Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Tomb Raider: Underworld™

  • PS3

Den legendariske kvindelige opdagelsesrejsende debuterer på PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Eidos
  • Udvikler: Crystal Dynamics
    Tomb Raider Underworld screenshot 3

    I generationer er der blevet fortalt historier om den nordiske gud, Thor. Legenden siger, at den, der har Thors hammer, har kraften til at ændre bjerge til dale og styrken til at ødelægge selv guder. I mere end tusinde år har det blot været en myte... indtil nu.

    I en gammel ruin på bunden af middelhavet finder Lara Croft beviser for at den nordiske underverden og den mytologiske hammer eksisterer. I et forsøg på at finde frem til hemmelighederne bag disse myter fører Laras farefulde rejse hende på sporet af en glemt kraft, der - hvis den bliver sluppet løs - kan lede til civilisationens endeligt.

    • Opdag nye højder med det største udvalg af akrobatiske evner og gør brug af omgivelserne til at finde nye veje, der skal udforskes
    • Opdag underverdenens gamle mysterier skjult i Thailands kyststrækning, frosne øer i Ishavet, Mexicos jungle og meget mere
    • Laras evner er blevet drastisk forbedret og byder nu på 700 moves, hvilket gør det meget mere intuitivt at styre hende
    • Download og nyd dette spil uden ekstra omkostninger med PlayStation Plus.
    Tomb Raider Underworld Screenshot 3

    Junglefeber

    Lady Lara er tilbage i det hidtil mest ambitiøse eventyr.

    Den sensuelle Tomb Raider er tilbage, men denne gang får fruen i huset sin PlayStation 3-debut med et eventyr, der er episk i størrelse og omfang. Tomb Raider: Underworld er det tredje spil, som udvikleren Crystal Dynamics har arbejdet på efter de utroligt succesfulde spil Tomb Raider: Legend og Tomb Raider: Anniversary.

    For sejlivede fans af serien fortsætter Tomb Raider: Underworld lige der, hvor Tomb Raider: Legend sluttede, og besvarer mange spørgsmål, som både det og Anniversary stillede i løbet af deres respektive historier. Det betyder naturligvis ikke, at nye spillere ikke vil forstå, hvad der foregår. Underworld har selv en imponerende historie at fortælle, som vil holde dig fast på kanten af stolen, indtil det sidste, hæsblæsende niveau.

    Verdensrejse

    I historien i Underworld ser vi den højtsparkende udforsker tage af sted på et verdensomspændende eventyr i jagten på Thors hammer, et oldnordisk artefakt, der giver ubegribelige kræfter til enhver, der bruger den. Åbningsscenen er en enestående sekvens, hvor Lara sprænger sit berømte palæ i luften, og derefter bliver historien hurtigt sparket i gang, når du begynder din jagt.

    Tomb Raider: Underworld har helt interaktive miljøer, som Lara kan udforske. Når hun udforsker områder, hvor det er vådt og mudret, efterlader hun fodspor. Hvis hun går ned på knæ, får hun mudder på knæet, og hvis det regner, bliver det vasket væk. For de, der ønsker at bruge miljøet som et navigationsværktøj, kan du trampe løv fladt eller ødelægge en genstand, så du kan huske, hvor du har været, så du ikke går for meget i ring i de omfattende miljøer.

    Dræb havuhyret


    Du skal dog være forsigtig, da miljøet både kan give en hjælpende hånd, men også blive din fjende. Hvis det f.eks. regner, og Lara griber fat i en kant, er det meget mere sandsynligt, at hun mister grebet, glider og i nogle tilfælde falder i døden. For første gang kan Lara nu udnytte alle sine udforskningsevner som adræthed, kamp og skydning. Nu kan hun f.eks. hænge fra et reb eller en afsats og trække sin pistol for at skyde fjender højt oppefra. Hun er også udstyret med et nyt, utroligt stærkt udvalg af kampmanøvrer, så hun f.eks. kan skyde med to pistoler og sigte mod forskellige trusler samtidigt.  

    Laras gribekrog kan nu vikles rundt om genstande eller hægtes fast på en af dem og strammes, så hun kan skubbe eller trække genstande fra kanter for at udføre puzzle-opgaver. Og der er bestemt et væld af puzzles, når hun rejser gennem så eksotiske steder som Mexico, Cambodia, Nordpolen og de store dybder i Middelhavet, hvor hun skal kæmpe mod blodtørstige hajer og et gigantisk havuhyre.

    Adrenalinangreb

    Hver mission bliver mere og mere farlig, efterhånden som superheltinden står over for en række dødbringende fjender, der har som mål at stoppe hende i hendes jagt. Lara slås mod junglelivet i form af f.eks. tigere, mærkeligt udseende øgleskabninger, edderkopper, flagermus og helt igennem onde fyre, der prøver at stoppe hende på vej mod målet. Hun har også sin trofaste motorcykel til at hjælpe hende på jagten og til at løse de puzzles, der kræver lidt flere hestekræfter.

    Nye tilføjelser til Tomb Raider-universet er de adrenalinmomenter, der sænker tiden under spillets mere farlige øjeblikke, så du hurtigt kan få Lara væk fra farerne. Du vil opleve masser af øjeblikke som dette i spillet, bl.a. en nervepirrende situation, hvor Lara skal dukke sig, hoppe og rulle for at undgå gigantiske, hurtige knive på vej mod målet.

    Tomb Raider: Underworld er episk i omfang og fyldt med en masse imponerende miljøer, hjernevridende puzzles og en grav fuld af fjender, der skal bekæmpes. Spillet er et PlayStation 3-mesterværk, der helt sikkert vil fylde både nye og gamle fans af serien med ærefrygt, lige op til rulleteksterne starter.

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder