Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Stacking™

  • PS3

Takket være Tim Schafers Double Fine Productions, kan du udforske en klassisk verden beboet af levende russiske dukker.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Puzzle
  • Udgiver: THQ
  • Udvikler: Double Fine Productions
    Stacking Featured Image
    • Spil som Charlie Blackmore, verdens mindste russiske dukke, og kast dig ud i et eventyr for at redde Charlies familie fra den slyngelagtige industrimagnat, der bare er kendt som Baronen.
    • Hop ind i mere end 100 unikke dukker og brug deres specielle evner til at løse et bredt udvalg af puslespil og udfordringer.
    • Drag på en rejse fra den sprudlende, royale togstation til højtflyvende zeppelinere, når du samler unikke dukker og parrer matchende dele, som du kan vise frem, i Charlies hemmelige skjulested.
    Stacking screenshot

    Dejlige dukker

    Tim Schafer er kendt for sine finurlige, humoristiske spil - og Stacking lever op til dette ry fra start til slut. Med træk fra stumfilmgenren er Stackings lydspor en vidunderlig blanding af tindrende klaverer og hurtige violiner, som følges smukt med dialogen på skærmen og flakkende sort/hvide filmsekvenser.

    Figurerne er smukt udformet, så de passer ind i de fantasifulde omgivelser - se godt efter, så opdager du, at gulvet er lavet af slikkepinde og spillekort, mens store nåle og tændstikker udgør rækværk og hegn.

    Nogle dukker er grupperet efter deres ekstravagante påklædning og udseende. Det er praktisk i forbindelse med udfordringer, men Stacking med disse grupper af familier og arbejdere udgør også en ekstra opgave, så hold øje med tryllekunstnerfamilien, stumfilmholdet, ambassadørerne og mange flere. Når du har samlet et sæt, får du en godbid i form af et charmerende miniaturespil.

    Andre valgfrie udfordringer er bl.a. at finde unikke dukker og udføre spillets Hi-jinks, hvor du spiller med forskellige figurers egenskaber - alt fra at dække et sted med potpourri til at slå på andre dukker vinder points for dig, og det er rigtig sjovt.

    Download Stacking til PlayStation 3 fra PlayStation Store nu, og træd ind i dette originale, drilske eventyr.

    Stacking screenshot

    Red din familie i Stacking

    Dyk ned i Charlie Blackmores liv - den mindste russiske dukke i hele verden. Charlie er så lillebitte, at han er nødt til at blive hjemme, når hans søskende bliver hentet for at tage på arbejde hos en ond børnearbejdsgiver, der er kendt som The Baron. Og da de ældre Blackmore-børn ikke vender tilbage, tager lille Charlie ud på en mission for at redde dem.

    Dit eventyr begynder på en vældig stor togstation - din første chance for at udfordre din lille krop med Stacking, hvor du hopper ind i dukker, som findes i mange forskellige størrelser. Når du finder en, der bare er en smule større end dig selv, kan du hoppe ind i den og styre en ny figur med forskellige egenskaber. Du kan dernæst finde en endnu større dukke at hoppe ind i, og så videre.

    Togstationen fungerer som spillets interaktive centrum, og herfra kan du stige på tog og rejse til forskellige destinationer for at finde en af dine forsvundne brødre eller søstre. Du får brug for at løse opgaver på stationen - det kan være at trække ure op eller afslutte en strejke. I hver opgave sættes du sammen med eller skilles fra andre dukker for at gøre brug af deres sære og humoristiske egenskaber. Reparer maskiner, kast med bananer og spil violin som en af de vidunderligt charmerende figurer.

    Når du når frem til en ny destination, står du over for endnu mere komiske udfordringer på din mission for at redde din familie. Opgaverne kan løses på flere måder, så hold udkig efter de rigtige dukker, når du rejser fra et stort skib til en flyvende Zeppeliner i denne fantastiske, legesyge verden.

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder