Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

LEGO® Marvel Super Heroes™

  • PS3
  • Også på PS4

De utrolige, de mægtige og de uhyggelige mødes på ét sted.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Warner Bros Interactive Entertainment
  • Udvikler: TT Games
  • Også på PS4
  • Smadr, sving og flyv med mere end 100 af dine foretrukne figurer fra Marvel Universe, bl.a. Iron Man, Wolverine og Spider-Man.
  • Ødelæg alt omkring dig, når stærke figurer som Hulk og Abomination smadrer gennem LEGO-murer og kaster med biler med deres superstyrke.
  • Udforsk LEGO New York, og kæmp på ikoniske steder fra Marvel Universe som f.eks. X Mansion, Asteroid M og Asgard.
LEGO Marvel Super Heroes screenshot

Legion of Doom

LEGO Marvel Super Heroes forener en masse af dine yndlingsfigurer fra tegneserierne i en kamp mod den dystre Dr Doom. Denne gang må Marvels mægtigste helt dog kæmpe på to fronter, for den kolossale, planetspisende Galactus har også kastet sit glubske blik på jorden.

Handlingen starter med en filmisk åbningsscene i charmerende LEGO-stil, som viser Galactus, der er på farten ude i kosmos. Da han indser, at jorden er det næste på menuen for den titaniske skurk, kontakter Silver Surfer sine venner på vor blå planet for at fortælle dem, at de har problemer. Samtidig bombarderer et mystisk rumfartøj jorden med glødende, kosmiske klodser. Det er lige, hvad Dr Doom skal bruge til at drive sin seneste diabolske opfindelse og knægte menneskeheden. Og det er så her, du kommer ind i billedet ...

Du styrer et væld af Marvels største helte, mens du forsøger at besejre Doom og hans onde alliance. Manuskriptet er perlende og vittigt, og den episke historie involverer mere end 100 af Marvels legendariske figurer, så LEGO Marvel Super Heroes føles som en genial kæmpesucces fra start til slut. Avengers (og alle de andre) assemble!

LEGO Marvel Super Heroes screenshot

Én klods ad gangen

LEGO Marvel Super Heroes sætter nye højder for produktionsværdi. Udviklerne har bygget LEGO og Marvel perfekt sammen – fra de animerede historiesekvenser til den eksplosive handling. Omgivelserne er fulde af detaljer og gengiver mange af New Yorks vartegn. Du får også mulighed for at kæmpe på nogle af Marvel-universets mest kendte steder –inklusive X-Mens palæ.

Figurernes superkræfter er gengivet på flotteste vis. Det er fascinerende så forskellige heltenes spillestil er – muskelbundtet Thing er helt anderledes at spille med en den adrætte Daredevil.

Med et gribende soundtrack og et væld af spektakulære grafiske effekter og lydeffekter minder spillet mest af alt om en actionfilm fra Hollywood. Figurernes dialoger er fantastiske og fyldt med samme charme som Stan Lees tegneserier. Alt er skarpt, skinnende og helt sammenhængende. Selv med alle de nuttede og løjerlige indslag er spillet stadig et hårdtslående actionspil.

LEGO Marvel Super Heroes screenshot

Heltetimen

Det geniale ved LEGO Marvel Super Heroes er måden, det bruger sit enorme persongalleri på. Spillet handler om at slå skurkene i stumper og stykker, og undervejs møder og styrer du helte som Spider-Man, Thor og Wolverine. De har hver især klart definerede våben, evner og kræfter, og du kan kun klare de mange drilske forhindringer og kamplystne fjender, der findes i hver bane, ved at mestre alle de unikke muligheder.

Det bedste af det hele er friheden, hvor områder og figurer, som du har låst op i løbet af historien, senere hen kan udforskes, som det passer dig.

Mens du pisker rundt på Manhattan som din yndlingshelt (eller -skurk), vil du opdage masser af ekstraopgaver, skjulte genstande og nye figurer, som bare venter på at blive opdaget. Det giver oplevelsen en helt ny dimension og garanterer, at du bliver ved med at spille længe efter, at Dr Doom er besejret.

LEGO Marvel Super Heroes screenshot

Rablende Marvel-ravage

LEGO Marvel Super Heroes øger indsatsen med et samarbejdsspil, hvor to spillere kan kæmpe sammen mod Dr. Doom og Galactus.

Den sindrige fordeling af evner og kræfter imellem de mange Marvel-helte gør valget af figur endnu vigtigere i multiplayer, da du skal forsøge at supplere din makkers evner og spillestil. Vælger du Hulks råstyrke? Captain Americas behændighed? Eller hvad med at flyve af sted som Iron Man?

Tilfredsstillelsen ved at baske igennem Dooms håndlangere gør det så rigeligt umagen værd at planlægge jeres taktik ...

  • Dolby 5.1

    Dolby 5.1

  • Spillere

    1-2 Spillere

  • 720p

    720p

  • Player Types

    1-2 Player Types

  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder

 
 

LEGO® Marvel Super Heroes™

LEGO® Marvel Super Heroes™