Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

MotorStorm® Apocalypse

Motorstorm-festivalen har indtil videre hærget Monument Valley, en stillehavsø og polarcirklen. Nu indtager de byen med et løb, der vil sprænge Richterskalaen.

  • PS3
  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Racing
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Evolution Studios
MotorStorm Apocalypse screenshot
  • Overlev katastrofer af episke proportioner og hæsblæsende ødelæggelse i real-time, lige fra maskingeværsild til raketangreb og jordskælv, mens du kører.
  • Vælg dit køretøj blandt 13 forskellige klasser heriblandt supercars, muscle cars, superbikes, choppers og andre nyheder til seriens legendariske katalog.
  • Slip ødelæggelsen fri online med op til 16 spillere eller på delt skærm for op til fire spillere, og gå amok med masser af nyt indhold til download - nye biler, reservedele og designs fra PlayStation Store.
  • Få hvert eneste løb, stunt og eksplosion helt ind i din stue på et 3D-TV.
MotorStorm Apocalypse Skyline screenshot

Kør for at overleve

Drøn forbi brændende hjem, faldende husblokke og broer, der kollapser, mens røvere er i gang med at plyndre byen, inden den forsvinder. Det her er festen ved verdens ende, fyret af i ren MotorStorm-stil.

Prøv kræfter med uforudsigelige baner i opløsning under ekstreme vejrforhold i højpotente biler, motorcykler og buggyer, der alle bliver vist i blændende stereoskopisk 3D. Selv et lille vandplask på skærmen vil imponere dig. Den konstante ødelæggelse ser ikke kun fantastisk ud, den vil også på radikal vis ændre vejen frem til målstregen. Hvert løb har et uendeligt antal muligheder, et uendeligt antal ruter og en overflod af maniske racerkørere med benzin i blodet, der vil gøre alt for at kvalificere sig videre til næste løb.

Skil dig ud fra mængden ved at tilpasse dit køretøj med vilde lakeringer, seje dele og mærkater, så alle ved, hvem du er, når du begiver dig ud på banen. Du kan opbygge en fotosamling af dine yndlingsbiler, løb og sammenstød, og downloade endnu flere dele og grafik til dine køretøjer via PlayStation Store.

Hvert eneste skælv, sammenstød og eksplosion er perfekt ledsaget af et eksklusivt soundtrack fra store navne som DJ Shadow og Klaus Bedelt. Dette dramatiske soundtrack passer helt perfekt til din færd gennem MotorStorm, hvor du gennemgår forvandlingen fra Begynder til Veteran.

Motorstorm Apocalypse Gamescom 2010 screenshot

Fart er alt

MotorStorm-festivalen på PlayStation 3 er ankommet til byen. 48 timers brutalt, uforudsigeligt ræs ligger forude, mens omgivelserne forstøver midt i det voldsomme jordskælv.

Festival-spildelen byder på konkurrenceprægede løb, der udspiller sig over to dage i selve apokalypsens epicenter. Nu kan du frit ræse rundt overalt, fra centrum af den brændende bymidte til den stormfyldte havnefront. Kast dig ud i de ekstreme løb med supermotorcykler, muskelbiler, firhjulstrækkere og mange flere køretøjer til rådighed i de adrenalinfyldte racerløb.

Off The Rails kaster dig og modstanderne ind i en forladt undergrundsbane, der er fyldt med smadrede tog og ødelagte spor, mens Skyline-løbet foregår på livsfarlige tage på vaklende højhuse.

Du skal slutte på en målsat plads, før du kvalificerer dig videre til næste løb i Festivalen, der hæver sværhedsgraden løb for løb i de tre spiltyper. Du låser op for Specielle løbsbegivenheder, som du kan spille i Vragslapning, hvis du slutter på førstepladsen i en Festival-løbsbegivenhed.

Vragslapning er frit spil-delen af MotorStorm Apocalypse. Her kan du finpudse dine kørefærdigheder, prøve kræfter med de forskellige køretøjer og vænne dig til at køre med fuld knald gennem apokalypsens kaos i de forskellige udfordringer.

Uanset den spildel, du kører i, skal du holde udkig efter jordskælv, livsfarlige eksplosioner og faldende bygninger. Ikke to omgange på den samme bane vil være ens, så du vil konstant løbe ind i nye udfordringer.

Motorstorm Apocalypse Gamescom 2010 screenshot

Slut dig til festen ved verdens ende

Det eneste, der er værre end ikke at overleve dommedag, er at overleve den alene, så det er altid rart at have et par venner i nærheden.

Gå online med din MotorStorm Apocalypse-oplevelse, hvor du kan spille med op mod 15 andre spillere i en forrygende omgang multiplayer. Du og dine venner kan kaste jer ud på apokalyptiske baner vist i utrolig stereoskopisk 3D via PlayStation Network.

Du kan krydre hele affæren yderligere i onlinespildelene med spilelementer som Fordele og Væddemål, eller du kan forsøge at knuse modstanderne i Jagt og Eliminering. To spillere kan spille online på det samme tv ved hjælp af delt skærm-funktionen.

Offline kan du dyste mod op mod tre spillere via delt skærm for fire spillere. Det er altid festligt at være i samme rum, når du hamrer ind i en modstanders bil og skubber den ud over afgrunden, og derefter drøner først over målstregen. Du kan få endnu mere kaos ved at tilføje computerstyrede modstandere, så udfordringen bliver endnu større.

  •  

    3D-kompatibel

  •  

    Dolby 5.1

  •  

    1080p

  •  

    1-4 Spillere

  •  

    Netværksfunktioner

  •  

    Har indhold til download

  •  

    720p

  •  

    1080i

  •  

    2-16 Netværksspillere

  •  

    Netværksspil

Officielt spilsite
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder