Standard Edition
- Horizon Forbidden West™ (PS4™)
- Digital opgradering til PS5-versionen
Udforsk fjerne lande, kæmp mod større og mere ærefrygtindgydende maskiner, og mød utrolige, nye stammer, når du vender tilbage til Horizons postapokalyptiske fjerne fremtid.
Landet er døende. Brutale storme og en ustoppelig sot hærger menneskehedens spredte rester, mens frygtindgydende nye maskiner hjemsøger deres grænser. Livet på Jorden haster mod endnu en uddøen, og ingen ved hvorfor.
Det er op til Aloy at afdække hemmelighederne bag disse trusler og bringe orden og balance tilbage til verden. Undervejs må hun genforenes med gamle venner, smede alliancer med stridende, nye fraktioner og optrævle arven fra den ældgamle fortid, alt sammen mens hun prøver at holde sig et skridt foran en tilsyneladende uovervindelig ny fjende.
Et episk RPG-action-eventyr.
Opdag fjerne lande, nye fjender, rige kulturer og slående personer.
Udforsk de frodige skove, sunkne byer og knejsende bjerge i den fjerne fremtids Amerika.
Kast dig ud i strategiske kampe mod enorme maskiner og menneskelige ryttere med våben, udstyr og fælder, du bygger af dele, du finder.
Afdæk hemmeligheden bag Jordens nært forestående kollaps, og lås op for et skjult kapitel i den fjerne fortid ... et, der vil forandre Aloy for altid.
Ekstramateriale i fototilstand (særlig stilling og ansigtsmaling)
Ekstramateriale i fototilstand (særlig stilling og ansigtsmaling)
Konge-kloløber – brik til "Slag"
Konge-kloløber – brik til "Slag"
Ressourcepakke i spillet
Ressourcepakke i spillet
Digitalt soundtrack
Digital grafikbog
*Spil med 4K-opløsning kræver kompatibelt 4K-TV eller 4K-skærm.
Mød nogle af maskinerne i Det Forbudte Vest.
Kravlekæben er brutal, hurtig og smidig og bruger sine kløer og hale til at bjærge skrot. Den klynger sig let til mure og gør brug af en række evner, der gør fjender svagere.
Den enorme stødryster er halvt kampmaskine, halvt klodset fæstning, og kaster sig ind i kampe med nærmest uigennemtrængeligt panser og en række skjulte våben.
Amfibiemaskinen skjoldsnapper kan grave sig ned og ligge i dvale i dage og uger, så dens uigennemtrængelige skal bliver dækket af den omgivende underskov.
Solvinger er samlermaskiner, der flyver hurtigt og behændigt, og de bruger deres fotovoltaiske vinger til at opbevare energi. På lyse dage ser man dem svæve højt til vejrs, hvor de fanger så meget sol, som de kan.
Muldhuggeren er en rekognosceringsmaskine, der udsender en høj lyd for at alarmere allierede og lamme fjender. Den kan bore sig ned under jorden og dukke op på uventede steder.
Kloløberen er en hurtig og adræt kampmaskine, som man kan anvende som ridedyr og krydse Det Forbudte Vest på lynhurtigt.
En enorm, hurtig kampmaskine, der kan lange ud på lang afstand. Når slingretanden ruller sig sammen, har den adgang til sit fulde arsenal, mens dens roterende kropsdele falder på plads.
Selvom de klassificeres som flokbaserede samlermaskiner, er børsterygge ikke sky. Fremfor at flygte, bliver de meget aggressive, hvis de bliver truet, og bruger deres stødtænder effektivt.
De mest opdaterede detaljer om Horizon Forbidden West fra PlayStation-bloggen.*
Et nærmere blik på Horizon Forbidden Wests nye slingretand-, rulleryg- og solvingemaskiner
*PlayStation-bloggen er kun tilgængelig på engelsk.
Udforsk disse detaljerede cosplay-guider, så du kan skildre Aloy på den mest autentiske måde. Download nu.
Sylens er en omvandrende skriftklog kriger, og hans fortid er ikke meget andet end hvisken i krogene, vildledelse og gåder – som han selv gerne bidrager til.
Varl er en kriger fra Nora-stammen og en af Aloys tilbagevendte og mest trofaste ledsagere i Horizon Forbidden West.
Lav dine egne papirmodeller af Kloløber- og Solvinge-maskiner med disse gratis skabeloner.
Soundtracket til Guerillas Horizon-serie er en drømmende blanding af strubeagtige klangfarver, melankolske strygere og gennemtrængende stemmer, og kombinerer – ligesom spillene – forskellige temaer og idéer i opbygningen af et helt unikt lydlandskab.
Det komplette soundtrack er ude nu på en streamingplatform efter dit eget valg.
Download baggrunde til computeren og mobilen.
Aloy står over for et udvalg af nye dødbringende maskiner i Det Forbudte Vest inklusive den pansrede rulleryg, den yndefulde solvinge, den syrespyttende slingretand og mange flere. Se nærmere på maskinerne i Det Forbudte Vest.
Det Forbudte Vest er en medrivende åben verden, fyldt med eventyr, kultur og muligheder. Men verdenen er også stor og farlig med forhistoriske ruiner, frygtindgydende maskiner og skjulte trusler.
Living World-holdet hos Guerrilla har arbejdet på at udvikle områder i spillet, der gør verdenen mere autentisk og levende: stammerne, bosættelserne og menneskene herfra.
Ja. Spillet bygger ovenpå Horizon Zero Dawn, og Aloy vil kunne bevæge sig gennem verdenen på flere nye måder såsom via højdespring, friklatring og undervandssvømning, som giver nye udforskningsmuligheder.
Våben og dragter er mere kraftfulde end nogensinde, og nye værktøjer som krogkaster og skjoldvinge gør hende mere smidig under udforskning og i de uundgåelige kampe, som hun skal kæmpe i Vest.
Gennemse alle Horizon-spil i serien, og få mere at vide om Aloys historie i den officielle Horizon franchise-hub.
Udforsk en række fantastiske titler, der er tilgængelige nu eller snart udkommer til PS5.
Indtast din fødselsdato