Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Heavenly Sword

Kun på PlayStation
  • PS3

Heavenly Sword tager PlayStation 3 til nye dramatiske højder.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Ninja Theory
    Heavenly Sword Screenshot 6

    Heavenly Sword har følelsesmæssig indvirkning, er forbløffende smukt og leverer uovergået figurydelse - perfekt til at illustrere PlayStation 3's spektakulære kræfter. En dramatisk hævnhistorie udspiller sig med Nariko, en krigerisk, rødhåret heltinde, der begiver sig ud på et hævntogt mod en invaderende konge og hans hær. Historien er bygget op omkring det forhistoriske Heavenly Sword, som engang tilhørte et magtfuldt selskab. Det kan aldrig falde i dødeliges hænder uden at dræne deres livskraft og dræbe dem inden for få timer.Da den invaderende konge (som spilles af Andy Serkis fra Ringenes herre og King Kong) knuser den krigsklan, der bevogter Heavenly Sword, samler klanlederens datter Nariko sværdet op i en desperat kamp for overlevelse. Nariko må nu betale den højeste pris, da hun begiver sig ud på sit sidste hævntogt mod kongen og hans hær, før hendes liv til sidst udrinder…Heavenly Sword kombinerer den storslåede action og biograflignende grafik med et nyskabende fristilskampsystem. Man kan frit skifte mellem flere forskellige sværdtyper og et bredt udvalg af våben, mens man er på farten. Der er anvendt den nyeste, fysiske teknologi i kampen, hvilket resulterer i destruktion på en episk skala, når du knuser fjender og omgivelser. Kæmp dig yndefuldt gennem storslåede miljøer med stil, og flygt henover skyer, vand, trætoppe og meget andet. Fjenderne anvender komplekse, holdbaserede kampkoreografier, og de kan angribe én ad gangen, i grupper, flokke eller bataljoner bestående af tusindvis, hvilket skubber real-time-A.I. frem til hidtil usete niveauer.

    • Tre distinkte kamppositurer – med dynamisk udskiftning kan du skabe dine egne kampteknikker
    • Fysikbaseret kamp – brug murbrokker og fragmenter som kasteskyts mod dine modstander. Spark borde ind i angribende horde af fjender. Smadr en fjende ind i inventaret, eller kast deres lig mod andre fjender ved brug af eftertrykskontroller
    • Med skuespillertalenter som Andy Serkis, Steven Berkoff m.fl.
    • Bredt udvalg af genstande og våben inkl. flerhovede spyd og dødsensfarlige bazookaer.
    DefaultFeaturedImage

    Vis mig himlen

    Træd ind i næste generation af spil og historiefortælling med Heavenly Sword på PlayStation 3.

    Takket være kraften fra PlayStation 3 bliver grænsen mellem videospil og Hollywood-filmhit stadigt mindre. Det er dog med Heavenly Sword, det nye spil fra Ninja Theory og Sony Computer Entertainments Cambridge Studio, at grænsen endelig er overskredet med en utrolig blanding af action, filmisk udseende og enestående præstationer fra dygtige skuespillere.

    Historien handler om Nariko, en smuk, rødhåret kriger, hvis klan længe har beskyttet Heavenly Sword - et legendarisk våben, som langsomt dræner brugeren for livskraft, hvis det anvendes af et menneske. Den onde King Bohan er besat af sværdet og kaster sig ud i en katastrofal krig mod Narikos folk for at få fat i sværdet. Som en sidste modstandshandling mod Bohan tager Nariko sværdet for at få hævn over kongen og hans hær, inden sværdet tager hendes liv.

    I position

    Størstedelen af spillet spilles i tredjepersonsperspektiv, hvor du styrer Nariko. Dit valgte våben er det førnævnte Heavenly Sword, der kan bruges på en af tre måder, afhængigt af hvilken position du er i. Ved almindeligt angreb deler Heavenly Sword sig i to klinger, som giver mulighed for hurtige, men kraftfulde angreb. Hvis du holder L1 nede, forvandles Heavenly Sword til kædeklinger, som kan bruges til at ramme flere fjender på afstand, og hvis du holder R1 nede forvandles det til et kæmpe sværd til to hænder, som gør massiv skade på enhver, der er dum nok til at komme i vejen. Som spillet skrider frem, kan du låse nye kombinationer og dræbende bevægelser op, som kan gøre det af med et helt regiment af soldater på én gang. Nariko kan også samle genstande op og kaste dem samt bruge raketkastere og kanoner for at dræbe horder af fjender.

    Ud over de hurtige og elegante kampe er spillet fyldt med filmiske scener og actionsekvenser, og indimellem skal du deltage i korte, refleksbaserede minispil, der minder om dem i God of War, hvor tryk på den rigtige knap udgør forskellen mellem liv og død. Disse handlinger er en fantastisk tilføjelse til spillet, og de er med til at holde energien og oplevelsen på et absolut maksimalt niveau.

    Forskellige steder i spillet skal du styre Narikos adoptivsøster, Kai, som er udstyret med en kraftfuld armbrøst. Ved at holde Square-tasten nede kan du affyre en pil og derefter skifte til pilens perspektiv og bruge den trådløse SIXAXIS-controller til at styre pilen i retning mod målet. Det er enormt sjovt og en genial måde at bruge den trådløse controllers bevægelsesfølsomhed på, og du vil spille de afsnit om og om igen bare for at genopleve den oplevelse.

    Udskud

    Alle fjenderne er godt designet og svære at gøre det af med. Hver enkelt kan angribe i forskellige positioner, så Nariko skal stille sig i samme position for at lave et modangreb, hvilket fører til virkelig taktisk spil i kampens hede. Bossfigurerne er også alle fremragende - groteske, vanvittige og tilsat en ægte portion ondskab. En del af dette skyldes de fremragende skuespillere, som omfatter Stephen Berkoff (Beverly Hills Cop, Octopussy) og Andy Serkis (Ringenes Herre, King Kong), et fantastisk manuskript, der er skrevet af Terry Pratchetts datter Rhianna, og den fremragende filmiske instruktion, der er udført af Serkis selv.

    Det er detaljeniveauet, der løfter Heavenly Sword , så det er som en interaktiv film, og en utrolig fornøjelig spiloplevelse. Grafikken er fremragende og musikken, der er lavet af musiker og komponist Nitin Sawhney, er tilpas episk og overvældende, hvilket giver historien storhed og et historisk islæt. Men det er den fængslende historie og de fremragende præstationer, som virkelig trækker dig ind i spillet og holder dig fast til slutningen for at finde ud af, hvad der sker med King Bohan, Nariko og Heavenly Sword. Kort sagt, Heavenly Sword er et spil, PlayStation 3-ejere skal have, og det viser virkelig PS3-systemets muligheder som næste skridt inden for interaktiv underholdning.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder