpemæssigt kort til udforskning - hvert enkelt hjørne er proppet med hemmelige objekter såsom efterretningsdokumenter, værdigenstande og guldsække, der kan bruges i butikkerne på det sorte marked til køb og opgradering af nye våben. Disse missioner involverer alt fra at stjæle vigtige kodebøger, snigmyrde højt rangerende officerer, redde gidsler og udforske områder af interesse såsom øde kirker og tilsyneladende tomme gårdbygninger.

    Da BJ ankommer til scenariet, opdager han naturligvis hurtigt, hvad nazisterne har gået og puslet med, hvilket udløser masser af action, der kræver en hurtig aftrækkerfinger og flittig brug af et spændende arsenal af fremragende våben såsom maskinpistoler, pistoler og snigskytterifler. Naturligvis ville det ikke være et rigtigt Wolfenstein-spil uden et passende udvalg af vanvittige science-fiction-våben i hænderne på de nazistiske styrker, og som du i sidste instans selv får lov til at vifte med, herunder en partikelkanon og andre supervåben.

    Et andet aspekt af Wolfenstein-serien er det overnaturlige. Ved brug af en mystisk amulet kommer spillerne i besiddelse af superkræfter ved navn Veil-teknologi. Med Veil Sight får spillerne mulighed for at se i mørket og få øje på fjendernes svage punkter, alt imens du kan bevæge dig igennem vægge og ind i hemmelige korridorer og rum.

    De resterende færdigheder kan bruges til at generere skjolde, sætte tiden ned i tempo og lade dine våben gennemtrænge kraftfelter og fjender i dækning under spredte ildkampe. Når du bruger hver krafttype, dræner det din amulet for energi, men der er masser af genopladningspoint spredt over hvert område, således at du ikke behøver at bekymre dig om at løbe tør under kamp.

    Wolfenstein screenshot

    Kæmp online

    Prøv kræfter med multiplayer-tilstandene Team Deathmatch, Objective og Stopwatch.

    Selvom en lang singleplayer-kampagne bør holde dig beskæftiget i mindst otte timer, er der stadig masser af action, der kan opleves online i hver af de tre tilgængelige multiplayer-tilstande. Disse omfatter Team Deathmatch, Objective og Stopwatch. I Objective skal spillerne på det ene hold udføre en bestemt opgave, mens det andet team skal gøre alt, hvad der er muligt, for at stoppe det modsatte hold i at nå sit mål. I Stopwatch skal begge team deltage i missioner, alt imens de skal forsøge at slå hinandens tider for at vinde runden. I Team Deathmatch deltager de to hold i en massekamp, hvor det team, der opnår det højeste pointantal i slutningen af runden, kan marchere væk fra slagmarken som vinder.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder