Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Uncharted 2: Among Thieves™

  • PS3

Nathan Drake vender tilbage i Uncharted 2: Among Thieves for endnu en hjertebankende oplevelse.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Naughty Dog
    Uncharted 2: Among Thieves Screenshot

    •    Fritflydende gunplay giver en unik vertikal dimension til en standard trediepersons skydemekanik
    •    Fordybende actioneventyr med skuddueller, slagsmål, snigen, platformspil og løsning af puzzles
    •    En populær spilleoplevelse - overdrevne set pieces, fængslende filmsekvenser og høj produktionsværdi kaster dig ind i historien

    Uncharted 2: Among Thieves screenshot

    En fortælling om mange byer

    Et par år efter begivenhederne i Uncharted: Drake's Fortune vender skattejægeren Nathan Drake tilbage i Uncharted 2: Among Thieves i et eventyr, der endnu en gang byder på livstruende situationer, eksotiske steder og heroiske redningsmissioner.

    Denne gang udforsker den karismatiske Drake hemmelighederne bag Marco Polos mislykkede rejse og den sagnomspundne Shambhala-dal i Himalaya, hvor han støder ind i et par gamle kendinge og nye fjender, bla. en livsfarlig krigsforbryder på flugt. Du vil opleve snyd og bedrageri på kryds og tværs, drejninger i historien og et eventyr, der fører dig til steder, der aldrig er set før...

    Uncharted 2: Among Thieves Screenshot

    Hollywood glamour

    Fremstillingen i Uncharted 2 er det første, der fanger din opmærksomhed og fantasi. Den lækre og veldefinerede grafik placerer dig med stor overbevisning i de forskellige omgivelser, der strækker sig fra snefyldte landskaber og jungler til krigshærgede byer og ældgamle templer. Omgivelserne bliver suppleret af en lang række effekter, der interagerer med figurerne - sne, der hober sig op og sidder fast på tøjet, mens vand får trøjer og bukser til at se våde ud.

    Animationen bør også nævnes. Drake reagerer på omgivelserne på samme måde, som en skuespiller ville gøre det under en filmoptagelse. Han beskytter sit ansigt mod varme flammer, glider i støv og skidt, vælter borde for at søge dækning og vakler, vælter og hiver efter vejret, når han er såret eller flygter for livet. Dette er et godt supplement til de dynamiske kameravinkler, der giver en forstærket opfattelse af visuel energi og hentydninger til din næste bevægelse.

    Musikken er også med til at skabe en spændende atmosfære ved at underbygge dramaet i actionscenerne og de nuancerede følelser i spillets mere rolige og eftertænksomme øjeblikke. Alt dette bliver styrket af stemmeskuespil i høj kvalitet. Alting lyder naturligt og troværdigt, hvad enten det er figurernes kvikke bemærkninger, lydsiden fra en intens ildkamp eller Drakes paniske udbrud, når der lander en granat i nærheden.

    Uncharted 2: Among Thieves Gamescom 2009 screenshot

    Forbered dig på åndeløs spænding

    Lige fra den spændende åbningsscene med Drakes vovede flugt fra et afsporet tog, der hænger usikkert fra en klippekant, vil Uncharted 2 kaste dig direkte i ilden. I begyndelsen lærer du den grundlæggende styring af den akrobatiske Drake via en række tilbageblik, der viser, hvordan skattejægeren havnede i den livstruende situation.

    Her bliver du stillet over for nogle sjove og djævelske gåder, vovede ildkampe og svimlende platformsaction. Drakes fantastiske adræthed gør det muligt for ham at klatre op ad stejle skrænter, over ribber, stiger, reb og endda skyde fra en hængende position. Til tider får du under disse udfordringer følgeskab af et antal partnere, der giver tip og hjælper dig under de intense kampe - selv om det er dig, der er midtpunktet i den vilde skattejagt, og kun dine handlinger kan få historien til at skride frem.

    Kronjuvelen i Uncharted 2's strålende gameplay er den fantastiske brug af omgivelserne, hvor du bliver kastet ud i mindeværdige og overvældende scenarier. Du bliver rodet ind i en kamp på et hustag med en kamphelikopter, skal løbe og skyde dig gennem en snæver gyde med en brændende lastbil i hælene, slås på et højhastighedstog og meget mere. Det er disse øjeblikke, der er med til at bevare det høje tempo i det nøje udviklede gameplay og sørger for, at der altid er friske og medrivende udfordringer rundt om hjørnet.

    Uncharted 2: Among Thieves screenshot

    En færd med forbundsfæller

    Ved siden af det episke singleplayereventyr byder Uncharted 2 også på adskillige multiplayer-modes til konkurrence- og samarbejdsspil. Førstnævnte kaster dig ud i baner fra singleplayer-historien og skaber gameplay-skabeloner som f.eks. Plunder (fang flaget) og team Deathmatch for op til ti spillere, hvor du skal gennemføre forskellige opgaver, mens du tilintetgør dine rivaler.

    Samarbejdsspil i multiplayer-mode sætter op til tre spillere sammen i et overlevelsesscenarie, hvor du skal gennemføre udfordringer og kæmpe mod horder af fjender gennem samarbejde for at øge din score og opnå målene.

    Begge modes har det samme strålende udseende og gameplay som singleplayer, så figurerne er lige så smidige og dødbringende med deres våben. Du har endda den fordel, at du kan tilpasse din kombattant og se optagede gengivelser af dine kampe.

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    Mød manden

    Oplev legenden

    Gå i verdens største skattejægers fodspor i Uncharted: The Nathan Drake Collection.

     
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder