Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Mercenaries 2: World In Flames

  • PS3

Tag hævn med et stort brag i Mercenaries stil

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Electronic Arts
  • Udvikler: Pandemic Studios
    Mercenaries 2: World in Flames screenshot 14

    Mercenaries 2: World In Flames er et eksplosivt åben-verden actionspil, der foregår i en omfangsrig og høj-reaktiv krigshærget verden. En magtgal tyran kaster sig over Venezuelas oliebeholdning og forårsager en invasion, der forvandler landet til en krigsskueplads.

    Show Me The Money

    Men for dig er internationale kriser altid en fordel. Hvorfor? Fordi du er en lejesoldat, der altid tjener på kaos. Mercenaries 2: World In Flames indeholder et udvalg af potentielle kunder, der alle er parate til at betale dig masser af penge for at klare deres beskidte arbejde for dem. Skumle opgaver, løst for gigantiske beløb er spillets regler. Dette er stormagter med dybe lommer, dybt had og ammunition nok til at starte en tredje verdenskrig. Dette er dine omgivelser.

    Mercenaries 2 indeholder det nyeste og farligste inden for civil og militær teknologi. Alt fra skinnende nye sportsvogne til futuristiske satelitstyrede bunkergennembrydende miniatombomber; alt hvad du kan tænke på, er der. Kampvogne, både, PMV'er, luksusbiler, alt kan leveres til dig i real time. Og hvis du løber tør for penge, kan du altid skaffe det grej, som du har brug for, på slagmarken.

    Hvis du ser det, kan du købe det, stjæle det eller bare sprænge det sønder og sammen. Spil på din egen måde, eller sammen med venner i en ny samarbejdende multiplayer mode.

    Glem reglerne

    Du er ikke en soldat. Du behøver ikke følge eglerne. Du har dine egne regler: Fuldfør kontrakten ligegyldigt hvad. Det er ikke alt i en lejesoldats verden, der er ærefuldt. Alle vil forsøge at gøre det af med dig, hvis de får chancen. Og de tror de kan slippe afsted med det, fordi de ikke kender regel nummer et: Alle betaler.

    • Over 130 fartøjer at vælge imellem, bl.a. civile biler, kampvogne og choppere, plus alle de destruktive våben du kan komme i tanke om, lige fra pistoler til raketstyr.
    • Ødelæg enhver bygning i verden og se den falde sammen med fantastiske effekter.
    • Tag en ven og spil online i co-op mode for to spillere på din vej mod toppen.
    Mercenaries 2: World in Flames screenshot 10

    Sjov med sprængstoffer

    Sæt ild til hele verden i Mercenaries 2: World In Flames

    Udvikleren Pandemic præsenterer en åben verden og udstyrer dig med en stor stang dynamit, så du kan sprænge den i stumper og stykker i denne halsbrækkende, eksplosive fortsættelse.

    Hver eneste del af dette spil er interaktiv på den ene eller den anden måde. Du kan vælge at sprænge dem i luften, købe dem eller storme dem. Du kan gøre, lige hvad du vil, når du står ansigt til ansigt med det. World In Flames handler om frihed til at udforske.

    Forrådt

    Spillet, som foregår i Venezuela, starter med, at du påtager dig en kontraktopgave fra den magthungrende tyran Ramon Solano. Opgaven er at befri en af hans generaler fra fangenskab. Da du har gjort dette og afleveret generalen til Solanos hus, bliver du lynhurtigt forrådt og skudt i ryggen, da du kaster dig ud ad et vindue.

    Naturligt nok bliver du vred. Så du bevæbner dig til tænderne med pistoler, maskingeværer og en rigtig stor raketkaster og tager tilbage til huset. Desværre er Ramon ikke hjemme, så du beslutter at blive og besætte huset selv. Herefter bliver huset din base i spillet, hvortil du når som helst kan tage tilbage for at få hjælp og tips.

    I huset kan du deltage i spillemissioner med din partner Fiona - som er tilbage fra det første spil - hvor du skal skyde mål og i det hele taget bare sprænge masser af ting i luften. Det er dét, World In Flames handler om: at sprænge ting i luften og have det ustyrlig sjovt.


    Tag en ven med

    Når du er færdig med at spille de mange minispil, der findes i huset – sprængning af hoppende biler med en kanon og skydning af skulpturer med en .50 kaliber riffel – sparkes historien rigtigt i gang. Du behøver dog ikke spille dem alle - de er bare endnu en facet i gameplayet i denne kæmpestore åbne verden.

    Den mest interessante tilføjelse til Mercenaries-oplevelsen er den nyopdagede mulighed for at mødes med en ven på PlayStation Network og spille hele spillet igennem sammen. Det kan nemt blive det sjoveste, I har oplevet hele året, når I skaber fuldstændigt anarki i denne virtuelle verden.

    Faktisk behøver I ikke engang spille spillets missioner igennem, I kan bare lade jeres destruktive fantasi gå amok; stjæle tanks, helikoptere, sportsvogne eller både og udfordre alt og alle.

    Det fungerer på en drop-in/drop-out-basis, og for at du ikke taber din partner af syne på slagmarken, kan du holde med ham/hende på din radar. I bund og grund forhindrer det handlingen i at blive for spredt, så I begge to kan blive i spillet, have det sjovt og gennemføre missioner relativt nemt.

    Hijack de luxe

    Kontekstsensitive animationer sætter gang i det, som Pandemic kalder "action hijacks" på bestemte tidspunkter i spillet. Under disse springer du til det køretøj, du nu prøver at stjæle, og trykker på bestemte knapper på bestemte tidspunkter for at beslaglægge transportmidlet. Under samarbejdsspil er det rigtig sjovt at se din partner udføre dette, mens du står og ser ham/hende banke skurkene.

    Du kan vælge mellem tre figurer: Mattias Milsson, tidligere officer i hæren Chris Jacobs og femme fatale Jennifer Mui, så der er masser af muligheder. Desuden har hver figur sine specielle egenskaber. Mattias heler hurtigere, Chris kan medbringe mere ammunition, og Jennifer løber hurtigere end de andre.

    Tak for tanks

    Der er så meget at nå i World In Flames. Fra den kæmpestore kampagnemode, som du enten kan spille alene eller sammen med en ven, til talrige sidemissioner i spillet, f.eks. at sprænge reklametavler for at få bonusudbetalinger. Du løber aldrig tør for våben, for.. ja, hvis du gør, så tager du bare nogle andres eller sender bud efter nye forsyninger.

    Forsyningerne indeholder ikke bare skydevåben og ammunition, der følger også køretøjer med. De trofaste rekrutter, du skaffer i starten af spillet, vil altid komme dig til undsætning med APC-tanks eller raketkastere klar, når kaos melder sig. Og kaos bliver der. Masser af kaos!

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder