Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Need for Speed™ SHIFT

  • PS3
  • Også på PSP

Oplev den sande køreoplevelse.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Racing
  • Udgiver: Electronic Arts
  • Udvikler: Slighty Mad Studios
  • Også på PSP
Need For Speed SHIFT screenshot

Need for Speed SHIFT er et prisvindende autentisk racerspil, der kombinerer den sande køreoplevelse med rigtig kørefysik, perfekt gengivne bilmodeller og et bredt udvalg af racerbaner.

Need for Speed SHIFT tager spillerne i en ny retning for at skabe en simuleret oplevelse, der gengiver den følelse, man får ved at køre en førende sportsvogn.

• Oplev spændingen ved at være en virkelig kører med et udvalg af realistiske, visuelle hjælpemidler inklusive et tredimensionelt kørerdisplay, der efterligner kørerens hovedbevægelser, inerti og g-kræfter

• Vis verden hvilken type racerkører du er med din helt egen Kørerprofil, der holder styr på din udvikling som racerkører fra løb til løb

• Kast dig selv ud i farer med dynamiske sammenstødseffekter, hvor du føler skaderne efter at støde sammen med en faststående genstand eller modstanderens bil

Need For Speed SHIFT screenshot

Vognbaneskift

Need for Speed-serien har været igennem mange udfordringer i løbet af årene. Den har kæmpet sig vej igennem trafikken, undgået politiet og tilmed arbejdet som civilbetjent og er en racerserie, der aldrig er bange for at prøve noget radikalt anderledes. Need for Speed Shift fokuserer dog på autentisk motorsport og flytter sig fra sine historiebaserede forgængere.

Det meste af tiden i spillet bruger du to steder: i spillets startmenu og på førerpladsen i dine biler. Det er en strømlinet grænseflade med dig bag rattet så ofte som muligt og med et minimum af omsvøb.

Det fungerer godt, for på banen tager Need for Speed Shift sig fantastisk ud. Der er detaljer overalt: fra de fuldt licenserede biler til lokationer fra den virkelige verden såsom London og Tokyo. Spillet gør også en hæderlig indsats for at give dig følelsen af at sidde i en kraftfuld racerbil. Fornemmelsen af fart er til at tage og føle på, og skærmen rystes og sløres, når du accelererer hen ad langsiderne, mens lydene er voldsomme.

 

Need For Speed SHIFT screenshot

Vejen op ad rangstigen

Første gang du begynder en karriere, får du til opgave at gennemføre en prøvekørsel. På baggrund heraf anbefaler spillets kunstige intelligens en sværhedsgrad og anbefaler forskellige niveauer af førerassistance, selvom du sagtens selv kan angive dit eget niveau og prøve kræfter med en anden bane. Når du er tilfreds med disse indstillinger, er du klar til dit første løb.

Du begynder din karriere i Tier 1, hvor du kun har et grundlæggende udvalg af biler til rådighed til køb, en begrænset mængde kontanter og en håndfuld løb at vælge imellem. Invitational Events, hvor du får stillet en bil til rådighed, er din chance for at prøve noget lidt hurtigere, og du opnår avancement ved at indsamle stjerner.

Hvor hurtigt du vinder stjerner, afhænger af din kørestil. Du kan holde dig stramt til den stiplede linje på banerne og kun overhale, når det er sikkert, eller du kan hamre modstanderne af banen, hver gang der kommer et hjørne. Begge tilgange optjener point til disse kostbare stjerner, og du vinder også mærker alt efter din præcision og aggression, og som kan vises på din profil, så modstanderne kan aflæse din kørestil.

Der kan også optjenes mærker for særlige bedrifter såsom perfekt kørsel omkring alle hjørner på en bane. Spillet registrerer dit bedste forsøg ved hvert enkelt hjørne, således at du kan gå tilbage og se hvilke afsnit, der koster dig de dyrebare sekunder.

I takt med at du når højere op i placeringerne, låses der op for hurtigere biler og forskellige eventtyper såsom Drift og Time Attack. Du får også mulighed for at modificere dine køretøjer med alt fra basalt karosseriarbejde og motoropgraderinger til vinyldesign og alufælge, der kan tilpasses hele vejen igennem. Rendyrkede fartbøller får masser af værdi for pengene med omfattende tuningsmuligheder.

Need For Speed SHIFT screenshot

Den virkelige verdens sejrskammel

Online kan du springe ind i en dyst med eller uden placeringer for op til otte spillere, eller du kan konfigurere din egen og selv bestemme typen, de tilladte biler og tidspunktet på dagen.

I Driver Duel skal to kørere konkurrere mod hinanden gennem tre runder. Denne mode er arrangeret som en turnering, hvor du i hver runde skal køre imod en tilfældig modstander. Hvis du vinder, går du videre, og hvis du taber, må du begynde forfra.

Der er også ranglister, der dækker alle spiltilstande i Need for Speed Shift, således at du kan iagttage, hvordan dine tider tager sig ud i forhold til resten.

  • Spillere

     Spillere

  • Netværksfunktioner

    Netværksfunktioner

  • 720p

    720p

  • Netværksspil

    Netværksspil

  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder