UNCHARTED-serien fra den prisvindende udvikler Naughty Dog er en filmisk actioneventyr-oplevelse om at afdække historiske mysterier, mens du rejser rundt i varierede og smukt renderede omgivelser.

Rejs med Nathan Drake og Chloe Frazer verden rundt, mens de konfronterer krigsmagere og lejesoldater, møder tidligere kolleger, afdækker glemte historier og takler deres dybeste frygt for at skabe deres eftermæle.

Hvad er UNCHARTED?

Mindeværdige personer

Spil Nathan Drake og Chloe Frazer, mens du møder det udvidede persongalleri af utroligt realistiske, genkendelige og komplekse karakterer med alsidige og sommetider modstridende motivationer.
 

Filmisk actioneventyr

Oplev UNCHARTED-seriens filmiske kulisser og hæsblæsende actionsekvenser. Rejs gennem omfattende, omhyggeligt detaljerede omgivelser, og tag kampen op mod formidable rivaler i jagten på fortabte skatte.

 

Ikoniske steder

Bestig de sneklædte Himalaya-bjerge, rid gennem ørkener til hest, og find vej gennem tætte, frodige jungler. Udforsk ældgamle templer og byer fyldt med undere og mysterier. Hvert UNCHARTED-eventyr fører dig til mageløse steder over hele verden.

UNCHARTED-spil

UNCHARTED: The Lost Legacy

Den erfarne eventyrer Chloe Frazer hverver den kendte lejesoldat Nadine Ross for at finde et ældgammelt artefakt og beskytte det mod en skånselsløs krigsmager. Sammen rejser de til de vestlige Ghats-bjerge i Indien for at finde Ganeshs gyldne stødtand. Chloe må på sin største rejse til dato konfrontere sin fortid og vælge, hvad hun er villig til at ofre for at skabe sit omdømme.

UNCHARTED 4: A Thief's End

Tre år efter sin sidste eskapade er Nathan Drake gået på pension fra udforskning af verden, men han mærker stadig eventyrets uimodståelige kalden. Da hans bror Sam Drake dukker op igen med løftet om en uforglemmelig oplevelse og skjulte skatte, kræver det ikke meget at overtale Nathan til at pakke sine tasker og drage afsted til piratparadiset Libertalia.

UNCHARTED 4: A Thief’s End tager spillerne ud på Nathans mest emotionelle rejse, hvor han strides med sin fortid og møder sine mest udfordrende modstandere til dato.

UNCHARTED: The Nathan Drake Collection™

Det banebrydende hold hos Naughty Dog inviterer dig til at opleve Nathan Drakes farlige rejser verden rundt fra hans ydmyge begyndelse til ekstraordinære opdagelser. Mød et uforglemmeligt persongalleri undervejs, mens Nathan sætter livet på spil i et kapløb mod skånselsløse fjender om at finde ufattelige skatte.

UNCHARTED: The Nathan Drake Collection™ indeholder solokampagnerne til UNCHARTED: Drake’s Fortune, UNCHARTED 2: Among Thieves og UNCHARTED 3: Drake’s Deception.

UNCHARTED: Drake’s Fortune

Mød de ikoniske personer, og oplev klassikeren, der startede det hele!

En 400 år gammel ledetråd i sir Francis Drakes kiste sender den moderne skattejæger Nathan Drake ud på en jagt efter El Dorados sagnomspundne skatte. Hans søgen bliver dødbringende, da han strander på en Stillehavs-ø, hvor han jages af lejesoldater. Drake og hans ledsagere er i undertal, så de må kæmpe for at overleve, mens de optrævler øens hemmeligheder.

Følger med UNCHARTED: The Nathan Drake Collection™.

UNCHARTED 2: Among Thieves

Nathan Drake lokkes tilbage til tyvenes verden og drager ud på en søgen efter sandheden om Marco Polos forliste flåde og Himalaya-bjergenes legendariske Shambhala-dal.

Nathan må kappes med en flygtet krigsforbryder og hans hær af lejesoldater på en rejse, der presser ham til sit fysiske, emotionelle og intellektuelle yderste.

Følger med UNCHARTED: The Nathan Drake Collection™.

UNCHARTED 3: Drake’s Deception 

Nathan Drake og hans mentor Victor "Sully" Sullivan drager ud på en dristig rejse gennem den arabiske ørken i jagten på det sagnomspunde "Sandets Atlantis". Da denne fortabte bys skrækkelige hemmeligheder kommer frem i lyset, bliver Drakes søgen til en desperat kamp for at overleve, som sætter hans udholdenhed på prøve og tvinger ham til at konfrontere hans dybeste frygt.

Følger med UNCHARTED: The Nathan Drake Collection™.

UNCHARTED-karakterer

Nathan Drake

Nathan Drake er kendt for at opsøge eventyr og mysterier, en skælmsk opdagelsesrejsende, der konstant lokkes af uimodståelige løfter om eventyr, rigdom og berømmelse.

Selvom hans fortid er langt mere kompliceret end hans sorgløse tilgang til verden (og sin egen sikkerhed) antyder, så er han en ubestrideligt dynamisk eventyrer, der kan nå utrolige højder, lige meget hvilken udfordring han står over for. Men kan Nathan slutte fred med sin fortid og beslutte, hvad han er villig til at ofre for at finde lykken?

UNCHARTED 4: A Thief’s End, UNCHARTED 3: Drake’s Deception, UNCHARTED 2: Among Thieves, UNCHARTED: Drake’s Fortune

Chloe Frazer

Hvis du har brug for en, der kan tale, skyde, lyve eller køre sig ud af en kattepine, så skal du ringe til den berygtede, karismatiske skattejæger Chloe Frazer.

Hun er kendt for sin snarrådighed under pres og sin enorme viden om arkæologi, en intelligent overlever, der ikke er bange for at anerkende sine egne grænser. Selvom Chloe er påfaldende pragmatisk og standhaftig, når hun er i fare, må hun også klare sin største udfordring: at konfrontere sin fortid for at skabe sit eftermæle.

UNCHARTED: The Lost Legacy, UNCHARTED 4: A Thief’s End, UNCHARTED 3: Drake’s Deception, UNCHARTED 2: Among Thieves

Biroller

Asav

UNCHARTED: The Lost Legacy

Rafe

UNCHARTED 4: A Thief's End

Katherine Marlowe

UNCHARTED 3: Drake's Deception

Talbot

UNCHARTED 3: Drake's Deception

Rameses

UNCHARTED 3: Drake's Deception

Salim

UNCHARTED 3: Drake's Deception

Charlie Cutter

UNCHARTED 3: Drake's Deception

Harry Flynn

UNCHARTED 2: Among Thieves

Zoran Lazarević

UNCHARTED 2: Among Thieves

 

Karl Schäfer

UNCHARTED 2: Among Thieves

Tenzin

UNCHARTED 2: Among Thieves

Atoq Navarro

UNCHARTED: Drake's Fortune

Gabriel Roman

UNCHARTED: Drake's Fortune

Eddy Raja

UNCHARTED: Drake's Fortune

Ikoniske steder

UNCHARTED: Nathan Drake Collection indeholder tre helt opdaterede spil til PlayStation 4, der fører dig til adskillige spektakulære destinationer rundt omkring i verden!

I UNCHARTED: Drake’s Fortune udforsker du ældgamle ruiner og en glemt base fra anden verdenskrig i din søgen efter den fortabte by El Dorado.

I UNCHARTED 2: Among Thieves rejser du til Istanbul, Borneo og Himalaya-bjergene i jagten på det sagnomspundne kongerige Shambhala.

I UNCHARTED 3: Drake’s Deception forlader du London for at løse mysteriet om Ubar, "Sandets Atlantis", og ride på hesteryg gennem en sandstorm i den nådesløse arabiske ørken.

Lokationer: Panama, El Dorado, Istanbul, Borneo, Nepal, Tibet, Himalaya-bjergene, Shambhala, England, Colombia, Frankrig, Yemen, Ubar (Sandets Atlantis)

 

 

I sit sidste eventyr jagter Nathan Drake sørøveren Henry Averys fortabte skat, mens han konfronterer sin egen fortid og fremtid. Hans største rejse bød på nogle af de største, filmiske kulisser i hele UNCHARTED-serien. Nathans eventyr fører ham verden rundt, inklusive en episk fangeflugt fra et fængsel i Panama, en privat auktion i Italien, en rejse gennem Madagascars ødemark og meget mere!

Lokationer: Panama, Italien, Skotland, Madagascar, King's Bay

 

 

På Chloe Frazers første soloeventyr rejser hun til de vestlige Ghats-bjerge i Indien for at finde Ganeshs legendariske gyldne stødtand. Udforsk dybe jungler, løs ældgamle templers hovedbrud, og opdag en glemt by. De vestlige Ghats-bjerge er den største bane i UNCHARTEDs historie, så spillerne har frihed til at udforske og finde alle helligdomme og mysterier. Brug alle Chloes værktøjer til at klatre op på ældgamle ruiner, svinge til fjerne platforme og takle fjenderne med direkte angreb eller list, mens du bruger omgivelsernes vertikalitet til din fordel.

Lokation: De vestlige Ghats-bjerge i Indien

 

 

Følg Naughty Dog for at få de seneste nyheder.

©2021 Sony Computer Entertainment America LLC. UNCHARTED er et varemærke, som tilhører Sony Computer Entertainment America LLC. Skabt og udviklet af Naughty Dog, Inc.

Sony Interactive Entertainments fortrolighedspolitik og slutbrugerlicensaftale