Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Operation Flashpoint: Dragon Rising

  • PS3

Spil den besluttende rolle i afvæbningen af et militært brændpunkt mellem to globale supermagter, som truer hele verden.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: Codemasters
  • Udvikler: Codemasters
    Operation Flashpoint screenshot

    Påtag dig rollen som en US Marine og Special Forces soldat, der skal tilbageerobre den russiske ø Skira fra den invaderende kinesiske Folkets Befrielseshær.

    Enhver beslutning tæller, enhver handling har konsekvenser og enhver kugle kan dræbe, når Operation Flashpoint: Dragon Rising genskaber spændingerne og adrenalinen fra virkelig krig.

    • Oplev en fantastisk realistisk konflikt med hidtil usete niveauer af detaljer, frihed og autencitet   
    • Tag dine egne valg, brug din egen taktik og kæmp på dine egne betingelser
    • Angrib fra enhver retning med den fulde opbakning fra US Marine Korpset
    Operation Flashpoint screenshot

    Begiv dig ind i Dragon Rising

    Operation Flashpoint: Dragon Risings intense action kaster dig ind i et førstepersonsperspektiv, så du får den fulde oplevelse af de stemningsfulde syn og lyde af simuleret krig. Den suveræne animerede introduktion forklarer en voksende konflikt, som sætter amerikanske marinesoldater og specialstyrker op imod den invaderende kinesiske Folkets befrielseshær, og så tager underholdningen hurtigt fart derfra.

    Handlingen udspiller sig på den fiktive ø Skira (som er baseret på den virkelige ø Kiska), og de enorme og overdådige omgivelser flyder over med græsklædte sletter, træer, store klippestykker, skure, hytter, flyvepladser og andre detaljerede steder, som kan fungere som dækning under dine operationer.

    Missionerne kan foregå i den tidlige morgenstunds grålige toner, i nattens mulm og mørke eller alt der imellem, hvilket giver en varieret stemning i hvert niveau, mens tilfældige detaljer bringer dig tættere på de barske realiteter, når snavs og blod pletter skærmen, og landskabet bliver skudt sønder og sammen af skyderier i nærheden.

    Lydeffekterne hjælper også med til at drage dig dybt ind i konflikten, med smæld og dumpe lyde af kugler omkring dig og de endnu mere skræmmende eksplosioner af tungt artilleri, der kommer ind i kampen. Mens dit hold videregiver oplysninger til dig mundtligt, f.eks. om hvor tæt fjenden er på, suppleres dette af nogle veludførte detaljer, bl.a. din figurs hurtige hjerteslag og besværede vejrtrækning, når han bliver træt af at løbe.

    Operation Flashpoint screenshot

    Våben-gameplay

    Operation Flashpoint: Dragon Rising handler ikke om bare at skyde løs. Taktik er helt afgørende for succes, og uden det kan du hurtigt havne på det forkerte sted i forhold til fjendens kugler, blandt meget andet realistisk gengivet materiel. Det betaler sig at vide, hvor du skal hen, og hvor lang tid det tager at komme dertil, samt at have en ide om, hvad du gør, hvis du møder modstand.

    Som en hjælp har Codemasters skabt en masse strategiske muligheder til dig. Din enhed, som typisk består af tre ekstra soldater, kan adlyde en række ordrer fra dig, lige fra hurtigt at flytte sig til et bestemt område og angribe et mål til at sørge for dækningsild og forsvare jeres territorium.

    Uden dine kommandoer gør de deres bedste for at nå de angivne primære mål for missionen, bl.a. at eliminere bestemte mål som f.eks. radarer eller fjendtlige styrker inden for en sektor eller sikre bestemte områder. Du og dit team kan også rekvirere køretøjer som f.eks. tanks, jeeps og helikoptere og til tider også tungt artilleri og luftangreb for at hjælpe jer igennem.

    Den realistiske fornemmelse bevares ved, at der ikke er energisøjler, der måler dit helbred, og en enkelt kugle kan dræbe, hvilket gør ildkampene intense og panikprægede, hvis du ikke er forberedt. Overfladiske sår kan behandles, men hvis du bliver skudt i armen eller benet, mindskes din evne til hhv. at skyde eller bevæge dig, og hvis du eller en holdkammerat bliver ramt, forbløder din soldat, indtil han bliver helbredt eller dør, så det kan betale sig at holde sig tæt sammen.

    Operation Flashpoint screenshot

    Våbenbrødre

    Hvis du helst ikke vil stå alene over for krigens farer, kan du vælge multiplayer-spil, der tager lidt af presset af dig, uanset om du er online eller på et lokalt netværk (LAN). I samarbejds-mode lander du og tre andre i en af de 11 missioner fra singleplayer-mode, mens man i Infiltration og Annihilation kæmper op til otte spillere mod hinanden.

    Annihilation handler om at gå i krig mod det rivaliserende hold, og man starter i hver sin ende af kortet. Dræb eller bliv dræbt, er essensen, og der er masser af udstyr, der kan bruges, og computerstyrede enheder spredt rundt om på slagmarken. Infiltration er mere snigbaseret, idet angriberne får til opgave at infiltrere og eliminere et mål, mens forsvarerne skal sikre deres position og holde målet sikkert.

    Alle disse modes er fantastisk underholdende og blander den anspændte taktiske tænkning i singleplayer-spillet med det uforudsigelige kaos ved at have venner og familie ved din side. Omhyggelig planlægning er stadig afgørende, og det bliver endnu bedre af, at du virkelig mærker, at du høster frugterne, når strategien er rigtig. Operation Flashpoint: Dragon Rising belønner dig for at planlægge din vej til succes - og der er ingen bedre måde at gøre det på end med andre ved din side.

    • Spillere

       Spillere

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • Dolby 7.1

      Dolby 7.1

    • Netværksspil

      Netværksspil

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder