Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Premier Manager® 2012

  • PS3

Kan du klare presset i den øverste top af fodboldmanagere?

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: Urbanscan
  • Udvikler: Urbanscan
    Premier Manager 2012 Featured Image
    • Spil i Europas bedste ligaer med opdaterede data for sæsonen 2011/12.
    • Få styr på den opdaterede grænseflade og det nye Unity-system, som forbedrer den taktiske og kamprelaterede intelligens.
    • Opdag flere intelligente transferforhandlinger, meddelelser og samtaler.
    Premier Manager 2012 screenshot

    Fodboldfeber

    Aldrig har det været nemmere at blive fodboldmanager, takket være Premier Manager 2012 på PlayStation 3. Du behøver ikke bevæge dig fra kontoret til træningsbanen og videre rundt til alle Europas fodboldstadioner til hver kamp - alt, hvad du skal bruge, er tilgængeligt via din trådløse controller.

    De flotte menuer er tydelige og nemme at forstå, så du hurtigt kan kaste dig ud i taktiske opstillinger, træningsprogrammer, statistik med mere. Du har al hold- og spillerstatistik fra den engelske, italienske, spanske, franske, tyske og skotske liga i 2011/12 lige ved hånden, så du nemt kan se nærmere på en lovende ung spiller eller holde øje med dine lokale rivalers form på få sekunder.

    En flot hjemmeside holder dig opdateret om de seneste fodboldrelaterede begivenheder i Premier Manager 2012's verden, mens din holdside gør det muligt at se praktiske oplysninger som f.eks. hvilken spiller på dit hold, der har fået flest gule og røde kort, hvem der er din topscorer, hvilken spiller der yder mest generelt og andre nyttige fakta.

    Det hele præsenteres med smarte farvekoder, grafer og diagrammer, så du uden problemer kan bevare overblikket over dit holds præstationer og andre områder inden for management, som f.eks. talentspejderopgaver. Og når den store kamp starter, har du masser af statistik i bagagen til at tage de rigtige beslutninger for at vinde kampen. Hvordan du håndterer konsekvenserne af dine valg, er helt op til dig...

    Premier Manager 2012 screenshot

    Er du den særligt udvalgte?

    Tror du, at du kan føre dit yndlingshold frem mod pokalen? Det er ikke så nemt, som Sir Alex Ferguson får det til at se ud med Manchester United - du skal bruge list, taktisk snilde, de rette spillere og en knivspids held. Hvorfor ikke forsøge dig i Premier Manager 2012?

    Når du har valgt dit hold blandt et udvalg fra de bedste europæiske ligaer, beskriver formanden forventningerne til sæsonen. Dette kan være alt fra en ærefuld undgåelse af nedrykning til at forsøge at vinde mesterskabet. Derudover er der andre faktorer, der skal tages i betragtning, bl.a. at holde lønningerne inden for budgettet.

    Det er også en god ide at holde øje med den vigtigste del af dit fodboldimperium - dine spillere. Det lyder måske nemt at udvælge 11 stjerner, der skal på banen hver uge, men hvis du efterlader nogle spillere på bænken i for lang tid, kan det have en dramatisk indvirkning på deres moral, og endda få dem til at komme med en transferanmodning.

    Det er en kæmpestor opgave at håndtere personligheder og træningsniveau for alle dine spillere, samtidig med at du skal sikre dig, at I vinder kampe. Der kan komme skader, nye spillere kan være flere uger om at falde til på dit hold, og taktiske fejl kan koste dyrt i hån fra både spillere og formand. Heldigvis har du et godt personale, der kan give uvurderlige råd og sørge for fysioterapi, talentspejderi og andre aspekter.

    Kan du klare trykkoger-stemningen i fodboldmanagement? Eller bliver du bare endnu en skuffelse på trænerbænken? Husk, at der ikke er nogen nemme kampe, og din formand forventer det bedste - skuf ham ikke...

    • Spillere

       Spillere

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder