Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

TimeShift

  • PS3

Behersk tiden og bliv det ultimative våben i TimeShift på PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: Vivendi Universal Games
  • Udvikler: Sierra
    Timeshift screenshot 5

    Dr. Aidan Krone har gjort det klart, at han vil være det første menneske, der laver tidshop på tværs af tid og rum - en tankeløs handling med frygtelige konsekvenser. Som et resultat regerer den magtgale fysiker nu i en alternativ virkelighed, hvor han har kontrollen - en bekymrende skabning, der har udviklet sig til et eksperimentelt mareridt.

    Det er under denne alternative virkelighed at du kommer ind i det blege og regnfyldte Alpha Distrikt. Du bliver budt velkommen som det nyeste medlem af Occupant Uprising, en lille gruppe af tilbageværende soldater, der nægter at overgive sig til den skånselsløse Krone Magistrate. Denne udmanøvrerede rebelopstand er på kanten af udslettelse - men det var, før du kom.

    Du er bevæbnet med det eksperimenterende Beta Suit, hvor en fejlfunktion har givet dig mulighed for at nedsætte, stoppe og tilbageføre tidens gang. Kun du kan perfektionere denne evne for at gøre en ende på Krones galskab. Slut dig til kampen om overlevelse og led opstanden til sejr.

    • Behersk evnen til at nedsætte, stoppe og tilbageføre tiden og bliv det ultimative våben
    • Ni våben, hver med to funktioner, der lader spillerne udslette modstanderne helt
    • Seksten personers multiplayer med 14 kort til at skabe tidsstoppende kaos og gigantiske ødelæggelser i en allerede ødelagt verden
    Timeshift screenshot 4

    Dit livs oplevelse

    Tag kontrol over tiden, og kæmp mod de onde styrker fra Krone Magistrate i Timeshift på PlayStation 3.

    Har du nogensinde spillet et førstepersonsskydespil og kæmpet mod den ene gruppe af hurtige, dødbringende fjender efter den anden og ønsket, at du kunne sætte farten en smule ned? Så er Timeshift et spil for dig, da det giver dig mulighed for at styre tiden.

    I en nær fremtid har et hold af videnskabsmænd udviklet et velfungerende system til at rejse i tiden ved at skabe de to dragter Alpha Suit og Beta Suit, der gør det muligt for bæreren at rejse i tiden. Da projektet er gennemført, stjæler direktøren, doktor Aiden Krone, Alpha Suit og rejser tilbage til 1939 for at gøre sig selv til den onde hersker af en nu forfærdelig fortid. Iført Beta Suit er det så op til dig at rejse tilbage til fortiden og bekæmpe ham.

    Stop urene

    Beta Suit og dens evne til at kontrollere tiden er den primære gameplay-faktor i Timeshift. Du har tre forskellige kræfter til at styre tiden til rådighed, Slow, Stop og Reverse. De hjælper dig alle med at nedkæmpe de tungt bevæbnede fjender, du vil stå over for, og løse gåder og dermed få adgang til ellers uopnåelige områder undervejs i spillet.

    Slow sænker tiden til sneglefart, så du har rig mulighed for at udradere hjælpeløse fjender og undgå raketter. Stop fryser tiden helt, hvilket gør, at du kan komme bag ved store grupper af modstandere, komme forbi faldefærdige platforme eller undgå forestående eksplosioner. Med Reverse kan du gå tilbage i tiden, hvilket er nyttigt, hvis en uundværlig bro lige er blevet ødelagt, eller du står lige i skudlinjen af en raket. De forskellige tidsmuligheder giver dig en stærk fornemmelse af at være en superkraft, der ikke kan ignoreres, og fjendernes reaktion, når du bevæger dig usandsynligt hurtigt, forsvinder og så dukker op igen bag dem, forstærker kun denne fornemmelse af styrke.

    Din dragt har også en indbygget kunstig intelligens, som advarer dig mod farer i omgivelserne, og den vælger automatisk den mest nyttige tidsændringsmulighed, som du kan bruge på ethvert tidspunkt ved blot at trykke på L1-tasten. Du kan også manuelt vælge den kraft, du ønsker at bruge, ved at holde L1 nede og trykke på en af actiontasterne. Nøglen til succes i Timeshift er at blive god til at bruge disse muligheder undervejs, så du kan fjerne sprængstoffer fra dig selv, sætte en gruppe fjender på pause, så de er lige til at fyre en granat af sted mod, eller endda tage våbnene ud af deres hjælpeløse hænder. Dine evner til at ændre tiden varer dog kun et bestemt stykke tid, og Timeshift-måleren skal bruge tid på at regenerere, hvilket giver gameplayet et taktisk element, da du skal vælge det rette øjeblik til at bruge dine evner.

    Selv om spillet foregår i fortiden, er våbnene meget moderne. Ud over standardpistoler, haglgeværer og angrebsrifler kan du bruge armbrøster med eksplosive pile, energirifler, plasmagranater og lynvåben, der kan grille Krone Magistrates styrker. Fjenderne svarer tilbage med samme medicin, og det er ikke ualmindeligt at stå over for fjender med raketkastere, vagtgeværer og jetpacks, når du kæmper dig frem mod Krone.

    Et sting i tide...

    Der er en god rytme i spillet med mindre kampe og indendørs sektioner, der baner vejen for større udendørs kampe med en deling allierede. Det hele afbrydes med jævnlige køretøjsbaserede sekvenser, hvor du skal styre quad bikes, toge og maskingeværtårne på kæmpe zeppelinere i nogle spændende luftkampe. Der er også god variation i fjenderne, så spillet ikke bliver for nemt for nogen, der har uovervindelige tidskræfter. Der forekommer bl.a. angrebshelikoptere, store mekaniske robotter og soldater, der er bevæbnede med primitive udgaver af din tidsteknologi, så de kan få tiden til at gå langsommere, og du bliver nødt til at gøre det samme, så I er på samme niveau.

    Spillet er flot og bringer den forfærdelige krigshærgede fortid til live med en god portion visuel flair og omgivende effekter, der alt sammen bliver påvirket af dine tidskræfter. Det betyder, at du kan fryse tiden og gå gennem de hængende regndråber eller hen over en frossen sø. Det bliver understøttet af nogle fantastiske lydeffekter og musik, der forstærker spillets allerede imponerende atmosfære og skaber en virkelig medrivende oplevelse.

    Ved første øjekast ser det måske svært ud at få multiplayer-gameplayet med i et spil som Timeshift. Men udviklerne Saber Interactive har opnået et fint kompromis mellem almindelige FPS-kampe og tidsbaseret gameplay ved at inddrage våben, der kun er til multiplayer. De kaldes Chrono Grenades. Disse håndholdte sprængstoffer får tiden til at gå langsommere inden for sprængningsradiussen. Det gør det nemmere at hjælpe dine venner, når de kæmper for at komme væk fra slowmotion-zonen. Dette er en tilføjelse til det almindelige multiplayerspil, som er hurtigt, hektisk og nemt at lære at spille. Det er en fantastisk tilføjelse til et singleplayer-spil, der giver et friskt pust til FPS-genren, nogle fantastiske våben og et innovativt gameplay, der gør det værd at bruge tid på – uanset om du er fan af actionspil eller ej.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder