Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

The Last Guy™

Kun på PlayStation
  • PS3

Har du modet til at redde menneskeheden fra udslettelse?

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Arkade
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: SCE Japan Studio
    The Last Guy screenshot 15

    The Last Guy er et lynhurtigt spil, der foregår i tiden efter en mærkelig begivenhed, hvor folk er forvandlet til blodtørstige monstre. Her skal spilleren redde menneskeheden ved at lede overlevende gennem gaderne i verdens storbyer og hen til sikkerhed.

    The Last Guy viser den intense action fra et fugleperspektiv med High Definition-grafik, der ved hjælp af luftfotografier på tro vis genskaber 14 af verdens storbyer, heriblandt Asakusa, Los Angeles og London. Som den mystiske mutant - "the last guy", den sidste mand - skal du finde og organisere overlevende, og lede dem gennem de farlige gader. Hver by har en flugtzone, du skal føre dine folk hen til, mens du undgår fjenden for enhver pris; en enkelt berøring fra et monster betyder øjeblikkelig død.

    Til at hjælpe dig med dine bestræbelser er der en lang række opgraderinger, der giver unikke færdigheder, som f.eks. usynlighed og ekstra energi - og du kan få tildelt bonuspoint ved at finde unikke VIP-overlevende og eskortere dem hen til flugtsteder.  

    Du er den sidste mand, der kan redde menneskeheden fra dommedag ...

    • Overlev på 14 baner og ekstra bonusbaner, der er baseret på rigtige satellitbilleder
    • Flygt fra ti forskellige typer af monstre, hver med deres unikke angreb og adfærdsmønstre
    • Sammenlign scores og ranglisteplaceringer online
    The Last Guy screenshot 15

    På sidstepladsen? Ikke denne fyr

    Har du nogensinde haft lyst til at tage en kappe på og blive en helt? The Last Guy giver dig chancen - hurra! Selvom det altså også medfører en del besvær med tonsvis af zombie-monstre...

    Hvad sagde du? Er jorden i fare igen? Du godeste. Denne gang er det bare lidt anderledes. Forstår du, der er ingen megavåben til rådighed i forsøget på at redde menneskeheden. Der er kun dig - den sidste, der kan redde de mennesker, der er tilbage på planeten, og som håber at overleve en horde af omstrejfende monstre. Hvad i alverden skulle du kunne gøre for at hjælpe? Svaret er mere, end du kan forestille dig...

    En fyr i forklædning

    The Last Guy er bygget op som et klassisk møntindkasts-arkadespil og spillets action er set fra luftperspektiv, hvor du løber rundt på en masse kort, der er baseret på virkelige byer (som f.eks. Asakusa, Los Angeles og London), mens du redder folk fra en flok monstre, der har overtaget magten.

    Disse stakkels efterladte sjæle følger efter dig som halen på en slange, indtil de dræbes ved direkte kontakt med et monster, bliver skræmt bort til et sikkert indendørsområde, eller du fører dem til en Escape Zone, hvor de vil blive samlet op af et dropship, når det pågældende niveaus tidsgrænse er nået. Hvis helten rører ved et monster, dør han, før han har udført sin modige opgave, der går ud på at opsamle det antal overlevende, der er nødvendigt for at kunne fortsætte til næste niveau.

    Det lyder jo alt sammen ret enkelt. Men som altid i de bedste spil ligger djævelen på lur i de små detaljer. Og The Last Guy har et sandt moderskib af detaljer, der bare venter på at trække dig væk fra den virkelige verdens genvordigheder og placere dig i en afhængighedsskabende verden af ren og skær spilleglæde på PlayStation Network.

    Et varigt indtryk

    Hvert niveau i The Last Guy er udformet som et detaljeret kort af satellittypen, der efterligner det virkelige sted, som det er baseret på, komplet med veje, bygninger og gyder - selv stadions er med. På grund af lighederne med de viste steder er det sjovt at udvælge velkendte eller genkendelige vartegn på hvert niveau, mens du redder masserne. Og det er ikke bare en smart detalje, da kortene er er designet godt nok til at udfordre dig, og de giver mulighed for at drage fordel af velovervejede genveje og åbninger.

    The Last Guy er også velsignet med en nem styring af hastighed og en manøvredygtighed, der giver dig det størst mulige udbytte af disse topografiske funktioner. En løbeknap giver et kortvarigt boost af hastigheden, og en fløjteknap samler hurtigt alle dine opsamlede masser på ét sted - begge disse funktioner tapper en begrænset udholdenhedsmåler, som kan udvides ved at samle et bestemt antal overlevende i dit følge. Jo flere, jo bedre - for det betyder også, at du får adgang til bestemte områder, som kun kan passeres med det påkrævede antal mennesker på slæb. Så hjertet i spillet er en præcist justeret og stærkt medrivende mekanik med risiko sat overfor gevinst.

    Tilføj funktionen Thermograph Display (som giver dig mulighed for at se ind i bygninger og fremhæver mennesker, men med den fare, at du ikke kan se monstrene, når den er tændt) og en flok power-ups, der gør dig usynlig, giver mere udholdenhedsenergi eller ligefrem sender dig direkte tilbage til Escape Zone - og pludselig er der meget mere at overveje for The Last Guy.

    Det giver også spænding at opdage, hvilket forvredent, nyt monster, der præsenteres i starten af hvert nye niveau, og ikke mindst hvilke rædsler det vil påføre din mission - kan du undgå den nærsynede Pest Zombie, som kun angriber, hvis du kommer ind i dens synsfelt? Hvad med en Stalker Zombie, som følger efter dig, indtil du finder en smal gyde? Eller den frygtindgydende Cackling Gigantus, som spreder flygtninge til alle sider med dens skrækindjagende stemme?

    Lige et sidste forsøg...

    The Last Guy er et fremragende spil, der fanger essensen af tidløst gameplay i en udformning, der føles helt ny takket være dets High Definition-skærm, smart brug af topografi, flotte special effects og en veludviklet sans for, hvad der gør et spil supersjovt og afhængighedsskabende. Sørg for, at du ikke bliver den sidste, der redder dig denne perle.

    • Spillere

       Spillere

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder