Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

White Knight Chronicles™ II

  • PS3

Fortsæt historien om Leonard og den kollosale hvide ridder i et episk eventyr og nyd onlinespil i en stor fantasiverden.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Role-Playing Game
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: LEVEL-5 Inc.
    WhiteKnightChroniclesII_FeaturedImage
    • Tilpas din figurer, oplev et dynamisk nyt kampsystem og design dine egne angrebsstrategier og kombinationer.
    • Slut dig sammen online med op til fem venner for at takle samarbejdende missioner, løb frit over landet eller skab og tilpas din egen by.
    • Genoplev Leonards originale eventyr med en fuld genskabt version af det første White Knight Chronicles, der også er inkluderet.
    White Knight Chronicles II screenshot

    Send faklen videre

    I det originale White Knight Chronicles-eventyr hjalp du med at redde en prinsesse og så et kongerige juble over den genvundne fred. I begyndelsen af White Knight Chronicles II er denne ro ved at blive smadret af en skrækindjagende ny ondskab med rødder i noget, der ligger lidt for tæt på.

    Leonard, den unge helt fra White Knight Chronicles, bliver trukket gennem en ny frygtelig prøvelse. Prinsesse Cisna er i live, men alligevel bliver kongeriget Balandor revet ud af dets kortvarige festligheder - flagpynt og konfetti ligger kraftesløst hen i skyggen af den kraft, der truer med at opsluge dem.

    På trods af hans evne til at forvandle sig til den tårnhøje Incorruptus, kendt som the White Knight, er Leonard afhængig af sine venner – deriblandt din tilpassede avatar – for at komme ind i kampen og redde Balandor fra den nærliggende ødelæggelse. Nye kraftfulde allierede og muligheden for at hidkalde din egen gigantiske kriger hjælper din mission; det er dog dit mod, der er grundstenen i dit korstog.

    Fjerne områder skal udforskes på vejen, og alle steder møder du kaos og fjender, der skal nedkæmpes. På med rustningen, gå i fodsporene på the White Knight for at redde Balandor igen, og oplev anden del af denne fantastiske saga – kun på PlayStation 3.

    White Knight Chronicles II screenshot

    Skinnende rustning

    Ambition og pragt går hånd i hånd i White Knight Chronicles II. Hvis solopgange over disede bjergtoppe og landsbyer nemt kan få dig til at glemme den mørke rejse forude, så genopretter dæmonernes vrede i kvælende skove hurtigt din hukommelse.

    Højde- og lavpunkter i denne medrivende historie afspejles i omgivelserne og de væsener, du støder på, i stor stil. Fortryllende enge og summende byer skaber en eventyrlig stemning, og som i alle gode eventyr udgør blodtørstige monstre, ildevarslende grotter og en dyster masterplan bagsiden. White Knight Chronicles II imponerer over hele linjen, uanset om du beundrer kvæg, der græsser fredsommeligt under en krystalklar himmel, eller flygter for livet fra et kobbel glubende helvedeshunde.   

    Klogt fordelte træningslektioner introducerer dig gradvist til spillets enorme dimensioner. Inden for blot en time eller to vil du være helt fortrolig med det alsidige kampsystem, sidemissionerne og særlige dusører, der giver utallige lag til denne medrivende oplevelse.

    Som den spektakulære top på kransekagen følger det originale White Knight Chronicles-eventyr i fuldt opdateret udgave med på den samme Blu-ray Disc som White Knight Chronicles II – perfekt til dem, der gik glip af en PS3-legende i første omgang.

    White Knight Chronicles II screenshot

    Riddere på vej i kamp

    Magi, monstre og kaos venter dig, når du passerer Balandors mure. Før du sætter kurs mod fjerne horisonter, er det nødvendigt for både dig og de fem frygtløse eventyrere ved din side at samle forråd til alle livstruende eventualiteter.

    Rundt i hele kongeriget finder du handlende, der specialiserer sig i trylledrikke, udstyr, rustninger og selvfølgelig skinnende og dødbringende våben. Lige så effektive som disse fantastiske sværd, stridsøkser og armbrøster er, er der ingen af dem, der nærmer sig farligheden i en helt ny funktion i White Knight Chronicles II.

    Jordrystende kræfter kan nu styres af din tilpassede avatar. Mens Leonard og hans alter ego, White Knight, er overvældet af den opgave, han står over for, er det op til dig at tage hovedrollen med din egen kolos, som kan opgraderes undervejs på rejsen.

    Få mest muligt ud af kræfterne i din vandrende fæstning ved at bruge våben smedet i smedjer eller opdaget på øde steder og ved at tildele en række angreb og evner. Udvælg så et mål på slagmarken og din angrebsmetode for at udløse et stormløb, mens dine computerstyrede kammerater lader deres egne slag regne ned.

    Marcher stadigt tættere på en buldrende konfrontation med ondskaben i White Knight Chronicles II, i sikker forvisning om at du styrer en af de største krigere på PS3.

    White Knight Chronicles II screenshot

    Hjem, kære hjemstavn

    Forestil dig at stå over for de hårdeste udfordringer på PS3 med dine nærmeste venner ved din side. I White Knight Chronicles II blandes online og offline gameplay problemfrit sammen for at gøre det scenarie til en realitet.

    Slå dig sammen med dine venner via PlayStation Network, og kæmp i storslåede online-slag sammen som gigantiske Incorrupti eller i menneskelig form. Takket være muligheden for at skabe meget detaljerede avatarer kan du placere en meget livagtig version af dig selv i forreste linje og også genkende dine venner med det samme. Det er nemt at kommunikere med understøttelse af tastatur og officielle trådløse headset, der gør det muligt at koordinere angrebsstrategier uden problemer.

    GeoNet er systemet, der gør det muligt at interagere med andre spillere og deltage i omfattende missioner. Hvis du benytter Adventurer’s Guild i singleplayermode, kan du købe særlige dusører og ærinder, som du derefter kan få adgang til gennem GeoNet og invitere andre spillere til at deltage i. Hvis I arbejder sammen om at udføre disse opgaver, vil I alle drage fordel af belønningen – som I derefter kan bruge i jeres offline-eventyr.

    Summende HomeTowns online, kendt som Georamas, kan opbygges fra bunden ved hjælp af GeoNets værktøjer. Placer bygninger, tiltræk beboere og boost dine evner i dit nye hjem, før du besvarer det næste råb om hjælp, trækker i din rustning og begiver dig ud i en fantastisk online-verden med White Knight Chronicles II.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

      1 Spillere

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder