Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

NHL 2K8

  • PS3

Det populære NHL-spil vender tilbage med revolutionært gameplay og fantastiske visuelle effecter i High Definition.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: 2K Sports
  • Udvikler: Kush Games

    NHL 2K8 indeholder redesignede spiller-modeller med præcist udstyr samt opdaterede spilleransigter, og bringer dig det til dato mest realistiske hockeyspil.

    Gør fuld brug af Pro Stick-featuren for en præcis puckhåndtering og test dig selv op imod den helt nye kunstige intelligens, der har helt nye animationer og situationsspecifik adfærd.

    Kom tættere på den sande NHL-oplevelse med fuldt opdaterede spillerdragter og holdlogoer, såvel som realistiske CBA features inklusive tovejskontrakter, frie agenter og lønstyring.

    • Helt nyt gameplay, spillermodeller og udstyr
    • Den sande NHL-oplevelse præsenteret i fantastisk High Definition
    NHL 2K8 Featured Image

    Få pucken i spil

    Kom ud på isen, og oplev professionel hockey-action med NHL 2K8 på PlayStation 3.

    Ishockey kan være en af de hurtigste og mest spændende sportsgrene overhovedet, og med løfter om nævekampe på isen og hurtige tacklinger ind mod barriererne er det også en af de mest voldelige.

    Ishockey handler om fart, aggressioner og kraft, og det er netop dét, NHL 2K8 genskaber så perfekt. Hvis du holder R1-tasten nede, sætter din spiller farten op og drøner hen over isen, og et tryk på Circle-tasten får din spiller til at sænke skulderen for at lave et skulderskub, som kan vælte en modstander omkuld (eller måske endda over barrieren og ind i straffeboksen, hvis du er heldig). Nu da det er ishockey, vil for meget voldsomhed selvfølgelig få modstanderne til at ville give igen. Når det sker, trykker du på SELECT-tasten. Så kommer du ind i et én-til-én-minikampspil, hvor målet er at slå din modstander ud og dermed give et løft til dit holds kampånd.

    Is-kapader

    Grafik og animation er helt i top, og der er især gjort meget ud af isen og dens effekter. Spillerne skøjter realistisk, og de efterlader sig spor på isen, der hvor de skøjter hen. De sender også en lille sky af issplinter op, når de bremser. Der er gjort meget ud af detaljerne - lyset reflekteres naturligt på isen og spillerne, og der er fantastiske og bombastiske gennemførte amerikanske kommentarer undervejs i spillene.

    Kontrolsystemet er fantastisk. Det er simpelt at lære og komme i gang med at spille, og selvom du kan komme igennem de fleste kampe blot ved brug af tasterne til at aflevere, skyde og tackle, så er der meget mere dybde og substans at opdage for dem, som gerne vil lære mere. Nye funktioner omfatter Pressure Control, hvor du vælger en spiller, som dine holdkammerater skal lægge pres på, Crease Control, hvor du overtager målmanden og kan redde skud, Pro Control, som giver dig mulighed for at styre kraften og retningen i skud og afleveringer, og On The Fly Coaching, hvor du kan give ordrer til holdkammeraterne i kampens hede. På denne måde er både novicer og veteraner tilgodeset, og der er mange fordele ved at lære de avancerede teknikker, så du kan få den afgørende skarphed i spillet.

    Gå efter guldet

    Du kan vælge Quick Game eller det mere dybdegående Season-mode, hvor du styrer dit hold over en hel sæson med det mål at vinde ishockeyens ultimative pris, Stanley Cup. For de frustrerede trænere derude er der også Franchise-mode, hvor du kan styre ethvert aspekt for dit valgte hold - lige fra at hyre trænere til at kigge efter nye talenter i mindre ligaer, mens du prøver at gøre ledelsen tilfreds.

    Der er også et væld af mindre seriøse muligheder, som f.eks. 15 fantastiske festspil, hvor du kan spille sammen med op til tre venner og prøve at smadre isblokke, holde fast på pucken så længe som muligt eller indsamle poletter i klare farver og samtidig samle power-ups, så du kan fryse dine modstandere på stedet. Der er også mulighed for at spille damhockey på en frossen sø, og der er endda et virtuelt spillerum, hvor du kan spille air hockey, dækspil og en quiz om hockey. Med så mange spilmuligheder til rådighed og nye hold, trøjer og skøjtehaller, der kan låses op, er der nok spilindhold til at fastholde alles interesse i meget lang tid.

    Uanset om du er ishockeyfan eller ej, er NHL 2K8 et genialt sjovt stykke actionsport, som helt sikkert får adrenalinen til at pumpe, og der er mere end nok dybde til, at du vil blive ved med at vende tilbage.

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • Dolby 8

      Dolby 8

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder