Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Lost

  • PS3

Oplev det populære TV-show i Lost til PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Ubisoft
  • Udvikler: Ubisoft
    Lost screenshot 5
    Videospillet, der er baseret på den prisbelønnede TV-serie Lost, giver dig mulighed for at opleve Losts ikke-fortalte eventyr i en fordybende interaktiv verden.

    Som passager på det oceankrydsende fly 815 har du overlevet et styrt og befinder dig nu på en ukendt ø et eller andet sted i Stillehavet. Du begynder at optrævle mysterierne på øen og opdager dine egne hemmeligheder. Du bliver nødt til at forstå din fortidige fejltrin for at overleve og finde vejen hjem...

    • Konfronter din mørke fortid, søg bod og find omsider vejen hjem
    • Udforsk kendte lokationer, optrævl mysterier, og interager med hovedpersonerne fra showet
    • Overvind mange andre udfordringer for at overleve på øen og komme levende hjem

    Lost screenshot 3

    Det er tid til Lost

    Udforsk selv den mystiske ø i Lost på PlayStation 3.

    Med den gode blanding af mystik, intriger, monstre og fremragende karakterer har Lost været et af de helt store tv-hit i det nye årtusind. Serien har tiltrukket millioner af seere i hele verden, vundet utallige priser og forvirret stort set alle.

    Nu bliver serien til et videospil med Lost på PlayStation 3, et tredjepersons action-eventyr, der rammer kernen i serien. Spillerne skal styre Elliot, fotograf/journalist og overlevende fra den skæbnesvangre Oceanic flight 815.

    Selektiv hukommelse

    Elliot er vågnet efter flystyrtet, men dele af hans hukommelse er gået tabt. Kun udstyret med nogle ødelagte fotografier er det op til spillerne at sammenstykke hans mystiske fortid vha. seriens karakteristiske flashbacks. Spillet kopierer fuldstændig udseendet og fornemmelsen i serien, så du starter med at vågne i den tætte jungle med hukommelsestab, og så skal du finde ud af, hvem Elliot er, og hvordan han landede på den skæbnesvangre flyvetur.

    Mens størstedelen af spillet foregår på øen, fremkalder særlige genstande som f.eks. en flaske vand eller en rygsæk flashbacks, der ses gennem Elliots øjne. Brudstykker af et af Elliots fotografier ses i starten af scenen, og det er din opgave at genskabe billedet for at bringe en del af Elliots hukommelse tilbage. Når disse minder er bragt frem, kan Elliot bruge de nye oplysninger til sin fordel og løse de mange mysterier på øen.

    4 8 15 16 23 42

    Selv om det i bund og grund er et tredjepersons action-eventyr, er der masser af gåder, der skal løses, samt et traditionelt eventyrspil-agtigt samtalesystem, der giver dig mulighed for dyb interaktion med figurerne fra serien. Dermed ikke sagt, at spillet mangler action - det sorte røgmonster viser sig, og det gør andre mystiske og ondsindede elementer også, som du gerne vil slippe væk fra så hurtigt som muligt. Styrefunktionerne er flydende og nemme at vænne sig til – den venstre pind styrer bevægelse, og den højre pind styrer kameraet. Hvis du nogensinde har spillet et action-eventyrspil, føler du dig helt hjemme.

    Der er også sekvenser med udforskning af huler, hvor du kommer længere i øens mørke hjerte, hvilket kræver, at du lyser din vej vha. en brændende fakkel og samtidigt skal undgå at falde i hullerne. Det hele er fantastisk stemningsfuldt vha. lys, skygger og musik.

    I sidste afsnit af Lost

    Spillet er delt op i syv kapitler, der hver især er struktureret som et afsnit af tv-serien – helt ned til detaljer som en stemme, der siger "i sidste afsnit af Lost", og et kort resume i starten af hvert kapitel. Hvert kapitel har sine egne flashback, som du skal opdage, og en figur, der fungerer som en handlende, så du kan bytte kokosnødder, vandflasker og mad for nyttige ting som fakler, lunter og endda skydevåben. Der er selvfølgelig ikke byttepenge, så du skal være opmærksom på, hvilke genstande du bytter, så dine returvarer er af præcis samme værdi.

    Fans af tv-serien vil også glæde sig over, at hvert afsnit er skrevet af Damon Lindelof og Carlton Cuse, mesterhjernerne bag Losts succes, og at de skuespillere, der spiller Ben Linus, Mikhail Bakunin, Sun, Desmond , Claire og Tom, alle genopliver deres roller.

    Ubisoft har gjort et imponerende stykke arbejde med at skabe en figur og historie, der passer perfekt ind i Lost, og samtidig har spillerne fået frihed til at strejfe rundt, udforske og undersøge ting, som de har lyst. Spillet passer perfekt til udseendet og stemningen i tv-serien, men det udgør også en udfordrende, underholdende og tilfredsstillende spiloplevelse, som alle kan nyde. Hvis du er fan af serien, er der dog ingen undskyldning for at gå glip af denne chance for selv at udforske øens mysterier.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder