Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

SOCOM™: Special Forces

Kun på PlayStation
  • PS3

Kontrol møder kaos, da en specialstyrkegruppe kommer i en umulig situation.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Zipper Interactive
    SOCOM Special Forces Featured Image
    • Kæmp dig igennem en fængslende og filmisk kampagne alene, eller gå online og oplev multiplayer-kampe for op til 32 spillere.
    • Du kan med PlayStation Move-controlleren vælge, hvordan du vil kommandere og lede styrkerne i kampens hede.
    • Spil din rolle på et multinationalt hold af allierede, hvor alle medlemmer har forskellige roller.
    SOCOM Special Forces screenshot

    Grafik og lyd i SOCOM

    Lige fra begyndelsen af SOCOM: Special Forces på PlayStation 3 står det klart, at udvikleren Zipper Interactive mener det helt alvorligt. Med de velpolerede, Hollywood-inspirerede filmsekvenser, der introducerer specialstyrkegruppen, låser denne tredjepersons-shooter sigtekornet fast og slipper dig aldrig igen.

    Du bliver med det samme mødt af fantastisk grafik, der kaster dig ud i et dampende varmt og projektilfyldt Sydøstasien. De varme, tilvoksede omgivelser og dystre industrielle omgivelser er overbevisende miljøer til de intense ildkampe i SOCOM: Special Forces, og de bliver kun endnu mere fantastiske, hvis du har et fjernsyn, der er kompatibelt med stereoskopisk 3D, så junglekrigen virkelig kan blive vakt til live. Og selvom den spektakulære cocktail af kugler og eksplosioner er imponerende, så er det soldaternes utroligt detaljerede ansigtsudtryk, der skaber drama i historien.

    Alt dette ledsages af en perfekt lydside i form af et soundtrack med masser af kant, der er komponeret af Bear McCreary, manden bag musikken til en tv-serie som The Walking Dead. Hans spændende kompositioner giver spillets handling endnu mere vægt og fører dig dybere ind i spillet, efterhånden som din gruppe bevæger sig længere og længere ind bag fjendens linjer.

    SOCOM: Special Forces er et velproduceret spil, der med dets inspiration fra det store lærred vil få dig til at føle dig helt hjemme.

    SOCOM Special Forces Co-Op Screenshot

    SOCOM, så godt

    SOCOM: Special Forces på PlayStation 3 repræsenterer mange års raffinering af den taktiske skydespilsgenre. Spillet tager gruppestrategi-elementer fra tidligere SOCOM-spil og blander dem med store, heftige scener, og din opgave som feltkommandør har aldrig før været så spændende ... Eller så farlig.

    Mens du direkte styrer lederen af den fem mand store gruppe, vil dine holdkammerater agere på egen hånd, indtil du giver dem ordrer, såsom at nedlægge et udpeget mål eller bevæge sig til et navigationspunkt. Områder kan lynhurtigt blive omdannet til dødbringende krigszoner, hvis du ikke har en god strategi i baghånden, så det betaler sig at have en plan.

    Du opfordres til at snige dig rundt, så du kan undgå at lide et ærgerligt endeligt, og det gør sig særligt gældende i fire hemmelige missoner blandt de i alt 14 missioner, singleplayer-delen byder på. Det er et dejligt temposkifte i forhold til spillets mere actiontunge sekvenser at skulle snige sig ind i en af fjendens fæstninger.

    Vil du skrue endnu mere op for den vilde action? SOCOM: Special Forces er kompatibelt med PlayStation Move-bevægelsescontrolleren og skarpskytte, som giver dig endnu større træfsikkerhed. Når det gælder om at nedlægge Naga og lede din gruppe, giver PS Move dig fuld kontrol med hurtig og intuitiv styring.

    Med dets velgennemtænkte design, såsom tydelige markører, der viser dig, hvor du skal hen, og en pauseskærm, der viser dig dit aktuelle missionsmål, er SOCOM: Special Forces et spil, som alle kan samle op og spille med det samme. Du behøver ikke at være hverken mesterskytte eller SOCOM-veteran for at gøre dig gældende ude i felten, så du kan roligt kaste dig ud i kampen.

    SOCOM Special Forces Bomb Squad screenshot

    Lejesoldater

    Selvom oddsene er overvældende, og du er i undertal, så er du aldrig fuldstændigt udmanøvreret i SOCOM: Special Forces takket være et fremragende udvalg af multiplayer-spiltyper. Hvis du tager nogle venner med dig, kan I more jer med en række særlige online-samarbejdsmissioner for op til fem spillere samt en konkurrencedel for 32 spillere, alt sammen via PlayStation Network.

    Samarbejdsdelen sender jer ind i et tilpasset område, hvor I skal gennemføre missionsmål på seks forskellige baner. I vælger selv våben og de fjender, I vil kæmpe imod. Koordination er nøglen til overlevelse, så husk at bruge et trådløst headset, så I kan lægge en fælles strategi – og det gør ikke noget, hvis I ikke er nok til en fuld gruppe, for computerstyrede holdmedlemmer kan tilføjes og udfylde de tomme pladser.

    Hvis du er mere til konkurrence, vil fire spiltyper for op til 32 spillere sætte gang i sagerne: Suppression, Last Defence, Uplink og Bomb Squad. Hver af dem er fyldt med underholdende og intens krigsførelse, hvor overtaget konstant svinger mellem de to hold, og hvor du konstant er i fare for at miste det, hvis du ikke tænker dig om.

    Både konkurrence- og samarbejdsspiltyperne har flotte omgivelser med massevis af dækning og flankeringsmuligheder, hvilket skaber spektakulære ildkampe. Jo mere du spiller, jo mere stiger du i niveau, og dine egenskaber i spillet forbedres, hvilket giver god grund til hele tiden at vende tilbage til nye kampe. Sørg for, at dine venner er klar, for SOCOM: Special Forces på PlayStation 3 er en eksplosiv multiplayer-fest fyldt med underholdning.

    • 3D-kompatibel

      3D-kompatibel

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder