Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Puss in Boots®

  • PS3

Tag støvlerne på som Puss In Boots, stjernen i den kommende eventyrfilm fra DreamWorks Animation.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: THQ
  • Udvikler: Blitz Games
    Puss In Boots Featured Image
    • Spil som den legendariske helt Puss in Boots, og lær at bruge hans sværd, når du duellerer med en mesters stil og færdighed.
    • Brug dine katteagtige evner til at gennemføre akrobatiske bevægelser, snige dig forbi fjender og kradse dig vej ud af ubehagelige situationer.
    • Oplev figurerne, historien og stederne fra filmen, når du rejser fra kattens hjemby, op ad bønnestagen og ind i kæmpens slot i himlen.
    Puss In Boots screenshot

    Fiesta for kattedyr

    Puss in Boots (Den Bestøvlede Kat) på PlayStation 3 er baseret på filmen fra DreamWorks Animation, og den lodne hovedperson er alt det, fans af filmen kunne håbe på - han er sjov, charmerende og livsfarlig. I dette langhårede eventyr besidder den snarrådige kat akrobatiske bevægelser, lynhurtige evner med sværdet og flair for arrogance.

    Lige fra starten bliver du suget ind i den underholdende historie, der er fyldt med figurer fra andre eventyr som f.eks. Jack og Jill - to onde lovløse, der har stjålet de magiske bønner - og Humpty Dumpty (Klumpe Dumpe). De spiller hver især en morsom og uventet rolle i fortællingen, der adskiller sig meget fra deres traditionelle roller.

    Mellemsekvenser er blevet lavet som korte tegnefilmssekvenser, der er en fryd for øjet, akkompagneret af Puss' karakteristiske indtaling - hvem elsker ikke den kendetegnende spanske accent? Du kan se dem igen i afsnittet Cartoons, uanset om du vil se Puss' første møde med Kitty eller vide, hvordan han stødte på Humpty Dumpty som en nuttet, forældreløs killing.

    Hvert område i eventyret er et fortryllende, farverigt land, der er en fornøjelse at udforske som alles yndlingskat.

    Puss In Boots screenshot

    På med støvlerne

    En garde! Puss in Boots (Den Bestøvlede Kat) er ankommet til PlayStation 3. Det kampklare kattedyr har været på jagt efter nogle magiske bønner i årevis, og nu kan du hjælpe ham med at få poterne i dem.

    Bevæbnet med sit sværd, sin skarpe tunge og sine super skarpe klør drager katten Puss ud på et episk eventyr hen over en gigantisk kløft, op ad en kæmpe bønnestage og gennem Santa Marias gader for at finde de magiske bønner, der vil føre ham til de værdifulde, gyldne gåseæg.

    Som den seje kat skal du kæmpe mod mange lovløse, der vil prøve at stoppe dig på din færd. Kast dig ud i hektiske sværdkampe, og giv banditterne en lærestreg. Under dine angreb fyldes dit Boots Meter op, så du kan slippe af med en fjende med et kraftigt spark. Mere varierede angreb fylder dit Claw Frenzy Meter op, så du kan slå ned på dine fjender og kradse dem i stumper og stykker.

    Når du banker en bølle, kan du prøve at skubbe ham tættere på genstande, der glimter - de indeholder ekstra lækkerier, der vil hjælpe dig. Spark en af dem ind i en guitar, hvorefter du kan spille en serenade for de andre lovløse, inden du pander dem en med instrumentet.

    Glem ikke, at du også kan spille Puss in Boots med en PlayStation Move-bevægelsescontroller. Brug den som sværd, og hug mod fjender og genstande omkring dig - du bliver en super sværdkæmper på ingen tid.

    Du kommer heller ikke til at rejse alene, da Puss' barndomsven, Humpty Alexander Dumpty (Klumpe Alexander Dumpe), og nye partner, Kitty Softpaws (Kitty Fløjlspote), står klar til at hjælpe dig. Der er tonsvis af mønter at indsamle, plakater af eftersøgte personer, du kan låse op, og tegnefilm, du kan se, mens du løber, hopper og springer igennem dette fortryllende eventyr.

    Puss In Boots screenshot

    Noget at sætte kløerne i

    Puss in Boots (Den Bestøvlede Kat) er nok en enlig kriger, men det betyder ikke, at du ikke kan nyde spillet sammen med en anden. Grib fat i en partner, og slå knurhårene sammen i fire morsomme minispil fra forskellige dele af historie-mode.

    Du kan udfordre en ven til at skiftevis at undvige store tønder og indsamle mønter i Barrel Barrage eller mestre snedige forklædninger i Shape it Up! - den, der får flest point vinder.

    Træn dine evner med sværdet i Market Mayhem og Bandit Boot. I det første bliver du udfordret til at nedlægge så mange lovløse som muligt, før tiden løber ud - du får store tidsbonusser for særligt geniale manøvrer med sværdet. Det sidste minispil handler udelukkende om at sigte. Du skal lokke fjenden hen, hvor du vil have ham, før du losser ham mod dit mål med dit berømte fodtøj.

    Konkurrer om den højeste score i op til fem runders kaos for to spillere - men lad nu være med at rive hinanden.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder