Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Sly Cooper Thieves in Time™

  • PS3
  • Også på PS Vita

Siderne i den gamle Thievius Raccoonus forsvinder og det er udelukkende Sly og hans hold, der kan redde Cooper klanens historie.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Sanzaru Games Inc.
  • Også på PS Vita
Sly Cooper Theives In Time Featured Image
  • Dyk ned i et spændende tidsrejsende eventyr, der er spækket med humor, charme og nogle af de mest uforglemmelige figurer på PlayStation 3.
  • Kast dig ud i episke kampe mod bosser, behersk nye snigebevægelser og løs fordybende puslespil.
  • Bliv genintroduceret til Slys trofaste hjælpere, flodhesten Murray  og skildpadden Bentley, i deres mest spændende mission til dato.
  • Spil hele spillet i farverigt stereoskopisk 3D.
Sly Cooper Thieves In Time screenshot

Smid bogen tilbage i historien

Den mesterlige kunsttyv Sly Cooper havde et rimeligt godt liv. Han slappede af med overskuddet fra sine snedige kup og var involveret i et forhold med sin tidligere fjende, Carmelita Fox. Men i Sly Cooper: Thieves in Time opdager han, at siderne i hans uvurderlige arvestykke, Thievius Raccoonus, er begyndt at forsvinde. Det er på tide at samle holdet igen.

Nogen er begyndt at slette Slys forfædre fra historien og dermed også familiens snedige hemmeligheder. Der er kun én ting at gøre: Sly og hans hold må suse tilbage gennem tiden med en særlig tidsmaskine for at afsløre den skurkagtige pilfinger, der har fået siderne til at forsvinde.

Det vilde vesten, middelalderens England og det feudale Japan er blandt stoppestederne på denne risikofyldte jagt gennem tiden. Mød de familiemedlemmer, der har været med til at skrive verdens vigtigste tyvebibel, inklusive ninjaen og sushikokken Rioichi Cooper, den lovløse Tennessee Kid Cooper og de galante riddere fra Cooper Order.

Du kan bruge et hemmeligt våben i kampen om Cooper-arven: Når du køber spillet på PlayStation 3, kan du samtidig downloade PlayStation Vita-versionen uden ekstra omkostninger. Så er du altid klar til at tage på tyvetogter gennem tiden.

Sly Cooper Thieves In Time screenshot

Hver dag en ny forbrydelse

Du skal kun bruge få minutter i Sly Coopers verden, før du forstår, hvorfor livet som international kunsttyv er så spændende. Den rapfingrede vaskebjørn står aldrig stille – det har han ikke råd til, når hele hans stamtræ er i fare for at blive revet op med rødderne – og det betyder, at han må rundt til nogle af de mest farverige destinationer, der nogensinde er blevet set på PlayStation.

Det travle Paris er et af Slys yndlingssteder, og byen fungerer som en stemningssættende prolog og introduktion til hans evner, når han springer rundt mellem byens tage. Derfra er det videre til det første stop på familien Coopers stamtræ, det gamle Japan – fyldt med traditionel træarkitektur og mindre kendte krokodillesamuraier – før kloden skal undersøges på kryds og på tværs.

Vend tilbage til Slys gemmested mellem opgaverne for at sende hans trofaste følgesvende, Bentley og Murray, ud på missioner, genspille tidligere kapitler eller bare holde en pause fra de vilde tidsrejser, mens du beundrer de relikvier og artefakter, som du har samlet sammen. Du kan også udvide dit lager af tyveredskaber ved at besøge ThiefNet. I Bentleys arkade kan du spille minispil med retropræg – og hvis du er til den slags, så bør du finde Bentleys Hackpack i vores onlinebutik.

Sly Cooper Thieves In Time screenshot

Tidsholdet

Enhver mestertyv har brug for et trofast mandskab, og Sly Cooper har gennemført århundredets kup med den perfekte blanding af intelligens og råstyrke. Her kan du se, hvem der hjælper dig med at snige forbi sikkerhedssystemerne i de forskellige tidsaldre.

  • Sly Cooper: Uanset om han sniger sig gennem et netværk af lasersnubletråde eller forsøger at imponere den skønne Carmelita Fox, så er Sly altid urokkelig under pres. Med sin særlige tyvesans kan han få øje på afsatser og andre objekter, der gør det muligt for ham at liste uforstyrret omkring.
  • Bentley: Nogle sikkerhedssystemer er for stor en mundfuld for selv en mestertyv som Sly. Det er der, hvor holdets kloge hoved, Bentley, må træde til. Du kan hacke forsvarssystemer med hans smarte ThiefNet-system ved at gennemføre nogle særlige minispil. Og når du har brug for en mere direkte tilgang, så er hans klisterbomber altid gode at have ved hånden. 
  • Murray: Hvis der er brug for ægte råstyrke, så kan denne varmhjertede flodhest hamre sig gennem ethvert forsvar med ren kraft. Han kan samle ting op, som han kan smide mod kontakter, og han kan kaste dine fjender til siden. Med sit imponerende dykkerangreb skal han nok gøre et stort indtryk, uanset hvor han kommer hen.

 

Sly Cooper Theives In Time screenshot

Enhver klan har brug for en plan

Alle mestertyve kan gå på listefødder, og når du spiller som Sly, er du mere let-på-tå og rapfingret end nogen anden. Når du bevæger dig ud fra dit gemmested for at gå på opdagelse i en ny tidsperiode, vil du blive mødt af en verden fyldt med samlegenstande, patruljerende vagter og akrobatiske muligheder.

Alle missioner består af flere forskellige opgaver, der forbereder dig på et uforglemmeligt møde med en boss, der er fast besluttet på at sende dig ud af historien. Når du har bekæmpet bossen og reddet din forfader, kan du vende tilbage til området for at tage på skattejagt.

Tænk på banerne som din egen legeplads, hvor den største opgave går ud på at finde vej til de skatte, der gemmer sig i tilsyneladende umulige højder. Mens du dykker længere ned i Slys familiehistorie, kan du låse op for genstande og kostumer, der gør det nemmere at nå frem til skjulte områder i tidligere kapitler.

Brug dit PlayStation Vita-system som en håndholdt skattescanner takket være Cross-Play-funktionen. Hvis du både ejer spillet til PS3 og PS Vita, og hvis begge systemer er forbundet til det samme trådløse netværk, kan du afsløre skjulte genstande og flasker med spor og oplysninger ved at pege på fjernsynsskærmen med bagsidekameraet på dit PS Vita-system.

  • 3D-kompatibel

    3D-kompatibel

  • Spillere

    1-2 Spillere

  • Netværksfunktioner

    Netværksfunktioner

  • Har indhold til download

    Har indhold til download

  • 720p

    720p

  • Netværksspil

    Netværksspil

  •  
  •  
  •  
  •  

Hvis du køber PlayStation 3-versionen af Sly Cooper: Thieves in Time på Blu-ray Disc, kan du også downloade PlayStation Vita-versionen fra PlayStation Store som en del af vores særlige Cross-Buy-tilbud – uden ekstra omkostninger. Men skynd dig, dette Cross-Buy-tilbud udløber den 31. marts 2016.

 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder

 
 

Sly Cooper Thieves in Time™

Sly Cooper Thieves in Time™