Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Sine Mora

  • PS3
  • Også på PS Vita

Oplev et kapløb med tiden i dette visuelt imponerende skydespil.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: TBC
  • Udvikler: TBC
  • Også på PS Vita
Sine Mora Featured Image
  • Spil dig igennem en spændende fortælling om ære og moral i Story Mode, eller vælg dine kampe i Arcade Mode.
  • Brug over 60 våbenkombinationer, og manipuler med tiden for at gennemføre hver af de smukke baner.
  • Overlist en række interessante bosser, der er designet af den anerkendte anime-skaber Mahiro Maeda.
Sine Mora screenshot

Et brag fra fortiden

Ikke engang tiden kan stå i vejen for Sine Moras personer, når det drejer sig om hævnens bitterligt kolde ret. Planeten Seol regeres af Layil-imperiet og er blevet et barsk sted for Enkie-racen, som enten er udryddet eller taget som slaver.

Nu er imperiet fanget i en dødbringende knibtangsmanøvre mellem to forskellige planer: Den første er udtænkt af Ronotra Koss, en far, som er desperat efter at hævne sin søns død. Den anden er en gruppe oprørere, som er anført af den vilde Akyta Dryad. Hverken Ronotra eller Akyta havde regnet med, at den skånselsløse Argus Pytel, en højt rangerende agent for imperiet, ville give dem deres straf.

Mens historien udspiller sig, kastes du mellem forskellige perioder, hvor fortidige og fremtidige begivenheder påvirker hinanden. Resultatet er en altødelæggende afslutning, som ingen af figurerne kunne have forudset...

Sine Mora screenshot

Sigt efter himlen

Sine Mora bestræber sig på konstant at overrumple dig. Fra de uforglemmeligt smukke klavermelodier, der byder dig velkommen til titelskærmen, til den detaljerede visuelle side, der ligner et smukt maleri, som er vækket til live, fanger dette overdådige skydespil din fantasi... og skyder så dine forventninger ned med dets klassiske gameplay.

Du kan nyde Sine Moras visuelle skønhed og harmonier i fire forskellige spiltyper. Story Mode lader dig spille en kompleks og tragisk fortælling på syv hovedbaner. I Arcade Mode bliver du kastet direkte ind i handlingen uden historiens mellemsekvenser, og Score Attack giver dig et hurtigt spil i en tidligere spillet scene. Og hvis du vil udfordre spillets gigantiske slutbosser, så er Boss Training lige dig.

Lige meget hvilken spiltype, du vælger, kan du forvente et stormløb på alle sanser, hvor alt føles levende. Hvert fly, du styrer, hvert fjendtligt fartøj, du møder, og hver gigantisk robot, du bekæmper, er animeret i utroligt høj detaljegrad. Og mens du undviger kugleregnen, rystes skærmen af eksplosioner, og fjendtlige fly suser ud og ind fra baggrunden.

Lydsporet samler det hele med alt fra beroligende fløjter til en gribende fusionstechno, som flyver af sted under kanonildens konstante, skræmmende trommen. Sine Moras filmiske scene er klar – spørgsmålet er bare, om du har nerverne til at træde op på den...

Sine Mora screenshot

Din tid er kommet

Sine Mora kan afvæbne dig med sin charmerende stil, som minder om en tegnefilm, men under den visuelle skønhed venter et bestialsk udfordrende og vanedannende spil. Men bare rolig. Dette klassiske, siderullende skydespil lokker dig ind i handlingen med en prolog, som lærer dig det grundlæggende – og så er det op til dig at overleve...

Det første, du vil bemærke, er, at der ikke er nogen energibjælke for det fly, du styrer. Sine Mora måler skade på en anden måde: tid. Nedtællingen begynder, når du starter en bane. Hver træffer, hvert sammenstød eller hver ridse i lakken reducerer tiden yderligere, og hver fjende, du skyder ned, giver mere tid. Hvis nedtællingen når nul, bliver dit skib øjeblikkeligt tilintetgjort. Den eneste måde, du kan holde dig i live på, er ved at kaste dig ind midt i kampene, lave dristige flugtmanøvrer med perfekt præcision og presse din reaktionstid – og dine tommelfingre – til det yderste.

Du får hjælp af opgraderinger, som forstærker dit primære våben, og sekundære våben, som er stærkere, men sjældne. Forstærker-kapsler lader dig bruge et udvalg af særlige evner i en kort periode. Disse kapsler kan alt fra at få tingene til at gå langsommere til at kaste projektiler tilbage og vil redde dig gang på gang, så brug dem klogt. Pas på! Hvis du bliver ramt af en fjende, falder alle dine opgraderinger, sekundære våben og forstærkere ud af dit fly. Lad være med at gå i panik, undvig roligt de resterende projektiler, og saml dem op igen.

Sine Mora stiller store krav til dine evner, har et rangsystem, pointtavler og nye dekorationer, piloter og våben. Alt i alt en voldsomt tiltalende skydefest. Det tilskynder til og belønner at spille flere gange, så hver gang, du møder dets kæmpestore, mekaniske edderkopper, kolossale nedrivningskugle og mekaniske blæksprutteskibe, lærer du noget nyt og bliver bedre til spillet. Men husk, at der ikke er nogen gemmesteder – du må kaste dig ud i det op plaffe løs.

  • Spillere

     Spillere

  • Netværksfunktioner

    Netværksfunktioner

  • Netværksspil

    Netværksspil

  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder