Blokering af andre spillere
Du behøver aldrig at spille med nogen, som opfører sig upassende, eller får dig til at føle dig dårlig tilpas. Du kan slå andre spilleres lyd fra inde i spillet eller blokere dem, så de ikke kan se din profil, kontakte dig eller tilføje dig til et party, så du ikke behøver at have med dem at gøre igen fremover.
Se hvordan
Anmeldelse af uhensigtsmæssig adfærd
Hvis du oplever, at en spiller opfører sig på en måde, der strider mod PlayStations Servicebetingelser, kan du anmelde spilleren til vores moderatorer. Vi gør noget ved alt, der overtræder vores Vilkår for anvendelse i en spillers profil, meddelelser, udsendelser og andre PlayStation-funktioner. Du kan også anmelde eventuel stødende voice chat på din PS5-konsol.
Hvis du vil anmelde opførsel i et spil – for eksempel snyd, stødende chatbeskeder eller andre ting, som ødelægger spiloplevelsen for andre – bør du bruge det specifikke spils anmeldelsesfunktion. Hvert spil har sin egen anmeldelsesfunktion, som kan være forskellig fra spil til spil, men den kan normalt findes ved at vælge den givne spillers ID fra onlinemenuen.
Anmeldelse på PS5 | Anmeldelse på PS4
Hvad vi gør
Anmeldelser modtages af vores moderatorer, som gennemgår hver anmeldelse for at vurdere, om det anmeldte strider mod vores regler for adfærd. Hvis det er tilfældet, vil indholdet blive fjernet, og der vil blive foretaget handlinger, som kan omfatte at suspendere spillerens konto fra PlayStation.
Mere om suspenderede konti