Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

The Fight™

  • PS3

Tag kampen op mod de hårdeste undergrundsfightere på PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: TBC
    Motion Fighter screenshot
    • Brug PlayStation Move bevægelses-controlleren til at slå, dukke dig, undvige og få nogle beskidte lave stød ind på modstanderen.
    • Boost din træning, og kom i form med dette intense slåskampspil.
    The Fight Gamescom 2010 screenshot

    Del øretæver ud

    Danny Trejo er Duke, din guide til The Fights barske underverden, hvor der ikke gælder nogen regler. Stjernen i barske film som From Dusk Till Dawn og Machete er med til at give hårdtslående motivation, så du kan klatre op ad stigen i slagsmål uden handsker – hvor dommerne ikke tør være, og den lette vej ikke eksisterer.

    Du får brug for Dukes hjælp - hans råd kan redde dit liv i din kamp for overlevelse. Ved hjælp af PlayStation Move bevægelses-controlleren og PlayStation Eye-kameraet skal du slå, give uppercut og uddele hook på din vej til at blive den sejeste kæmper, der findes. Lyt til Dukes visdomsord, så du også kan lære et par af branchens beskidte tricks.

    The Fight byder passende på en mørk og skummel farvepalet, der er perfekt til at illustrere de mørke gyder, øde parkeringspladser og dunkle tunneler, du skal slås i.

    Tilsvarende er de snuskede kæmpende, du skal stille op mod, hentet blandt verdens udskud – måneskinnet danser på uhyggelige ar, blegfede ølmaver og fejlernærede brystkasser, og med muligheden for at slås i fantastisk stereoskopisk 3D vil disse gråsprængte figurer træde ud af skyggen og ind i din stue. I The Fight er dine næver deres velkomstfest.

    The Fight Gamescom 2010 screenshot

    Klar til slåskamp

    Med Dukes råd ringende i dine ører er det tid til at tage ud i nattens verden af slagsmål uden handsker, hvor du vil finde ud af, om nøglen til succes er at gå amok med en byge af hårde slag eller at støde din modstander, så han bliver tappet for energi. Uanset hvilken tilgang du vælger, tilbyder PlayStation Move bevægelses-controlleren dødsensfarlig præcision.

    Første opgave i The Fight er skærmbilledet for indstilling af figurer, hvor du kan kaste dig selv ind i farerne ved at tilpasse din figur, så han ligner dig. Dernæst følger den simple kalibreringsproces, hvor du kan konfigurere dine controllere og PlayStation Eye-kamera, så alle dine bevægelser bliver vist i spillet uden problemer.

    Du kan bruge to PlayStation Move bevægelses-controllere sammen eller én PlayStation Move bevægelses-controller med en trådløs DUALSHOCK 3-controller, og under Dukes vejledning vil du lære, hvordan du skal bruge disse til knockoutslag, brutale direkte slag og stød og endda under-bæltestedet-teknikker såsom Double Hammer og Spinning Elbow.

    Der findes to former for kampe: Brawl, hvor målet simpelthen er at slå din modstander i gulvet, og Rush, hvor du skal slås mod både uret og en anden modstander. I begge kategorier vinder du penge, hvis du vinder, mens du ved at slå mesteren af en serie af straffende slag også får tilført nye kraftfulde slag, som du kan bruge i hårdere prøvelser højere oppe på The Fights karrierestige.

    De penge, du tjener fra kampene, kan bruges i din træning for at gøre din figur endnu stærkere. Udholdenhedstræning, pletpudetræning, speedbolden og sandsækken giver muskler, udholdenhed og styrke. Hvis du angiver din egen alder og vægt, bliver dit Body Mass Index automatisk beregnet, så du kan regne ud, hvor mange kalorier du forbrænder – så mens din figur fejer modstanderne af banen, holder du dig i god form i det virkelige liv.

    The Fight Gamescom 2010 screenshot

    Få smerten til at betale sig

    Tror du, at du har kæmpet i den barske undergrundskampzone? Tro om igen. I The Fight er der modstandere alle steder, hvilket du vil finde ud af, når du vover dig ud online. Ekstremt aggressive modstandere på PlayStation Network betyder endnu mere nådesløse slåskampe.

    Deltag i konkurrencer, hvor du vil være afhængig af dine næver og din evne til at begå dig en række forskellige steder, når du kæmper dig vej til tops i turneringerne. Pas dog på – hvis du hviler på laurbærrene, kan du ryge i gulvet, og dine resultater bliver ødelagt.  

    Kampe uden for turnering giver dig mulighed for at slås, uden at der bliver talt point. Så dine resultater er sikrede – men med mindre risiko følger mindre respekt fra dine blodige konkurrenter.

    Efterhånden som du vinder kampe online, får du flere penge, som du kan bruge hjemme i dit træningscenter. En anden måde at forøge din indkomst på er at satse penge på dine medkonkurrenters kampe. I The Fights online lobbyer kan du satse dine penge på andre personers kampe og se med fra sidelinjen. Du kan endda satse penge under kampene.

    Hvordan du kæmper og satser dine penge, er op til dig – i The Fight er den eneste regel, at der ikke er nogen regler.

    • 3D-kompatibel

      3D-kompatibel

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • PS Move påkrævet

      PS Move påkrævet

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder