Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Table Mini Golf

  • PS Vita

Tee derudaf med stil på fantastiske baner, der kommer til live på enhver flad overflade.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Four Door Lemon
    Table Mini Golf Featured Image
    • Brug et enkelt AR-spilkort og dit bagerste kamera på din PS VITA til at transformere verden omkring dig til en serie af tematiserede minigolfbaner.
    • Vælg din spiller, fat din putter og kast dig ud på banen for at vise dine evner som minigolfer.
    • Vind enkeltstående spil med stil og triumfer med et stiligt touch i multiplayer turneringer for at optjene point, gennemføre forskellige udfordringer og opgradere din spiller.
    Table Mini Golf screenshot

    Det perfekte slag

    Det kunne ikke være lettere at starte et spil Table Mini Golf, og spillet er snedigt opbygget, så dit fokus bliver på at have det sjovt. Du skal bare placere dine AR-kort på en flad overflade, rette PS Vita-systemets bagsidekamera mod dem og vupti! Så toner en spektakulær minigolfbane frem lige for øjnene af dig.

    Den muntre, sprælske hovedmenu giver øjeblikkelig adgang til et udvalg af spilmuligheder og onlineranglisterne, din personlige statistik og – bedst af alt – et kulørt klubhus, hvor du snart vil stable dine trofæer. Men før du gør det, skal du vælge en af de tre tossede golfspillere: en skulende sørøver, en sanselig sirene eller en muskuløs superhelt.

    Spillet kan prale af to tematiske 18-hulsbaner, og de er helt sikkert mere spændende end nogen anden minigolfbane, du har set i det virkelige liv. Den ene har stemningen fra et spøgelseshus, fyldt med tegneseriespøgelser og genfærdsballade, mens det andet er inspirerede af Skatteøen og sørøverhistorier. Og du kan endda downloade nye baner fra PlayStation Store – så der venter altid en frisk udfordring forude.

    Musikken i spillet er også skræddersyet til det finurlige foretagende med brusende orgler og skumle klokker, der ledsager din tur rundt på gyserbanen, og muntre melodier og viser, når du putter med piraterne. Til sammen giver det et inspireret, legesygt bud på minigolf, som udvisker linjen mellem fantasi og virkelighed – et spil, der helt sikkert vil få dig til at svinge (og smile) i lang tid fremover.

    Table Mini Golf screenshot

    Sving for at vinde

    I Table Mini Golf er der tre måder at spille på: en praktisk vejledning, så du kan lære det grundlæggende; Free Play, hvor du kan vælge din egen vej gennem spillet; og en Elimination Tournament, hvor du spiller mod tre computerstyrede modstandere om at blive den bedste minigolfspiller i byen.

    Morskaben begynder, når du har placeret AR-kortene på en flad overflade og rettet PS Vita-systemets bagsidekamera mod dem. Det hul, du skal til at takle, bliver lagt ud på din valgte spiloverflade al sin tummelumske tegnefilmsstorhed, komplet med sære, vilde forhindringer som uhyggelige edderkopper og fantomkranier. Du kan bevæge dig rundt om hullet og få et bedre overblik ved at bevæge PS Vita-systemets bagsidekamera; når du har styr på forhindringerne, og dit slag er klar, er det tid til at begynde at svinge.

    Det kommer til at tage tid at mestre spillet med dets utroligt intuitive, livagtige boldmekanik – og det er al besværet værd. Når du har besejret hver bane alene, kan du prøve multiplayer, hvor op til fire venner kan konkurrere på et enkelt PS Vita-system. Spændingen og morskaben stiger virkelig, når du bruger alle dine tricks mod dine modstandere – de skulle trods alt nødigt overhale dig på onlineranglisterne...

    • Spillere

      1-4 Spillere

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • Berøringsskærm på forsiden

      Berøringsskærm på forsiden

    • Bagsidekamera

      Bagsidekamera

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    Table Mini Golf

    Table Mini Golf