Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Saints Row IV

  • PS3

Fra gaderne til Det Hvide Hus.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Deep Silver
  • Udvikler: Deep Silver Volition
    Saints Row IV Featured Image
    • Forlad dine gangsterrødder, og spil som verdens mest magtfulde mand – USA's præsident.
    • Brug et arsenal af overdrevne supervåben til at beskytte verden mod det grumme rumvæsen Lord Zinyak.
    • Gå sammen om at slå ruminvasionen tilbage i samarbejdsspil for to spillere.
    Saints Row IV screenshot

    God eftermiddag, hr. Præsident

    I Saints Row IV styrer du Bossen, den legendariske leder af Third Street Saints-banden og – takket være et atomangreb på USA – en ægte amerikansk helt. Faktisk elsker amerikanerne Bossen så meget, at de har stemt ham ind som præsident. Men hans tid i embedet går ikke ligefrem glat.

    En udenjordisk krigsherre, Zinyak, har fået øje på Jorden, og i det øjeblik Bossen bliver underrettet om truslen, begynder rumvæsenernes angreb. Bossen og det meste af hans ministerråd bliver bortført af Zinyak og indespærret i en række computersimulationer, som afspejler deres største frygt. Bossen kommer til at sidde fast i en 1950'er-udgave af hans tilholdssted, byen Steelport, som er fuld af rumvæsensoldater og simulationer af Third Street Saints' gamle fjendebander.

    Med computereksperten Kinzie Kensingtons hjælp lykkes det Bossen at hacke sig tilbage til den virkelige verden i et genialt overdrevet eventyr, hvori han kæmper for at redde sit ministerråd og forhindre Jordens totale ødelæggelse. Med sine hysteriske morsomheder og sit udfordrende og uventede plot tager Saints Row IV historiefortælling i en åben verden til nye ekstremer – og byder på massevis af opløftende, eksplosiv action undervejs.

    Saints Row IV screenshot

    Saints lever

    Saints Row IV har et stort, dristigt plot, som er fyldt til randen af spænding, og spillets produktionskvalitet lever op til den ekstreme handling.

    Grafikken er helt igennem utrolig, hver figur er smukt animeret, og omgivelserne giver indtryk af en levende verden fyldt med fjender, der skal udryddes, og skjulte kroge, der kan opdages. Lyssætningen og de visuelle effekter er intet andet end eksplosive, og både når du drøner rundt til fods eller i et af de mange spektakulære, tunede fartøjer, er atmosfæren helt elektrisk.

    Disse energifyldte vibrationer gælder også for lydsiden, som spænder over knitrende, knasende kampeffekter til et forskelligartet soundtrack med nogle af verdens mest anerkendte kunstnere. Der er noget for enhver smag, lige fra den amerikanske rapper Kendrick Lamars kæmpehit Swimming Pool (Drank) til ouverturen fra Tjajkovskijs Nøddeknækkeren. Det er en fantastisk følelse, at du selv efter flere timers spil kan høre en ny sang, der giver dig et adrenalinsus og en ny vinkel på handlingen.

    Saints Row IV screenshot

    Rablende vanvittigt og et farligt bekendtskab

    Saints Row IV er ingen bly viol. Spillets fokus er udelukkende på ekstrem, intensiv action, der sjældent holder op. Du kan spille hovedhistoriens missioner i dit eget tempo, og du kan frit løbe rundt og nedlægge rumvæsener og andre fjender (eller hjælpeløse civile), som du har lyst til.

    Saints Row IV's våbenarsenal er forbløffende: håndvåben, raketstyr, snigskytterifler... selv sære rumvæsenvåben, der kan puste din fjendes hoved op, til det eksploderer. Hvorfor ikke iføre dig din gigantiske robotrustning og trampe rundt i byen, mens du affyrer missiler fra dine underarme – eller zappe fjender med dubstep-riflen, som affyrer lydbølger, der får dem til at danse i gaderne?

    Og endnu bedre, hvorfor ikke gøre alt dette mens du er klædt ud som en hotdog eller kun iført et håndklæde? En af glæderne ved Saints Row IV er de utroligt mange tilpasningsmuligheder, som lader dig genskabe Bossen præcis, som du ønsker. Du kan ændre hans køn, frisure, hudfarve, beklædning og mere til. Listen over tilpasningsmuligheder er næsten uendelig – og ofte hylemorsom.

    Det er denne utæmmede fantasi samt de skøre og spændende muligheder, som gør Saints Row IV så underholdende. På et tidspunkt får Bossen endda superkræfter, så han kan løbe gennem gaderne med flere hundrede kilometer i timen og springe over skyskrabere med et enkelt hop. Det lyder tosset, men det er uforglemmeligt morsomt – og det gør, at du igen og igen vil vende tilbage til kampen mod Zinyak.

    Saints Row IV screenshot

    Dobbelt så god

    Saints Row IV er en underholdende oplevelse, som er god at dele med venner. Heldigvis lader spillet dig maksimere galskaben i manisk multiplayer, som både er tilgængelig offline og online.

    En ven kan til hver en tid forbinde sig til dit spil og forlade det igen, og når I gør fremskridt sammen, tæller det også i din singleplayer-mission. Og bedst af alt giver det mulighed for, at to toptunede, svært bevæbnede Bosser med superkræfter kan give fjenden en dobbelt dosis bøllebank.

    Men samarbejde er kun en mulighed og ikke et krav, og det er altid muligt at vende sig mod hinanden og øge spændingen yderligere. Et er at bekæmpe Zin, men noget helt andet er at prøve at undvige og overliste en anden person, som jager dig gennem mørke gyder og på tværs af tagtoppe, hvilket giver et usammenligneligt adrenalinsus. Og der skal ikke mere end et enkelt lykketræf eller en snu manøvre til, før jægeren bliver den jagede...

    • Spillere

      1 Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Dolby 7.1

      Dolby 7.1

    • Netværksspillere

      2 Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    Saints Row IV

    Saints Row IV