Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

The 3rd Birthday

Aya Brea står helt alene over for rædslerne i dette rollespils-skydespil, der kun udkommer på PSP.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Role-Playing Game / Shooter / Action
  • Udgiver: Square Enix
  • Udvikler: Square Enix
    The 3rd Birthday Featured Image
    • Spillet er udviklet af Square Enix produktionsholdets drømmeteam, bl.a. produceren Yoshinori Kitase (FINAL FANTASY® serien), instruktøren Hajime Tabata (CRISIS CORE -FINAL FANTASY VII-) og figurdesigneren Tetsuya Nomura (KINGDOM HEARTS-serien).
    • Aya Brea, heltinden fra Parasite Eve®-serien, vender tilbage for at bekæmpe Twisted med kraftfulde nye våben og hendes OverDive evner, der giver hende mulighed for at dykke ind i kroppene på andre mennesker.
    • Med detaljeret grafik, mindeværdige figurer og en omfattende filmisk historie vil The 3rd Birthday holde dig helt fremme på kanten af sædet.
    The 3rd Birthday screenshot

    Uønsket julebesøg

    Det er juleaften, og New York City er overtaget af noget langt værre end en isvinter. I The 3rd Birthday til PSP har den krybende, målrettede trussel fra Twisted skabt panik i storbyen - og som den dygtige agent Aya Brea er det er op til dig at redde byen fra afgrunden.

    Da Aya slæbes ud af murbrokkerne på et ødelagt Manhattan, er hun ikke meget mere end en tom skal. Den blodige bryllupskjole, hun har på, symboliserer et nyt liv, der er meget anderledes end det, hun håbede på: Hendes hukommelse er næsten forsvundet, og i stedet har hun frygtindgydende potente kræfter.

    Uden at vide hvordan eller hvorfor kan Aya dykke ind i andre mennesker, når hun ønsker det.

    Vi springer to år frem, og finder Aya som leder af en specialenhed, der er oprettet til at føre an i modangrebet mod Twisted. Hendes evner har nu et navn - Overdive - og en hel modstandsbevægelse er blevet bygget op omkring hende. Aya er nøglen til at redde Manhattan fra de tentakel-besatte skadedyr, og hun må rejse gennem tiden for at knuse Twisted, før de kan få byen i deres frygtelige jerngreb.   

    The 3rd Birthday screenshots

    Twist og skyd

    Invasion af rumvæsener har aldrig taget sig så godt ud, som det gør i The 3rd Birthday. Spillet er en forbløffende blanding af innovative funktioner og spektakulære produktionsstandarder, der viser kvaliteterne ved PSP.

    Skyd dig vej igennem uhyggeligt forladte gader på Manhattan, hvor skyskraberne er sært sårbare i den vinterlige tomhed op til det forestående stormløb. Flotte og klart gengivne actionsekvenser sætter hver ny scene, før voldsomme Twisted-angreb begynder i en storm af kugler, vragdele og lig.

    Overdive opløser begivenhederne på skærmen til en hvirvlende tåge, når du i frygtindgydende fart strømmer ind i en frisk krop, hvilket giver spillet en elektrisk vitalitet. Disse konfrontationer udfolder sig på en stor skala blandt teatrene, bankerne og de smarte pladser på Manhattan, og din PSP-skærm rystes af store eksplosioner og chokbølger.

    Hvis du overlever disse, afslører The 3rd Birthday sig som en af de fineste visuelle oplevelser på PSP. Figurerne er dynamiske - Aya Brea selv er fængslende at se på, når hun farer omkring - og slagmarken i New York er fuld af velkendte vartegn i foruroligende situationer.

    Og Twisted - ansigtsløse men uforglemmelige - er en af de mest skræmmende trusler, du kan møde på PSP. Forbered dig på en intens introduktion.

    The 3rd Birthday screenshots

    Fra én sjæl til en anden

    Krigen imod Twisted kan ikke udkæmpes af én kvinde alene. I The 3rd Birthday giver Aya Breas Overdive-færdigheder hende mulighed for have kommandoen over en hel hær, én soldat ad gangen.

    Aya ville blive flået i stykker på få sekunder, hvis hun kæmpede alene, så fra sin base hos Counter Twisted Investigation projicerer hun sin sjæl tilbage gennem tiden og ind i soldaterne i forreste linje på Manhattan. Hver soldat, hun styrer, har sine egne attributter og våben, som Aya kan anvende, hvilket giver The 3rd Birthday en unik taktisk vinkel.

    Angrib fra siden, storm eller nedlæg Twisted fra distancen. Du skal blot se de muligheder, du har, og derefter trykke på Triangle-tasten for at indtage en ny position på et øjeblik og angribe fra en ny vinkel. Du kan endda Overdive ind i helikopterpiloter eller tank-kommandører for at bruge det mægtige arsenal, de har ved hånden.

    Ved hjælp af dygtig manøvrering kan du fange Twisted i en storm af krydsild, og derefter kan du hurtigt fræse igennem dem med Overdive. Endnu mere destruktivt er Overdive Kill, hvor Aya går ind i en Twisted-skabning og grusomt sprænger den i luften indefra.    

    Medrivende kamp understøttes af et intuitivt opgraderingssystem, som giver dig mulighed for at drage nytte af udbyttet af genetisk krigsførelse på imponerende vis. Mod en så formidabel fjende har Aya brug for al den hjælp, hun kan få…

    • Spillere

      1 Spillere

    • Player Types

      1 Player Types

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder