Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Spelunker™ HD

  • PS3

Spil rollen som den svageste helt i videospillenes historie.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Tozai, Inc.
  • Udvikler: Tozai, Inc.
    • Før spilgenrens svageste figur gennem 100 enorme huler i 10 forskellige verdener, mens du finder forsvundne skatte og ældgamle hemmeligheder.
    • Flygt fra horder af fjender, herunder helt nye boss-figurer og de berømte væmmelige spøgelser.
    • Spil med op til fem spillere online: Gå på opdagelse med en ven, eller kæmp for at nå først i mål.
    • Oplev helt ny 3D-grafik, eller gå på retro-opdagelse i 2D.
    Spelunker HD Retro screenshot

    Mine frem for alt

    Klassisk eventyr gennem jordens indre får en flot High Definition-opdatering i Spelunker HD til PlayStation 3. Download det fra PlayStation Store, og opdag, at pionerånd ikke altid garanterer en høj smertegrænse.

    Spelunker, vores beslutsomme, men samtidig absurd skrøbelige helt, kan falde sammen ved den mindste fare. Uanset om han falder ned ad trapper, der ikke er mere end et par trin høje, støder sine tæer eller falder ned i et hul med slanger, er han altid i fare, selvom der ikke er nogen onde kræfter i nærheden.

    Det er derfor vanskeligt at hjælpe denne klodsede kavaler med at få fingre i hulernes ældgamle skatte – og succes bør bæres som et hædersmærke, ligesom tilbage i 1983, hvor det oprindelige Spelunker blev udsendt til stor anerkendelse i spillehallerne.

    Få det særlige 1980'er udseende ved at spille spillet med den oprindelige pixelerede grafik. Heldigvis giver moderne finesser dig mulighed for at gemme din status jævnligt, og den nyanimerede Spelunker vralter af sted med en firskåren ynde, der giver en fornemmelse af, at hans næste destination bliver at lande på næsen i stedet for at nå til nye græsgange.

    Spelunker HD screenshot

    Dybere under jorden

    Grav videre for at finde en vej igennem de snoede tunneller og forræderiske huler i Spelunker HD - et eventyr, der vil udfordre dine reflekser og dit mod, når du rejser under jorden på PlayStation 3.

    Kun bevæbnet med en fakkel og en bærbar blæser fører du en frygtløs graver – den spelunker, som giver spillet sit navn – gennem dette kolde og fugtige, men sært farverige netværk af passager, hvor I hopper over sprækker og klatrer ned af stiger, der fører til utrolige dybder.

    Selvom din travle minearbejder er flere hundrede meter under jorden, er han langt fra alene. Flagermus lægger dødbringende ekskrementer, og gigantiske edderkopper spinder deres dødsensfarlige spind, uvidende om de farer, deres adfærd udgør. Endnu mere ildevarslende er de lilla spøgelser, der går efter den mindste antydning af menneskelige bevægelser. Et hurtigt blæs fra din blæser klarer dem – hvis du venter for længe, kan blot et strejf af en fortabt ånd dømme din skrøbelige helt til undergang.

    Der er farer overalt, fra en konstant dalende energimåler, der fungerer som timer, til konkurrerende eventyrere, der lægger fælder for at fange dig. Der er kun én ting at gøre: at fortsætte mod overlevelse, hæder og Legendary Spelunker-status.

    Spelunker HD screenshot

    Jo flere, jo værre

    Solo Excursion mode giver din vakkelvorne opdagelsesrejsende flere liv – og dem sluger han hurtigt – Group Excursion mode giver mulighed for, at fire venner ledsager dig på din vej nedad via PlayStation Network, eller tre på et PlayStation 3-system.

    Selvom livene deles i gruppen, er hver deltager et ekstra par øjne i dysterheden, som kan få øje på spøgelser og farer, der lurer forude. Du kan også være snedig og bruge dine venner som forsøgskaniner ved at lade dem mislykkes med at klare en udfordring, så du kan se, hvad du skal gøre for at overleve.

    Online-ranglister og gruppekonkurrencer giver dig mulighed for at klatre op ad ranglisterne, imens du bevæger dig nedad, så alle kan se dine resultater – og gøre grin med dem. Red æren ved at gå dybere ned og lede efter de hemmeligheder, der ligger begravet under overfladen.

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder