Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

The Smurfs™ 2

  • PS3

Tag med på et smølftastisk eventyr.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Ubisoft
  • Udvikler: Ubisoft San Francisco
    Smurfs 2 screenshot
    • Tag med de elskelige smølfer på et internationalt eventyr fra Smurf Village til New York og videre til Paris.
    • Vælg dine yndlingssmølf, og oplev det spændende eventyr i samarbejde med tre venner.
    • Brug dine smølfers særlige evner til at besejre Gargamel, Azrael og Naughties.
    Smurfs 2 screenshot

    International redningsaktion

    The Smurfs 2 er baseret på efterfølgeren til familiekomedien og følger de blåhudede smølfer, mens de rejser ud fra deres landsby for at redde Smølfine fra den onde troldmand Gargamel. Historien fortælles gennem en række charmerende tegneseriebilleder med fortæller, som gør det let for yngre spillere at forstå.

    Spillet foregår seks forskellige steder. Det starter i den fortryllede skov, besøger New York City og Paris, og kommer endda forbi steder, som kun er med i spillet som den arktiske tundra. Den nuttede og kulørte grafik får spillet til at virke, som om du ser en tegnefilm, og den muntre musik og de replikker, hver smølf kommer med, får hurtigt selskab af yngre spillere.

    Det kan godt betale sig at spille The Smurfs 2 igennem flere gange for at samle alting, gennemføre hver banes tre miniudfordringer og låse op for alle smølferne. Der er over 100 mønter omhyggeligt placeret rundt omkring i spillet, og mange af dem kan du først få fat i, når du har nedkæmpet en boss, eller når du bruger en bestemt smølfs særlige evne. Kan du finde alle mønterne?

    Smurfs 2 screenshot

    Vælg en smølf

    Hver smølf har sin egen særlige evne, som du bruger til at nedkæmpe fjender, befri væsener fra Gargamels besværgelser og nå spillets mange samleobjekter. Til at starte med kan du spille som Gammelsmølf, Slapsmølf, Gnavensmølf eller Pyntesmølf, og du låser op for Dydigsmølf, Skottesmølf, Skæmtesmølf, Stærksmølf og Smølfine, når du vinder over forskellige boss-fjender:

    • Gammelsmølf kaster med eliksirer, som fryser væsener.
    • Slapsmølf kan vælte uden om farer.
    • Gnavensmølf tramper hårdt i jorden og kan bryde gennem blokke.
    • Pyntesmølf fryser på stedet, så andre smølfer kan bruge ham som trinbræt.
    • Dydigsmølf kan hoppe højere end nogen anden smølf.
    • Skottesmølf bruger sit superslag til at befri væsener eller smadre forhindringer.
    • Skæmtesmølf kaster gaver efter fjenderne.
    • Stærksmølf kaster en håndvægt for at slippe væsener fri.
    • Og Smølfine kan svæve i luften for at komme over farlige kløfter.

    Du kan også redde mere end 20 smølfer, som du ikke kan spille, ved at finde guldmønter, og du kan se disse figurer hjemme i smølfernes landsby mellem banerne.

    Smurfs 2 screenshot

    Smølfesjov

    The Smurfs 2 er et siderullende platformspil, hvor du kan løbe og hoppe gennem 36 baner med smølfesjov. Hver bane er fyldt med fjender, bevægelige platforme og faretruende kløfter, og du kan samle blå smølfebær. Smølfebær holder din smølf i live, og fordi du mister nogle af dem, når du bliver ramt af en fjende, er det meget vigtigt, at du samler dem alle.

    De 12 forskellige typer fjender er væsener som fugle og muldvarper, der er faldet under Gargamels onde trolddom. For at befri dem må du hoppe på dem. Til gengæld efterlader de en blå eliksir, som udløser True Blue-tilstand, som fordobler værdien af smølfebær og spiller en iørefaldende smølfesang.

    Hver bane har også tre udfordringer som at samle en bestemt mængde smølfebær eller at spille med kun én figur (du får mulighed for at skifte smølf midt i banerne, når du har gennemført spillet). I en bane klarer du en udfordring ved at udløse True Blue-tilstand og ved ikke at udløse den, så du opfordres til at spille spillet mange gange for at gennemføre dem alle.

    Yngre spillere vil elske den enkle styring med løb og hop og udfordringer med at samle genstande, mens familier bliver glade for at være på hold i samarbejdsspil for fire spillere. Det er tid til at tage kampen op mod Naughties, Azrael og Gargamel!

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder