Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Resident Evil 6

  • PS3

Ondskaben dør aldrig på PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Capcom
  • Udvikler: Capcom
    Resident Evil 6 Featured Image
    • Gør dig klar til at møde skånselsløs dramatisk rædsel på en ægte global skala.
    • For første gang i den berømte series historie ser vi i Resident Evil 6 Leon Kennedy og Chris Redfield komme sammen for at modstå en hidtil uset trussel.
    • Kæmp side om side med en hel serie af nye figurer, hver med deres egne unikke perspektiver og involveringer i denne blodfrysende historie.
    Resident Evil 6 screenshot

    Råddenskabens gader

    Overlevelseseksperten Leon S. Kennedy forsøger desperat at slippe ud af en nordamerikansk by. Gaderne er fyldt med brændende biler og bygninger, mens luften fyldes af stønnen fra de levende døde og skrigene fra dem, der endnu ikke er døde. I mellemtiden har zombiernes banemand Chris Redfield opdaget en skrækindjagende ny fjende i Kina: J’avo, der er i stand til at koordinere og tilpasse angreb. I Østeuropa undgår den eftersøgte Jake Muller tilfangetagelse under et altødelæggende bioterror-angreb.

    Så mens truslen er global, er farerne aldrig mere end et par skridt borte. Det er de veludtænkte effekter, der får det til at fungere – en utydelig skikkelse set i et glimt gennem et vindue her, krybende silhuetter på tunnellens vægge der – og et nervepirrende soundtrack, som lurer under lyden af byer, der styrter i grus.

    Så snart de første tre kapitler er gennemført, låses der op for et fjerde med historien om femme fatale Ada Wong, der lover at give svar på de spørgsmål, der har naget dig på din hektiske rejse. Den populære survival-spiltype Mercenaries vender også tilbage, og så snart du har finpudset dine zombie-slagteevner, så tilmeld dig residentevil.net for at deltage i eksklusive konkurrencer i spillet.

    Resident Evil 6 Ada Wong screenshot

    S.T.A.R.S. på scenen

    Zombies og dødbringende mutanter hærger omkring i hundredvis, men du er ikke alene. Du har en makker, som passer på dig og genopliver dig, hvis du skulle bukke under. Hold øje med de såkaldte Crossover points, hvor nogle af de følgende pars veje krydses på spændende vis:

    Leon og Helena: Seriens gamle stjerne Leon S. Kennedy og Secret Service-agenten Helena Harper må kæmpe sig vej gennem det mørklagte Ivy University efter en grim affære, der involverer den amerikanske præsident...

    Chris og Piers: Eliteagent og ekspert i bioterror Piers Nivans er en nøgleperson, når det gælder om at hjælpe hans enheds anfører, tidligere S.T.A.R.S.- agent Chris Redfield, med at overvinde sin depression, så han kan vende tilbage til den internationale kamp mod C Virus-epidemien. Deres opgave begynder i Kina.

    Jake og Sherry: Lejesoldaten Jake Muller er en efterlyst mand i Østeuropa, mens hans virkelige identitet betyder, at han er en vigtig brik i kampen mod C Virus. Han slår sig sammen med Sherry Birkin, der overlevede Raccoon City, på en mission, som fører dem til en fjerntliggende boreplatform.

    På ægte Resident Evil-maner dukker den mystiske Ada Wong først op, når de tre første kapitler er gennemført. Hun opererer på egen hånd med armbrøst og entréhage-pistol, og hendes singleplayer-missioner kombinerer klassiske Resident Evil-kampe og opgaver.

    Resident Evil 6 Campaign screenshot

    Reager og tilpas dig

    Hele byer er nu sydende masser af kødædende monstre, og kun få mennesker er blevet skånet den grusomme transformation fra levende væsen til zombie. Rædslerne griber om sig og kommer fra alle tænkelige vinkler, så for at bekæmpe dette har du i Resident Evil 6 fået en række nye måder at bevæge dig på.

    Forestil dig, at du er ved at snige dig gennem et undergrundstog, hvor kroppe ligger henslængt på sæderne og gulvet. I takt med at du skubber dig frem mod udgangen, hører du pludselig en samlet stønnen bag dig, mens kroppene begynder at krybe frem mod dig. Ved at trykke samtidigt på L1- og R1-knapperne på din trådløse controller svinger du omkring, tager automatisk sigte på det nærmeste kadaver og undgår dermed et virusfyldt bid i din nakke.

    Det er action med høj oktan, der pumper gennem dette spil. En zombie griber fat i dig, og du drejer den venstre pind rundt, så hurtigt du kan, for at ryste den af. En genopstået brandmand, du ikke har lagt mærke til, gør klar til at ramme dig med sin økse; du trykker hurtigt på R1-knappen for at snuppe våbenet fra ham og plante det, hvor det hører hjemme.
     
    Nogle gange når du ikke at reagere hurtigt nok, og så vil din makker lappe dig sammen i sidste øjeblik. Heldigvis kan du holde dig selv i live ved at omdanne helbredende urter til piller. Med det imponerende arsenal af våben, der kan opgraderes, såvel som Skill Points, der forbedrer dine evner, kan du holde dig et halvt skridt foran den forfølgende horde. Hvad der så sker, når du vender dig om for at se dem i øjnene – det er en helt anden sag.

    Resident Evil 6 Campaign screenshot

    Panikkammerater

    Hvordan vil du have dine gys: private eller åbne for alle? Det er det spørgsmål, du bliver stillet, hver gang du starter med at spille en ny omgang Resident Evil 6 – hele spillet, undtagen kapitlet om Ada Wong, kan spilles sammen med en ven. I nogle tilfælde vil endnu to venner støde til jeres spil, når det vidt forgrenede plot bringer jer sammen.

    Opret forbindelse til PlayStation Network, tildel en af dine valgte figurer til en ven, og drag ud i det levende mareridt sammen. I har hver jeres udstyr, så hold øje med ressourcerne, og sørg for, at de ender der, hvor der er mest behov for dem. Ammunition og førstehjælpsdåser er særligt sjældne på de højere sværhedsgrader, hvor det virkelig er sikrest at holde sig sammen.

    Skulle du vælge at drage ud alene med en computerstyret makker, kan du stadig holde pladsen åben, så en anden spiller kan slutte sig til dig. Ved at skræddersy nogle få indstillinger før du går i gang, kan du lade andre vide, hvorfor du spiller. Så kan en ven uden videre slutte sig til dig og hjælpe dig, uanset om du bare spiller for sjov eller er på jagt efter de sidste trophies.

    Oplev krisen som en blandt de zombificerede masser i spiltypen Agent Hunt, hvor du infiltrerer en anden spillers spil og forsøger at skabe kaos.

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder