Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Resistance 3™

  • PS3

Krigen mod kimærerne raser på det seneste kapitel af den populære serie til PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Insomniac Games
    Resistance 3 Featured Image
    • Påtag dig rollen som Joseph Capelli og kast dig ud i en heroisk rejse på tværs af USA, hvor du møder de rester af menneskeheden, der er tilbage efter kimærernes brutale invasion, der fandt sted i Resistance 2.
    • Kast dig ud i et arsenal af nye og gammelkendte altødelæggende våben, inklusive Bullseye og Marksman.

    *Bemærk: du kan ikke længere bruge spillets online funktioner.

    Resistance 3 E3 2011 screenshot

    Mørke dage

    Krigen mod kimærerne raser videre i Resistance 3. Du spiller Joseph Capelli, der begiver sig ud på en farlig mission tværs over USA i et forsøg på at redde resterne af menneskeheden.

    Fire år efter kimærernes brutale invasion i Resistance 2 er næsten 90 procent af verdens befolkning blevet myrdet eller transformeret om til fjendtlige soldater. Capelli er blevet afskediget i vanære og lever nu blandt samfundets efterladte. Sammen med sin kone og søn bor han i en underjordisk bunker i byen Haven i Oklahoma.

    Da dr. Fyodor Malikov ankommer med en plan om at ramme besættelsesstyrkerne hårdt, har Capelli ingen anden mulighed end at efterlade sin familie og begive sig ud på en farlig rejse fra Oklahoma til New York. Det er menneskehedens sidste chance for at tage kampen op, og du er det eneste håb – modstandskampen starter nu.

    Resistance 3 E3 2011 screenshot

    En ny modstandskamp

    I Resistance 3 til PlayStation 3 kan du opleve en helt ny dimension ved den intense handling, takket være Insomniac Games' introduktion af opsigtsvækkende stereoskopisk 3D.

    Når du kæmper dig vej igennem den omfattende historie, vil du ikke kunne sidde stille i sofaen, når de kimæriske bæster kommer springende ud efter dig, og landskabet bliver levende omkring dig. Du skal have et 3D-tv og 3D-kompatible briller for at kunne spille Resistance 3 i 3D på PS3.

    Resistance 3 har også bevægelsesstyrede funktioner, der understøtter PlayStation Move – hvilket gør oplevelsen endnu mere intens. Tag din PlayStation Move skarpskytte, og nedlæg kimærerne med uovertruffen præcision og i stereoskopisk 3D.

    Resistance 3 E3 2011 screenshot

    Vejen til helvede

    På din rejse gennem de gruopvækkende ruiner af USA i Resistance 3 vil du komme til at anvende en række velkendte og nye våben. Resistance-favoritter som Marksman og Bullseye er et glædeligt gensyn i sagaens seneste kapitel, hvor også en række nye våben dukker op, fx Mutatoren.

    Mutatoren udsender en tåge, der inficerer enhver kimære, der kommer i berøring med den, med dræbende cyster. Du får også tid til at lære snigskytteriflen Deadeye og splintgranater at kende på din vej igennem spillets actionfyldte kampagne. En anden nyhed i Insomniac Games' alternative virkelighed er opgraderinger – jo mere du bruger et bestemt våben i kamp, jo kraftigere bliver det. Du kan også bære flere våben end før takket være våbehjulet.

    Husk at variere dine valg af våben igennem spillet – det kan være livsfarligt kun at stole på ét våben, og nogle kimærer kan dræbes meget hurtigere med bestemte typer ammunition. Fx kan Langben – en ny art blandt de kimæriske tropper – bevæge sig så hurtigt, at det er lettest at ramme dem med din Bullseyes sekundære skudfunktion. Det er en garanteret fuldtræffer.

    Resistance 3 E3 2011 screenshot

    Kampen fortsætter online

    I Resistance 3 på PlayStation 3 kan du kæmpe online sammen med op til 15 andre spillere via PlayStation Network som enten mennesker eller Chimera-krigere i flere forskellige spændende spilmodes i en række forskellige omgivelser.

    Hvis du ikke kan lide ideen om at kæmpe mod Chimera-styrkerne alene, kan du jo gribe fat i en ven og en ekstra trådløs controller, så de kan kæmpe ved siden af dig som John Harper. Men hvis du leder efter en udfordring, er det bedst at prøve kræfter med kampagnen alene, før du går i krig med en ven i anden gennemspilning.

    Der er flere multiplayer-modes online, som du kan prøve kræfter med, og de byder alle på fordelssystemer, kill streaks og våbenopgraderinger.

    Kampe i multiplayer-mode foregår i en række Chimera-hærgede områder som f.eks. Wales, Tchad og den australske ødemark. Grib fat i din trådløse controller, og tag kampen mod Chimera online i dag.

    • 3D-kompatibel

      3D-kompatibel

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder