Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Sorcery

  • PS3

Kast besværgelser, bryg magiske eliksirer, og red Feernes Rige fra Midnatsdronningens greb.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: SCEA Santa Monica Studio / The Workshop
    Sorcery Featured Image
    • Red dit folk ved at besejre monstre, finde eksotiske skatte og slut af med at få Nightmare Queen til at forsvinde.
    • Fremtryl forbandelser og trolddrikke mens PlayStation Move bevægelses-controlleren viser dine faktiske bevægelser inde i spillet.
    • Kæmp dig gennem fire unikke omgivelser og overvind talrige fjender for at forbedre din karakter og dine genstande.
    • Opdag sidemissioner og eventyr gennem Faerie Kingdom – red børn fra den Goblin inficerede Endless Stair, genopdag den tabte viden om fortiden i City of the Drowned, eller kast dig ganske enkelt ud i missioner for lokale byboere.
    Sorcery screenshot

    Et mareridts-scenarie

    Et frygteligt mørke truer med at opsluge Feernes Rige i Sorcery på PlayStation 3, og uden at vide det er du, en ung troldmandslærling, skyld i det. Nu må du udnytte magiens sande kraft for at redde din landsby og vise dit værd.

    En ældgammel konflikt mellem mennesker og feer kaster lange skygger over de to urolige naboer. For 100 år siden blev Lady Everfair opslugt af ondskab og blev til den nådesløse Midnatsdronning i kampen for at redde sit land fra indtrængende mennesker. Den magiske port mellem de to verdener blev forseglet; På en eller anden måde er den blevet åbnet igen, og Midnatsdronningens vrede er endnu en gang blevet udløst.

    Som Finn, en ivrig lærling hos den magtfulde troldmand, Dash, finder du pludselig ud af, at dine nærmeste er i livsfare, og at du hurtigt må udvikle dine evner ved at udforske Feernes Rige. Der er kun en ting i din favør: the PlayStation Move-bevægelsescontrolleren, din formidable tryllestav;

    Grib dit magiske potentiale, find modet frem til at møde Mørkedronningen , så bliver den sprække, som truer med at ødelægge dit hjemland, måske lukket; magien er i dine hænder.

    Sorcery screenshot

    Fortællinger om magt og magi

    Du har det, som om du går på siderne af et klassisk eventyr, når du bevæger dig ind i Sorcerys mystiske verden. Og det gør du på en måde: Historien om, hvordan Midnatsdronningen pålagde sit rige frygtelige tab fortælles på en slidt historiebogs krøllede sider.

    Du ser, at Feernes Rige er endnu mere magisk end i bogens sider, når du træder ned i Finns støvler. Din løvrige hjemby med dets store slot og fredelige flod er vidt forskellig fra Midnatsdronningens rige.

    Mærkelige, lysende svampe vokser i de mørke skove og underjordiske huler, og det giver din rejse en uhyggelig atmosfære. Engang så fredelige skabninger er nu frygtindgydende fjender, som kontrolleres af den hævngerrige monark, mens bygninger som broer og trapper overalt ligger i dynger af murbrokker på jorden og venter på, at du reparerer dem.

    Når du går igennem porten, der forener de to lande, bliver du ramt af følelsen af, at kaos vinder slaget mod normaliteten. Du må stole på dine instinkter: bliv fortryllet af Sorcery, men buk ikke under for Midnatsdronningen.

    Sorcery screenshot

    Helte og skurke

    Intet eventyr er komplet uden en frygtløs helt, en vis gammel mentor, en loyal følgesvend og, selvfølgelig, en nemesis, hvis navn alene har magten til at skræmme. Sådan opfylder Sorcery alle disse krav:

    • Finn: Unge Finn er ivrig på grænsen til utålmodighed og har potentiale til at blive en mægtig troldmand, men han skal lære, hvornår han skal kæmpe, og hvornår han skal løbe. På sin rejse gennem Feernes Rige løber han ind i mægtigere og mægtigere fjender, og han vil lære utrolige, nye evner.
    • Dash: Finns mester er en ærefrygtindgydende troldmand med omhyggelige undervisningsmetoder, hvilket gør Finn utålmodig efter at vise sine færdigheder.
    • Erline: På overfladen er Finns loyale ven en talende kat med detaljeret viden om Feernes Rige og dets farer. Men man skal ikke skue katten på hårene.
    • Midnatsdronningen: Herskeren over Feernes Rige er blevet til dens mest ødelæggende kraft. Lady Everfair slog menneskene, men korrumperede sit eget rige, da hun smedede en alliance med det onde Mareridt, som har givet hende ubegribelige kræfter. Nøglen til at vinde over hende ligger hos Lord Fey i Det fortryllede slot.
    Sorcery screenshot

    Kast besværgelser

    Nogle legender fødes med et sværd i hænderne og ild i øjnene. Som Finn kastes du dog ud i din skæbne og må møde den med talent og alt dit mod.

    Heldigvis er din PlayStation Move-bevægelsescontroller den kraftigste tryllestav, en ung troldmand kan ønske sig, med hvert svirp og sus fremtryller du op til seks kerne-besværgelser – kraft, lyn, jord, vind, ild og is. Som magikerlærling lærer du at kombinere disse til ødelæggende kræfter i kampens hede.

    Send for eksempel en kraft-besværgelse gennem en væg af ild for at udløse en dødelig ildkugle. Når du kaster tre is-besværgelser mod en fjende, fryser vedkommende fast i på stedet, så du kan knuse dem med et velplaceret kraftskud.

    Du kan rulle besværgelser rundt om skjul, blande giftige kombinationer – så som en grusom orkan, som skyder med ildkugler – og bruge din tryllestav til at reparere konstruktioner og flytte genstande for at åbne for hemmelige områder. Og så kan du få endnu mere viden ved at lave nye besværgelser og eliksirer med materialer, som du har fundet på din rejse.

    Din magiske viden virker måske lille til at begynde med, når du møder trolde, levende døde soldater og vrede skovånder, men dette fortryllende eventyr giver dig snart en magisk oplevelse på PS3.

    • Spillere

       Spillere

    • PS Move påkrævet

      PS Move påkrævet

    • 720p

      720p

    • Dolby 7.1

      Dolby 7.1

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder