Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

UEFA EURO 2008™

  • PS3

Led dit hold til europæisk hæder og ære.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: EA SPORTS
  • Udvikler: EA Canada
    UEFA EURO 2008 screenshot 5

    UEFA EURO 2008 indfanger al spændingen fra en af fodboldens største konkurrencer og tilbyder dig chancen for at lede dit hold gennem kvalifikationsrunderne og selve turneringen helt frem til finalen på Ernst Happel Stadion i Wien.

    Gameplayet er hurtigt og responsivt, hvilket garanterer at hver match bliver en klassiker, hvad enten det er finalen i single player, en grum match mellem op til seks venner i offline multiplayer mode eller en online kamp mod op til 17 spillere fra hele Europa. Online multiplayer mode har mere på spil end nogensinde før takket være Battle of the Nations, der måler resultaterne for spillerne og skaber en ligatabel, der viser hvilke lande, der i virkeligheden er de bedste.

    Captain Your Country lader dig styre en enkelt spiller med muligheden for at stige gennem otte grader, før du får mulighed for at bære anførerbindet på den store bane.

    • Led et af de 52 hold lige fra kvalifikationsrunden til EURO 2008 sejr
    • Captain Your Country - spil som dig selv eller din favoritspiller med op til tre venner. Behersk din position og sæt dit mærke på de store kampe for at gøre dig fortjent til din anførerplads
    • Battle of the Nations - repræsenter dit land online og kæmp om verdensherredømmet. Mener du at dit land er det bedste? Nu kan du bevise det
    UEFA EURO 2008 screenshot 5

    Før dit hold frem til europæisk ære

    Mens verden sidder klistret til skærmen for at se EM i fodbold i Østrig og Schweiz, kan du skabe din egen historie i UEFA EURO 2008.

    Siden 1960 har UEFA's fodbold-EM været et udstillingsvindue for de bedste fodboldspillere på kontinentet. Begivenheden,som finder sted hvert fjerde år, bliver ved med at tryllebinde verden med drama, dygtighed og masser af overraskelser - hvem husker ikke Grækenlands triumf i 2004 mod alle odds i Portugal?

    Østrig og Schweiz er værter denne gang, og fodboldfans over hele verden håber på en lavine af mål fra giganter som Frankrig, Spanien og Italien.

    UEFA EURO 2008 på PlayStation 3 omfatter alle de officielt licenserede stadioner, hold og holddragter fra turneringen, og det, der virkelig gør det anderledes, er dybden i indholdet - der er masser af skønne spilmodes for at sikre, at du stadig vil have lyst til at spille videre, længe efter at det sidste fløjt har lydt i Wien.

    Hovedspillet giver dig mulighed for at spille hele turneringen igennem som dit foretrukne hold, og du kan vælge enten at holde dig til det autentiske kampprogram eller selv sammensætte et. Og det er ikke kun selve turneringen, der er med - du kan også følge holdet gennem deres kvalifikationskampe, inkl. venskabskampe.

    Det smukke spil

    EA Sports har gjort det fantastisk mht. at fange syns- og lydindtryk fra hvert stadie i konkurrencen. Grafikken er blandt de bedste, der hidtil er set i fodboldspil, og spillerne er afbildet detaljeret og præcist.

    Publikums larm er genskabt perfekt, og hvert land har sine egne sange. Kvalifikationskampe mod små lande som f.eks. Makedonien og Andorra er særligt imponerende, og den unikke stemning, der opstår, når en fodboldgigant besøger en af de små fisk, er til at tage og føle på.

    Styringen er præcis og intuitiv, og modstandernes kunstige intelligens er skånselsløs nok til at udfordre dig uden at gøre dig frustreret. Det kræver tålmodige afleveringer og forståelse for dit holds styrker og din modstanders svagheder at få frit udsyn til målet. F.eks. får du svært ved at overvinde franskmændenes bageste forsvarskæde, men den kan være sårbar over for krydsafleveringer.

    Captain Fantastic

    Captain Your Country-mode, som giver dig mulighed for at bringe en spiller fra reservebænken til anførerposten, er en af de bedste tilføjelser til et fodboldspil i de senere år.

    Det at styre en enkelt fodboldspiller - enten en, du selv har skabt, eller en eksisterende spiller - kræver placeringsmæssig snilde og god bevægelse, når du ikke har bolden. En pil over din spillers hoved advarer dig, hvis du er forkert placeret, og du får en bedømmelse mellem 1 og 10, som ændrer sig i løbet af kampen, så du kan se, hvor tæt du er på at fortjene det vanskeligt opnåelige armbind. Du kommer måske til at forære bolden til modstanderne, ramme et skud helt skævt eller få et gult kort, så du mister points, men med gode tacklinger og sikre afleveringer kommer du hurtigt op igen, og intet øger dit samlede pointtal som et mål.

    Multiplayerspil er centralt i ethvert godt sportsspil, og UEFA EURO 2008 har masser af modes, både offline for op til syv spillere og online for op til 16, så du og dine venner kan komme i stødet til den rigtige turnering. Særligt nyskabende er Battle of the Nations med ranglister over online-præstationer af spillere fra hele Europa, som skaber en ligatabel, hvor man kan se, hvilket land der har de bedste spillere.

    Når det gælder om at indfange stemningen i Europas bedste internationale fodboldturnering, gør UEFA EURO 2008 det virkelig godt. Spillets gavmildhed får det til at skille sig ud som et af de bedste fodboldspil, der findes. EA Sports har fyldt spillet til randen med modes og funktioner, og de giver alle deres perspektiv på den virkelige konkurrence. Sagt med ét ord er spillet omfattende.

    Hvis du stadig ikke er spændt på EM, så bliver du det, når du har spillet dette spil.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder