Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

I Am Alive™

  • PS3

Kan du overleve dommedag på PlayStation 3?

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Ubisoft
  • Udvikler: Ubisoft
    I Am Alive Featured Image
    • Kast dig ud i et spændende eventyr for at finde din kone og datter i en by, der er ødelagt af en verdensomspændende katastrofe.
    • Vælg om du vil hjælpe fremmede eller ofte dem for at overleve i dette fjendtlige landskab.
    • Kæmp mod fjenderne ved hjælp af et unikt intimidations-baseret kampsystem.
    I Am Alive screenshot

    Dommedag

    Menneskeheden kæmper for overlevelse blandt de ødelæggelser, der er forårsaget af en ukendt katastrofe. Du var fire timers flyvning væk, da din hjemby Haventon blev ramt. Det har taget dig et år at komme tilbage. Det er endnu længere tid siden, du har hørt fra din kone og datter. I I Am Alive på PlayStation 3 skal du kontrollere din stigende desperation for at overleve og genforene din familie.

    Der er næsten intet tilbage af det liv, du forlod. Det eneste, du kan gøre, er at stykke de fortællinger sammen, du hører fra spredte overlevende, finde vej gennem gamle tilholdssteder og bede til, at nogen eller noget fører dig til dine kære.

    Her er ingen overnaturlige kræfter på spil og ingen kriminelle ledere, der fyrer kugler mod dig. Rædslen er af den uhyggelige, krybende slags, efterhånden som du opdager, hvor dybt dine tidligere naboer er sunket i deres kamp for at overleve med alle midler. Efterskælv ryster den skrøbelige by, mens kvælende støvstorme piskes op på få sekunder. Hjemkomster burde ikke føles så dystre.

    I Am Alive er det trodsige svar, men spørgsmålet står tilbage: hvem? Din familie? Menneskeheden? Find ud af det ved at downloade det til din PS3 fra PlayStation Store.

    I Am Alive screenshot

    Fra støvet, et daggry

    Byen Haventon er dækket af hvidt støv og ligner et vinterbillede på en chokoladeæske, der er gået helt galt. Du vandrer lydløst gennem øde gader, og forventer næsten, at alle sidder indendørs i deres hjem i færd med at indtage et hyggeligt måltid.

    Men de spredte skeletter af skyskrabere advarer dig om det faktum, at der er sket noget af seismiske proportioner i I Am Alive. Hvad der end skete, har det efterladt blottede kloakker, splintrede jernbanebroer og endda en strandet båd midt i byen. Dette bizarre miljø med de farefulde fortove og skumle tunneller er den jungle, du skal navigere i i din søgen efter din familie.

    Undervejs på din udforskning tilføjer du markører på dit slidte kort: Her er et pigtrådshegn, der er der en bunke bilvrag. Landemærker er meget vigtige, da de gader, der er vist som pæne lige linjer på kortet, i virkeligheden er udviskede og ødelagte.

    Søgningen efter dine kære er delt op i episoder, og dit dyrebare videokamera udfylder hullerne med grynede sort/hvide filmoptagelser. Efterhånden som denne personlige rejse skrider frem, går det op for dig, at den egentlige grund til, at du og din familie blev revet fra hinanden, er næsten lige så forvirrende som selve den ødelæggende hændelse.

    I Am Alive screenshot

    Kontroller din vrede

    Hvert skridt, hver kugle og al energi skal håndteres med omhu i I Am Alive. Hvis du beregner forkert i et livsvigtigt øjeblik, risikerer du at blive udslettet - eller endnu værre, at sælge ud af dine egne værdier for at klare dig gennem.

    Nogle af de overlevende er overstrømmende glade for at se et venligt ansigt og spørger dig måske om hjælp. Hvis du hjælper dem, forbedres din generelle score, samtidig med at du forstærker dit ry som et godt menneske i en verden i forfald.

    Andre vil se dig som en trussel – og det er her, dit sande overlevelsesinstinkt sætter ind for alvor. Ofte vil en gruppe klunsere få øje på dig. Hvis du trækker pistolen, risikerer du, at de åbner ild. Så du skal finde ud af, hvordan du får ram på de mest aggressive medlemmer og skræmmer resten til at overgive sig.  

    Alt dette bruger af din udholdenhed, det brændstof som gør det muligt at klatre, sprinte og kæmpe dig vej til sikkerhed. Men hvis det ikke lykkes, har du et begrænset antal ekstra forsøg til rådighed. Spredt rundt omkring kan du finde flere af disse sammen med klatreudstyr, nye våben, batterier, mad og andet, der måske kan hjælpe dig på din mission.

    Udforsk Haventons ruiner, bevar din forstand, og overgiv dig aldrig til den barbariske indstilling, der har overtaget byen. Du er måske nok i live – men kan du bevare din menneskelighed?

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

      1 Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    I Am Alive™

    I Am Alive™