Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Time Crisis™4

Kun på PlayStation
  • PS3

PlayStations arkadeskydeklassiker er tilbage - på PlayStation 3

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Arkade
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: NAMCO BANDAI Games Inc.

    Parat. Sigt. Time Crisis 4 er den første næstegenerations udgave af det klassiske PlayStation arkadeskydespil og med High Definition grafik, forbedret gameplay og et helt nyt First Person Shooter mode og næste generations G-Con 3 controller med 6 action knapper og dobbelte analoge pinde, er det klar til at ramme i plet.

    Du er VSSE agent Giorgio Bruno.Din mission: at forhindre at et tophemmeligt våben falder i internationale terroristers hænder.Dine værktøjer: evner, hastighed og den revolutionerende G-Con 3 controller, der for første gang har to analoge pinde.Det er rendyrket arkadeagtig skydeaction i den særlige Time Crisis stil, som alle PlayStation fans kender og elsker.Søg dækning, genlad, sigt og skyd.

    • Indeholder G-Con 3 controlleren med dobbelte analoge pinde til for første gang at kontrollere figurens bevægelser.
    • For første gang nogensinde i Time Crisis historien kan spillerne bevæge sig frit omkring i fem nye FPS baner.
    • Et opgraderet arsenal inklusive granatkastere og maskinpistoler
    Time Crisis 4 Featured Image

    Dit livs oplevelse

    Tag din G-con™ ud af hylsteret for at bekæmpe en terroristorganisation i Time Crisis 4 på PlayStation 3.

    Siden sin debut i 1995 har Time Crisis-serien været et af de bedste arkadespil. Det unikke fodpedals dækningssystem kombineret med noget af den mest fængslende og spændende action, der findes, har gjort det til et af de mest populære og langtidsholdbare lyspistolspil nogensinde. Nu får den seneste titel i serien en PlayStation 3-behandling i Time Crisis 4 til PlayStation 3, så du får mulighed for at tage arkadeoplevelsen med hjem og derved kan spare uendeligt mange mønter.

    Tid til kugleregn

    Dit våben i denne udfordring er G-con 3, det nye lyspistolstilbehør til PS3, der synkroniserer med dit system via infrarøde sensorer, der er placeret i øverste venstre og højre hjørne på din skærm. Efter en enkel kalibreringsproces er du klar til at spille ved at sigte G-con 3 mod din skærm, ligesom du ville gøre i spillearkaden.

    Hvis du har spillet et Time Crisis-spil før, eller et hvilket som helst andet lyspistolsarkadespil, ved du, hvad du kan forvente. Bevægelserne er on-rails, og du ser handlingen med figurens øjne. Som i tidligere Time Crisis-spil kan du søge dække, når du ikke skyder, ved at bruge en knap på håndtaget på G-con 3. Når du er i dækning, er du usårlig, men som titlen antyder, er tiden begrænset, og du er nødt til at løbe nogle risici og være uden for dækning så længe som muligt for at have en chance for at komme videre gennem niveauerne.

    Når du er i dækning, kan du skifte mellem våben ved at trykke på aftrækkeren og vælge mellem pistol, haglgevær, maskingevær og granatkaster. Hvert våben har sine egne styrker, og der er visse fjender i spillet, som er særligt modtagelige over for bestemte angreb. Du kan samle mere ammunition til dine specialvåben ved at bekæmpe bestemte fjender, men du har altid ammunition til din tro pistol.

    Arkade når det er bedst

    Arcade Mode er der, hvor det centrale i spillet findes. Du spiller som Evan Bernard eller Giorgio Bruno, to pæne kriminalitetsbekæmpere, der skal kæmpe sig vej gennem et grotesk overdrevet krigerisk eventyr for at finde hemmelighederne bag de sværme af robotagtige insekter, Terror Bites, der invaderer byen.

    På visse tidspunkter i spillet bliver du angrebet fra alle sider og skal afværge et angreb fra flere fronter. Her kan du skifte retning ved at sigte til venstre eller højre på skærmen i en intens kamp mod et tilsyneladende overvældende antal fjender. Sammen med de køretøjsbaserede sektioner bryder disse segmenter flowet i gameplayet og gør spillet interessant, når du kæmper dig vej gennem lufthavne, militærbaser og endda fra kamphelikoptere, der forfølger mål.

    Som noget nyt i Time Crisis 4 er der medtaget en førstepersonsmode kendt som Complete Mission Mode. G-con 3 er udstyret med to analoge pinde, og for første gang i Time Crisis-spillet kan du nu gå ud på et sidespor og gå frit rundt vha. pindene. Samtidig fastholdes sigtesystemet fra Arcade Mode. I Complete Mission Mode spiller du som Captain William Rush, en ikke spilbar figur fra hovedhistorien, og moden indeholder 15 niveauer og udfylder noget af baggrundshistorien i spillet. Og det er ikke alt. Der er også 18 minispil til en eller to spillere, hvor du skal skyde så mange mål som muligt på kort tid. Det er perfekt til at træne dit sigte eller bare spille med dine venner efter en aften i byen.

    Med et sjovt og actionfyldt singleplayerspil og muligheden for at slå dig sammen med en ven i split screen-samarbejdsmode er der mere end nok til at gøre den største skydespilsfan tilfreds. Da Time Crisis 4 er en perfekt gengivelse af arkadeoplevelsen i din stue, fortjener det en plads i enhver seriøs spillers samling. Så grib din G-con 3, og kom i gang med at skyde!

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder