Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

NFL Tour™

  • PS3

Tag kampen op med NFLs topspillere i hårdtslående syv-mod-syv kampe.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: EA SPORTS
  • Udvikler: EA Tiburon
    NFL Tour screenshot 11

    I NFL Tour er det eneste, som du har brug for, en stærk arm og en endnu stærkere vilje til at vinde, så du kan efterlade dine beskyttere og din hjelm derhjemme.

    I Tour mode kan du skabe en spiller, vælge en position og et team og se, om du har hvad der skal til for at tage kampen op mod NFLs største stjerner under nattehimlen i nogle af Amerikas hotteste byer. Når du har bolden kan du løbe op ad væggene og lave undvigelser hele vejen til end zonen. Når din modstander kommer løbende mod dig, skal du time dine taklinger rigtigt for at få størst muligt effekt og sende dine modstandere ud på en ordentlig flyvetur.

    Op til fire spillere kan drage ud på banen offline, eller du kan teste dine evner og lærebogsviden i online multiplayer mode. Der er ekstra game modes til at prøve mod vennerne, såsom Smash og Dash, hvor du skal holde bolden så længe som muligt i en rund arena, og Redzone Rush, hvor det gælder om at score touchdowns mod en enkelt forsvarer.

    NFL Tour fanger alt, hvad der er stort ved American football: store pasninger, utrolige sammenstød og den type adrenalinfyldt underholdning, som NFL er berømt for.

    • Responderende kontroller, der er lette at starte på, men svære at mestre
    • Storslået karrieremode hvor du tager turen fra ukendt person til NFL stjerne
    • Online multiplayer lader dig tage kampen op mod resten af verden
    NFL Tour screenshot 13

    Af med fløjlshandsken

    Lad polstringen blive derhjemme, og gør dig klar til en omgang hårdhændet football

    NFL er synonymt med spænding og glitter: Cheerleadere, fyrværkeri og kæmpestore skumhænder samarbejder alle om at opnå en af de allermest fortryllende sportsatmosfærer på planeten. Men under overfladen er der tre ting, som kan få fansene på fødderne: lange afleveringer, nervepirrende touchdowns og knogleknusende tacklinger.

    NFL Tour tager sig godt ud i sin egen indpakning med et funklende udvalg af sportsfolk til syv-mod-syv-turneringer under aftenhimlen i USA's hotteste byer og har desuden disse tre elementer til overflod. Ingen beskyttelsespolstring, ingen kampe på tid og ingen kickers gør, at du får brug for hastighed, styrke og en stor arm, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at løbe af med titlen Most Valuable Player i denne turnering.

    Overflod

    Tour-moden er hoveddelen i singleplayer-kampagnen og lader dig skabe din egen figur, som du spiller frem på din egen måde til en NFL-kontrakt. Når du har valgt din spillers udseende, helt ned til farven på hans handsker, kan du vælge position og tildele fysiske kendetegn. Det hele afhænger af, om du vil være en hurtig langsidemodtager eller linjemand med en fysik som en Volkswagen eller noget midt i mellem.

    Når du har valgt dit hold, starter turneringen, og du bevæger dig fra by til by og spiller mod rigtige NFL-hold. For at føje variation til spillet har hver by en udfordring, som skal gennemføres, før du kan komme videre. F.eks. består San Diego-delen af en kamp på to gange 90 sekunder, mens vinderen i New York er det hold, der først scorer 24 point.

    Styringen er enkel, og der er tilstrækkeligt med smarte offensive bevægelser - f.eks. løb opad sidevæggene - til at sikre, at løbende spil er ligeså effektivt som lange afleveringer. På den anden side kan du også spille mere konservativt og vente på at få bolden videregivet, eller, gennem omhyggelig timing, tackle modstanderen med bolden voldsomt, så han flyver gennem luften.

    En central del af spillet er kontrasystemet, som nogle gange lader dig komme fri af en tackling vha. et veltilrettelagt tastetryk. Dette enkle gameplay føjer ren og skær spænding til oplevelsen og sikrer, at fokus altid ligger på det offensive, hvilket resulterer i kampe med masser af point.

    Smash and Dash og Redzone Rush

    Der medfølger også to minispil ved navn Smash and Dash og Redzone Rush. Førstnævnte foregår i en specialkonstrueret cirkelformet arena, og meningen er, at du skal fastholde boldbesiddelsen i så lang tid som muligt, mens op til fem andre spillere prøver at få dig ned med nakken. Redzone Rush er et mand mod mand-spil, evt. med to spillere på hvert hold - scor flere touchdowns end din modstander.

    Begge spil kan spilles af op til fire spillere i multiplayer – ligesom i moden Opvisning. Det er rigtigt underholdende – navnlig Redzone Rush, hvor samarbejdet med din makker er ligeså vigtigt som at stoppe dine modstandere. Online kan du spille mod spillere fra hele verden.

    Samlet set er NFL Tour et actionfyldt, koncentreret amerikansk fodboldspil, som er ideelt til dem, der ikke kender så godt til sporten, takket været sine enkle styrefunktioner og strømlinede strategi. Det er også et stilfuldt spil: Spillerne bærer unikke udgaver af deres sædvanlige uniformer, og de fiktive stadioner tager sig godt ud mod baggrundene, som forestiller USA's mest ikoniske byer.

    Det er en hyldest til alt det, der gør amerikansk fodbold så godt - fantastiske atleter og en unik blanding af aggression og finesse.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder