Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Resident Evil 5

  • PS3

Det onde finder et nyt hjem… og der er ingen, der skal føle sig sikre

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Capcom
  • Udvikler: Capcom
    Resident Evil 5 Screenshot10

    Den skræmmende overlevelses-/horrorserie vender tilbage i High Definition med det til dato mest chokerende eventyr, der finder sted årevis efter handlingerne i det originale Resident Evil spil. Du vender tilbage som tidligere S.T.A.R.S unit medlem Chris Redfield og skal påtage dig rollen som Bioterrorism Security Assessment Alliance (B.S.A.A.) agent, når han skal undersøge en farlig ørkenkoloni i Afrika, hvor en ny virus er blevet sluppet løs, der på ondeste vis ændrer værtens sind og krop til noget, der er langt fra menneskeligt... og utroligt dødeligt.

    Sammen med Redfield på hans mission er Sheva Alomar, der repræsenterer den vestafrikanske division af B.S.A.A. Bevæbnet med skydevåben og håndvåben må både Redfield og Alomar finde årsagen til den farlige virus, før den overmander befolkningen og kommer helt ud af kontrol.

    For første gang i serien har Resident Evil 5 et online samarbejdende mode, hvor du og en partner kan slutte jer sammen og takle mål, hjælpe hinanden gennem omgivelser og puzzles, som I ikke kan overkomme alene. Nu er der også mange flere fjender med forbedret Artificial Intelligence, der forsøger at gøre det af med dig på den værste måde, hvilket gør farerne i Resident Evil endnu mere skræmmende.

    Der er i sandhed ingen flugt fra ondskaben. 

    • Oplev næste generations rædsler i High Definition med fortsættelsen af den righoldige Resident Evil historie
    • Overlev med en ven i co-op mode til hver en tid, eller tillad en AI partner at bakke dig op
    • Fjender er hurtigere, stærkere, mere aggressive og mere intelligente end nogensinde før
    Resident Evil 5 screenshot 2

    Oplev en ny rædsel i Resident Evil 5

    Capcoms survival horror-serie går ind i et nyt kapitel i High Definition - kan dine nerver klare udfordringen?

    Rædsel kommer til PlayStation 3 i en ny form takker være Capcoms Resident Evil 5. Det nyeste afsnit i den horror-prægede serie har et anstrøg af actionfilm med højoktan-eksplosioner, dramatiske kulisser og hårrejsende nærkontakt. Denne gang findes ondskaben i Afrika - og tingene er ikke, hvad de ser ud til at være...

    Markerne er røde...

    Den tidligere hovedperson i Resident Evil, Chris Redfield, er din indgang til disse kvælende varme omgivelser, da den tidligere STARS-agent (Special Tactics And Rescue Service), der nu er BSAA-agent (Bio-terrorism Security Assessment Alliance), undersøger nogle besynderlige hændelser i det fiktive land Kijuju i Afrika.

    Med hjælp fra en af områdets BSAA-agenter, Sheva Alomar, rejser du rundt og forsøger at pågribe en forhandler af biologiske våben, der har skjult sig i området, kun for at finde ud af, at Kijuju lider under en frygtelig - og velkendt - virus, der har forvandlet indbyggerne til skrækindjagende og fjendtlige skabninger.

    Med dig (og en online-/offline-ven) i rollerne som Redfield og Alomar er det op til dig at afdække de hemmeligheder, der ligger til grund for inficeringen af Kijuju, og som bringer dig tættere på nogle velkendte ansigter og spøgelser fra fortiden...

    Ondskab har aldrig før set så godt ud

    Resident Evil 5 tager kernekoncepterne fra sin fjerde forgænger og sætter dem i en High Definition-ramme med flot grafik og præsentation, så du kan lade dig opsluge af omgivelserne. Variation i omgivelserne leveres i form af barakbyer, dystre sletter, underjordiske templer, skjulte laboratorier og mere endnu. Alle stederne har deres egen atmosfære og udfordringer - uanset om det er en stor gruppe ondsindede og angrebslystne Majini, dødbringende muterede skabninger eller logiske hovedbrud.

    Handlingen kaster dig ud i en række forskellige scenarier, hvor du går på opdagelse til fods og skyder løs for at overleve, skyder fjender på motorcykel fra en jeep eller undviger dødsfælder ved at hamre løs på knapperne på din trådløse controller i de pludselige interaktive filmiske sekvenser.

    Og du er ikke alene om disse eventyr. Med valget af en ven eller en computerstyret partner handler Resident Evil 5 om at møde rædslen side om side - og det åbner op for et frisk gameplay i serien.

    En bliver til to i femte afsnit

    Samarbejdsspillet i Resident Evil 5 giver Capcoms stilfulde gyser et helt nyt udvalg af underholdningsmuligheder. Du og din partner deler ressourcer, genstande, ammunition og våben (som fremskaffes dels ved at undersøge omgivelserne, dels via indkøb i butikkerne på mellem- og slutniveau), og I fungerer som et team på alle niveauer. I nogle afsnit skal I gå ad forskellige ruter og mødes på et senere tidspunkt, mens andre afsnit giver jer friheden til at udføre selvstændige opgaver i stræben efter et fælles mål.

    I kamp kan I også udføre tag-team-nærkampsmanøvrer, hvor et angreb afløses af det næste, så målet for dit angreb ikke får tid til at komme sig - den perfekte måde at understrege den nye ånd af veludført samarbejde i serien på.

    Der er imidlertid ingen grund til bekymring, hvis du ikke har nogen, der kan udfylde rollen som din partner. Den kunstige intelligens er godt udstyret og kan hjælpe med til angreb, beskytte dig eller endda komplimentere dig med et særlig veludført hovedskud.

    En flot ondskab

    Hvis du ikke kender serien, er Resident Evil 5 en ideel introduktion takket være det actionmættede gameplay, den finpudsede spilmode for to spillere og de adrenalindrevne scener. Historien indeholder masser af henvisninger til tidligere spil og endda en kort gennemgang, som du kan læse, mens hver scene indlæses, for at fastholde din interesse i den overordnede historie.

    For garvede brugere er der en masse flotte detaljer og ekstramateriale, som vil få dig til at blive ved med at spille, længe efter at det underholdende hovedspil er slut. Samtidig giver det, at der er en til at dække ens ryg, en helt ny tilgang til at spille Resident Evil.

    Kan du overleve rædslen i Capcoms actionspil? Få fat i en ven, og find ud af det. Men husk at holde godt fast i din ven... du bør ikke begive dig ind i det inficerede territorium i Kijuju alene...

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder