Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Tomb Raider™

  • PS3

En overlever fødes.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Square Enix Ltd
  • Udvikler: Crystal Dynamics
    Tomb Raider Featured Image
    • Oplev Lara Crofts intense oprindelseshistorie og hendes rejse fra en ung kvinde til en hårdhudet overlever.
    • Udforsk en mystisk ø fyldt med hovedbrud, kamp og gravkamre, der bare venter på at blive opdaget.
    • Overlev kampen mod øens fjendtlige beboere ved at indsamle ressourcer, opnå erfaring og opgradére Laras våben og værktøj.
    • Slut dig til dine venner, og spil en række forskellige multiplayer-spiltyper, som f.eks. Lara’s Shipmates, eller Yamatai’s Scavengers.
    Tomb Raider Screenshot

    En legende fødes

    Lara Croft har plyndret gravkamre siden 1996 og er nu et sandt kulturelt ikon. Det nyeste indslag i denne actioneventyrserie går helt tilbage til Laras tid som arkæologistuderende og hendes første eventyr på en mystisk ø. Et eventyr, der er med til at skabe hendes personlighed, udvikle hendes kampteknikker og atletiske evner og gøre hende til den legende, vi alle sammen kender og elsker i dag.

    I denne oprindelseshistorie sejler Lara og et lille mandskab ud mod øen Yamatai ud for Japans kyst. Ifølge legenden var øen engang hjemsted for soldronningen Himiko, der kunne kontrollere vejret. Legenden fik handlende, den amerikanske flåde og et japansk militærprojekt til at rejse til Yamatai, men alle endte som skibbrudne eller strandede på øen.

    Da Lara og hendes venner ankommer, opdager de, at den tilsyneladende øde ø er beboet af en farlig kult, Solarii Brotherhood, som tilbeder Himiko og vil vække hende til live igen i en menneskekrop. Lara skal bruge alle sine kræfter og snarrådighed for at stoppe dem og slippe levende væk fra Yamatai.

    Tomb Raider Screenshot

    Ekstreme omstændigheder

    Det er Lara Croft, men ikke som du kender hende og har set hende før. Denne nye Lara er en uerfaren universitetsstuderende ude på sin første mission, og hun mangler selvtillid, er sårbar og nogle gange også forsigtig. I starten af spillet er hun såret og skal finde føde og dækning. I stedet for den glamourøse eventyrer, som vi kender fra tidligere spil, så møder spilleren en tilmudret, blodig og bange amatør, der dog stadig er hårdfør.

    Øen Yamatai spiller lige så stor en rolle i spillet som Lara. Når du flygter fra hulen i begyndelsen af spillet, bliver du mødt af en bjergtagende udsigt over øen og de gamle skibsvrag. Uanset om du glider ned ad et vandfald eller flygter fra en brændende bygning, så bliver det heftige eventyr præsenteret på fantastisk vis.

    Når du har gennemført spillet, kan du udforske øen lige så grundigt, som du har lyst til, for at finde alle de skjulte relikvier, dokumenter og andre ting, som du måske har overset tidligere. Perfektionisterne vil sikkert gerne låse op for alle videoer, figurmodeller og koncepttegninger. Øen er fyldt med hemmeligheder.

    Tomb Raider Screenshot

    Den store overlever

    Tomb Raider skruer op for den vilde action, mens der stadig er masser af plads til de luskede gåder, som fansene elsker. I det ene øjeblik vrikker du med den venstre pind for at kaste en fjende af dig, og i det næste prøver du at regne ud, hvordan du fjerner nogle brændende tønder fra et lille vandfald, der bliver ved med at slukke dem. En vigtig scene, hvor Lara bliver tvunget til at dræbe nogen for første gang, er startskuddet til det store eventyr.

    Laras overlevelsesinstinkt gør det nemt at udforske øen, uanset om hun gør det som en del af historien eller for at finde alle de gemte skatte. Tryk på L2-knappen for at farve dine omgivelser sort-hvide – bortset fra særligt interessante genstande, der bliver farvet gule. Det er ikke løsningen på gåden, men kan være et godt tip at huske undervejs.

    Undervejs i spillet kan du opgradere Laras evner, der er delt i kategorierne Hunter og Survivor. Med Steady Shot-evnen kan du for eksempel holde dine opladede bueskud i dobbelt så lang tid, mens Cartography-evnen afslører alle skjulte indgange til gravkamre og interessante områder på dit kort.

    Tomb Raider Screenshot

    Krig på øen

    For første gang i seriens historie kommer multiplayer til Tomb Raider. Du får fire spil at vælge imellem: Team Death Match, Rescue, Cry for Help og Free for All. Alle spil, på nær Free for All, stiller Survivors fra Laras skib Endurance over for Scavengers fra Solarii Brotherhood, hvor spillerne bliver fordelt på begge sider.

    Team Death Match er et rundebaseret, fire-mod-fire-spil. Det første hold til at få 25 drab, eller det hold, som har flest drab efter den sidste runde, vinder. I Rescue skal Scavengers forsøge at afholde Survivors fra at levere fem førstehjælpspakker til deres base for at vinde spillet. Scavengers vinder, hvis de opnår 20 drab, men Survivors kan genoplive deres holdkammerater i et begrænset tidsrum. I Cry for Help skal Survivors aktivere nogle radioer, mens Scavengers prøver på at stjæle batterierne. I Free for All er du helt på egen hånd, og man vinder ved at være den, der har dræbt flest spillere, når tiden udløber.

    Alle de spilbare figurer har forskellige evner, men du skal låse op for de kraftigste angreb ved at optjene erfaringspoint, der giver dig adgang til højere niveauer.

    • Spillere

      1 Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • Dolby 7.1

      Dolby 7.1

    • Netværksspillere

      2-8 Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    Tomb Raider™

    Tomb Raider™