Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

WET

  • PS3

Gør dig klar til et meget stiligt tredjepersons skydespil der blander skydning, fægteevner og overdrevne akrobatiske evner.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Bethesda
  • Udvikler: Artificial Mind and Movement
    WET Featured Image

    WET er et meget stiligt tredjepersons skydespil, der gnidningsfrit blander akrobatik, skydning og evner med et sværd. Med duelpistoler og et samuraisværd skal du kaste dig ud i kamp, alt imens du glider henad gulvene, løber op ad væggene, hopper, slår saltoer og laver andre fantastiske akrobatiske bevægelser - og efterlader gigantiske tabstal i dit kølvand.

    WET kaster spillerne ud i et hjertebankende, adrenalinpumpende eventyr med svig og hævn, hvor du påtager dig rollen som problemløseren Rubi Malone. Brug Rubis duelpistoler eller samuraisværd under enhver akrobatisk bevægelse, som du kan kaste dig ud i mod talløse fjender i forskellige eksotiske omgivelser overalt på kloden.

    • Overdreven akrobatik med konstant action med luftbaserede sværdangreb og fantastiske sværdevner

    • Unikke retroagtige filmeffekter med stilige overdrevne figurer

    • Original 70'er inspireret soundtrack

    WET screenshot

    Rubi, Rubi, Rubi

    Du skal ikke spille op overfor Rubi Malone, en hærdet lejemorder med et knivskarpt sværd og et mindre arsenal spændt til kroppen, og den senest ankomne, hårde negl af hunkøn på PlayStation 3. I WET indtager du rollen som Rubi (med Dollhouse-stjernen Eliza Dushkus stemme), der får til opgave af den velhavende William Ackers at spore og bringe hans kriminelle søn Trevor hjem. Trevor er blevet involveret i Hong Kongs narkomiljø.

    Tingene går ikke som planlagt, og Rubi bliver hurtigt snydt og efterladt som formodet død i London, efter at hun har hentet Trevor tilbage til hans far. Desværre for William Ackers og hans luskede håndlangere giver Rubi ikke op uden kamp, og da hun er kommet til hægterne igen, drager hun ud på et anarkistisk og blodigt hævntogt bevæbnet med sit trofaste sværd og to pistoler.

    Med et manuskript af Duppy Demitrius, en af forfatterne bag TV-serien 24 timer, er WET naturligvis proppet med action, vanvittige grin, skæve figurer og en heltinde, der har en storslået fremtid foran sig på PlayStation 3.

    WET screenshot

    Blockbuster underholdning

    Noget af det mest karakteristiske ved WET er udseendet. WET er udformet til at ligne en spillefilm, og udviklerne har lagt et kornet filter henover skærmen for at få det til at se ud som om, der er ridser og mærker på filmrullen. Efterhånden som du gennemfører spillet, bliver du præsenteret for humoristiske jokes, skæve indlæsningsskærme og fantastiske actionsekvenser, der leder tankerne hen på filmsucceser som The Matrix, hvor Rubi springer rundt på tagene af biler og lastbiler under en adrenalinpumpende biljagt.

    Spillets lydspor er også filmisk og kraftigt inspireret af folk som Lalo Schifrin, komponisten bag temaet til TV-serien Mission Impossible, og film som f.eks. I dragens klør, Dirty Harry og Rush Hour. WET er ganske enkelt det ultimative actionspil. Hvis du er til hårdtpumpet action, Trophies i overflod og langtidsholdbare spil, så har WET det hele.

    WET screenshot

    Skyd overalt, når det passer dig

    I rollen som Rubi har du adgang til et udvalg af dødbringende våben, mens du gennemfører hver mission. De mest betroede våben er Rubis to pistoler og hendes sværd, som du kan bruge, når du vil, under en kamp. Kampene i WET er især stilfulde, når du springer frem mod en fjende med skudklare pistoler, og tiden begynder at gå langsommere, så du kan præcisere dine skud og sigte på sekundære fjender og skyde dem samtidig.

    Du kan også glide langs gulvet eller løbe hen ad væggene i slowmotion for at samle Style Points. Rubi er ikke bare i stand til at udføre disse vanvittige, akrobatiske bedrifter i kampens hede, hun kan også bruge fjenderne til at udføre mere vovede bevægelser ved at sætte af på deres brystkasser, fyre et par skud af, lande og derefter gøre arbejdet færdigt med et hurtigt hug med sværdet.

    WET screenshot

    Gør det med stil

    Samtidig med at du springer, skyder og hugger dig gennem horder af fjender i spillet, indsamler du Style Points ved at sammensætte forskellige angreb. Jo flere angreb du sætter sammen, jo flere point får du til at købe forskellige opgraderinger fra menuen, efter at du har gennemført en mission.

    Opgraderinger omfatter evnen til at skyde, mens du hænger fra afsatser og reb, eller mens du glider ned af rebet, og evnen til at glide langs jorden og kaste fjenderne op i luften med et hug med sværdet. Det er altafgørende at fylde dit akrobatiske arsenal med alle disse opgraderinger, hvis du vil blive ved med at indsamle mange point spillet igennem. Det får du rig mulighed for at gøre, når du bliver kastet ind i arena-agtige opgør mod gigantiske bølger af fjender.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder