Hvis du nogensinde har hørt et spil betegnet som “survival horror”, kan du takke Resident Evil. Helt tilbage i 1996 præsenterede Capcom PlayStation-spillere for et labyrint-agtigt mansion, fyldt med kødædende zombier, vinduesknusende zombiehunde og et væld af biologiske dræbervåben (B.O.W.)
Resident Evil blandede action, udforskning og ressource-håndtering på overlegen vis, imens hver eneste mulighed for at skræmme spillerne fra vid og sans blev udnyttet - en ny genre var født.
Det blev øjeblikkeligt en succes, og siden har det affødt adskillige opfølgere og spin-offs, inklusive vellykkede afstikkere til spillefilm, tegneserier og tegnefilm.
Det bedste sted at begynde at spille Resident Evil afhænger af, hvad du leder efter ...
Hvis du kunne tænker dig at opleve suvrival-horror, som millioner af PlayStation-spillere gjorde det for første gang, er HD-remasteren af det første Resident Evil et klogt valg. De låste kameraperspektiver, begrænsede ressourcer og hovedbrud i omgivelserne er alle signaturtræk fra seriens første år.
Hvis du leder efter noget, der bibeholder franchisens rødder, men indeholder moderne grafik og gameplay fra Capcoms utrolige RE Engine, skal du vælge genfortolkningen af Resident Evil 2. Det er fantastisk genskabelse af en ubetinget klassiker.
For et mere action- og fremdriftsorienteret bud på survival-horror, er Resident Evil 4 HD til dig. Det første afgørende skift i serien øger både ildkraften og intelligensen hos fjenderne.
For at opleve Resident Evils rædselsvækkende nye æra af survival-horror, skal du vove Resident Evil VII Biohazard eller Resident Evil Village. Som den nye hovedperson, Ethan Winters, kommer du til at mærke frygten i førsteperson-perspektiv.
En organisation, indhyllet i hemmeligheder, der fik Raccoon City ned med nakken.
Find ud af, hvad der skete med S.T.A.R.S. Bravo Team, og opdag sandheden bag mansion-hændelsen, der udløste hele historien i Resident Evil-serien.
Chris Redfield anfører S.T.A.R.S. Alpha Team igennem et horror-fyldt mansion i udkanten af Raccoon City, i jagten på det forsvundne Bravo Team.
Følg Leon S. Kennedy og Claire Redfield, når de kæmper sig igennem Raccoon City efter et mystisk, viralt udbrud.
Afdæk den mystiske årsag til det virale udbrud i Raccoon City, imens de jagtes nådesløst af Nemesis T-Type.
Claire og Chris Redfields mareridt fortsætter, når de skal kæmpe for at overleve Umbrellas dødbringende anlæg.
Resident Evil går globalt, når vore helte skal bekæmpe B.O.W.er verden over.
Leon S. Kennedy gennemsøger en lille europæisk by efter præsidentens kidnappede datter, blot for at opdage, at indbyggerne har gennemgået en frygtelig forandring.
Ti år efter at have overlevet mansion-hændelsen, vender Chris Redfield tilbage for at eliminere en ny biologisk trussel i et ukendt afrikansk land.
Sandheden om Raccoon City-hændelsen er næsten ude. Chris Redfield og Leon S. Kennedy er med for første gang, når Resident Evil 6 dokumenterer fire historier, der er forbundet globalt.
Rædslerne forstærkes, når serien skifter til et fængslende første person-perspektiv.
Følg Ethan Winters i hans søgen efter sin forsvundne hustru i Louisiana-bayouen, og slip væk fra den afsporede Baker-familie. Spillet kan også spilles på PlayStation VR.
Gå op imod landsbyen og dens indbyggere som Ethan Winters. Som den nye hovedperson, Ethan Winters, kommer du til at mærke frygten i førsteperson-perspektiv.
Udløberspil, der udvider Resident Evils verden med nye historier og scenarier.
Imellem begivenhederne i Resident Evil 4 og 5, kan du slutte dig Jill Valentine ombord på et luksusliner-spøgelsesskib i Middelhavet i hendes søgen efter sin gamle partner, Chris Redfield.
Imellem historierne i Resident Evil 5 og 6, skal du undslippe fangenskab på en fjerntliggende ø som Claire Redfield og Barry Burton.
Der findes intet rigtigt svar her. Seriens formskiftende natur gør, at der ikke findes noget »definitivt« Resident Evil-spil. Det afhænger også af, hvad du leder efter i din første Resident Evil-oplevelse. Tjek vores anbefalinger ovenfor af, hvordan man kommer i gang.
Horror-aspektet er utroligt vigtigt for Resident Evils tiltrækning, men spillets vedvarende succes skyldes så meget mere.
Hvert nyt Resident Evil-spil præsenterer mindeværdige nye helte og monstrøse nye skurke. Favoritter hentes tilbage på overraskende og opfindsomme måder og tilføjer mere dybde til en verden, der bliver ved med at tage drejninger og udvikle sig igennem årtierne.
Hvis du virkelig gerne vil vide alt om verden i Resident Evil, okay, men alt imens der bestemt er en fortællemæssig forbindelse imellem hvert spil, er de isoleret set allesammen helt forskellige.
Du kan altid regne med, at Resident Evil-spil hjælper dig, det være sig med indledende resuméer, fortællinger om omgivelser, noter og dagbøger i spillet eller med god gammeldags beskrivende dialog.
Resident Evil-spil udgør en hård udfordring uden nogensinde at føles unfair. Overlevelse kræver dygtig og strategisk anvendelse af dine våben, hvilket nogen gange betyder, at du ikke skal bruge dem.
Mange gange kan man ikke undgå at skyde løs, men når du begynder at lære, hvordan du fletter dig igennem fjenderne og opdager genveje, vil du kunne spare ammunition til, når det virkelig gælder.
Faremæssigt er zombier i virkeligheden kun toppen af isbjerget. Resident har en slem vane med at kaste stadig mere dødbringende, klamme væsner i din retning, så som Hunters med deres forlængede lemmer og krybdyrsagtige hud, og Lickers, hvis kroppe er uden hud og hjerner synlige.
Der er også en række menneskelige skurke, der ofte er ansvarlige for de groteske væsner, du møder, og som tit gemmer på deres egen rædselsfulde hemmelighed.
Fan og filmskaber Johannes Roberts vender tilbage til videospillets skrækindjagende rødder og præsenterer Resident Evil: Welcome To Raccoon City kommer i biograferne til en helt ny generation af fans til november. Den originale Resident Evil-serie er blevet den mest succesrige videospil-filmfranchise nogensinde.
Gå ind sammen med Leon S. Kennedy og Claire Redfield i en ultrarealistisk og utroligt detaljeret verden, når parret forsøger at forstå deres nye situation. Kommer snart til Netflix.
Første optræden: Resident Evil
Kaptajn i Bioterrorism Security Assessment Alliance (BSAA). Siden oplevelsen, der ændrede hans liv i Spencer Mansion i 1998, har Chris gjort det til sin mission at knuse B.O.W.er og bekæmpe bioterrorisme.
Første optræden: Resident Evil
Som medstifter og Special Operations Agent i BSSA, arbejder Jill tæt sammen med sin nære ven, Chris, der også overlevede Spencer Mansion, i kampen imod bioterrorisme. Kendt under det kærlige tilnavn »Mester i oplåsning«.
Første optræden: Resident Evil 2
Siden han overlevede sin katastrofale første dag på jobbet hos Raccoon Citys politi, har Leon etableret sig som anti-B-O.W og kontraterrorisme-ekspert for den amerikanske regering.
Første optræden: Resident Evil 2
Chris‹ søster er medlem af NGO TerraSave, en menneskerettighedsorganisation, der hjælper ofre for bioterrorisme. Hun blev trænet til kamp af sin bror, hvilket viste sig nyttigt, da hun ankom til Raccoon City, imens t-Virussen var på sit højeste.
Første optræden: Resident Evil 7: Biohazard
Ethan var en normal fyr med nul kamperfaring, indtil han søgen efter sin forsvundne hustru, Mia, førte ham til Baker-ranchen i Louisiana. Han er nu smittet med Mold, et biologiske svampevåben, der giver ham forstærkede regeneringskræfter, og han holdes under beskyttelse af BSAA.
Første optræden: Resident Evil
Alletiders største spilskurk. Albert Wesker var én af nøgleforskerne i Umbrella bag t-Virussen - virussen, der forvandlede Raccoon Citys indbyggere til udøde. Han har også overmenneskelige kræfter og et seriøst gudekompleks.
Første optræden: Resident Evil 2
William Birkin er Weskers tidligere kollega i Umbrella og nådesløs i sin jagt på videnskabelige fremskridt. Han er skaberen af ‘Golgotha’, der også er kendt som G-virussen og ansvarlig for udbredelsen af t-Virussen over Raccoon City, der udslettede byens befolkning.
Første optræden: Resident Evil 4
Saddler er en biovåben-forsker, der fungerede som leder af Los Illuminados-kulten for at narre slotsforvalteren i en lille spansk by. Via dette fik han adgang til Las Plagas, hjernekontrollerende parasitter, som han ville anvende til at herske over hele verden.
Første optræden: Resident Evil 7: biohazard
Som far i en relativt almindelig amerikansk familie, har Jack gennemgået en dybt alarmerende forvandling sammen med sin familie. Han er nu en afsporet, menneskeædende morder, og ham og hans familie er ansvarlige for en række kidnapninger og mistænkes af nogen for at være spøgelser.
Første optræden: Resident Evil Village
Den altoverskyggende herskerinde af Castle Dimitrescu bor i et ukendt østeuropæisk land med sine tre døtre. Hendes alder er et mysterium, og det siges, at hun drikker blodet fra dem, der kommer for tæt på hendes slot.
Første optræden: Resident Evil
Selvom de forekommer døde, er zombierne i Resident Evil meget levende. Zombierne, der er videnskabeligt muterede, udviser en række frygtindgydende symptomer, der forvandler dem til slæbende, hundesultne mutanter.
Første optræden: Resident Evil 2
Nogle zombier kan mutere yderligere, og dette er er dette skrækindjagende resultat. Lickers er væsner uden hud, der kravler på alle fire og anvender deres kløer til at forcere mure og deres gigantiske tunger som våben. Selvom den er blind, kompenserer den med forstærket hørelse.
Første optræden: Resident Evil 3
Nemesis er også kendt som »Forfølger« og er et produkt af an tyran-B.O.W. fusioneret med en hjernekontrollerende parasit, der giver den intelligens og selvbevidsthed. Det forfølger sine mål nådesløst og har regenererende kræfter, der gør det nærmest ustoppeligt.
Første optræden: Resident Evil 4
Denne ‘Ganado’ (en landsbybeboer smittet med Las Plagas) - en af Osmund Saddlers mange ofre - bærer lærredssæk og anvender en motorsav, som han gladeligt saver hovedet af ubudne gæster med. Værtens krop kan modstå en massiv mængde afstraffelse.
Første optræden: Resident Evil Village
Disse bidske varulve-agtige væsner, der forekommer i det nyeste Resident Evil-spil, har gjort byen til deres rede. De forfølger landsbyens beboer lynhurtigt med deres tænder og kløer.
Indtast din fødselsdato