Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Guacamelee!

  • PS3
  • Også på PS Vita

El Presidentes elskede datter er blevet kidnappet - vil du være helten, der kommer ridende og redder situationen?

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: DrinkBox Studios Inc
  • Udvikler: DrinkBox Studios Inc
  • Også på PS Vita
Guacamelee Featured Image
  • Indtag rollen som Juan Aguacate i en magisk verden inspireret af syn og lyde fra Mexico.
  • Brug wrestling-manøvrer til at kæmpe mod fjender og komme videre gennem platformsudfordringer.
  • Skift mellem forskellige dimensioner, bl.a. The World of the Dead og The World of Nightmares på din mission for at redde den pige, du elsker.
Guacamelee PS3 screenshot

En ordentlig håndfuld fiesta

Juan Aguacate er en mand med en mission. Før var han en ydmyg og uheldig bonde - i Guacamelee! er han en firskåren helt, hans krop er dækket af iøjnefaldende tatoveringer, en skinnende maske og et par vanvittigt stramme bukser. Helt i stil med de legendariske lucha libre-brydere fra Mexico.

El Presidentes datter – den smukkeste kvinde, Juan nogensinde har set – er blevet kidnappet af Carlos Calaca, en magtglad bryder, som har lavet en pagt med djævelen. At selveste Satan nu er blevet fanget i en temmelig irriteret hanes krop, bør give dig en god fornemmelse af, hvilken slags skurk du nu skal finde, og den type humor du støder på i dette eventyr.

På din rejse gennem mexicanske landsbyer fyldt med blomster og piñataer støder du på afdankede brydere, gigantiske enchiladaer og rasende opmærksomhedssøgende hekse, mens du må sparke baskende kyllinger væk fra vejen. For at underbygge det velkende mexicanske billedsprog har spillet fået et elektronisk soundtrack med en lille snert af mariachi-musik. På guacamelee.com kan du læse mere om, hvordan du kan købe soundtracket.      

I starten ligner Guacamelee! et lyst og boblende platformspil til PlayStation Vita og PlayStation 3. Men du finder ret hurtigt ud af, at det er det intelligente spildesign og den flabede humor, der virkelig kendetegner Guacamelee!, og som gør det umuligt at lægge spillet fra sig i længere tid. Det, og så tonsvis af irriteret fjerkræ.

Guacamelee PS3 screenshot

Chilli con karneval

I det ene øjeblik er du ved at body-slamme flyvende drager ned i jorden, og i det næste render du rundt i en parallelverden fyldt med fortabte sjæle og skjulte passager. Én ting er sikkert, i Guacamelee! må din hjerne tage imod mindst lige så mange tæsk som Juans fjender.

Guacamelee!, der er en heftig blanding af pixelperfekt platformspil og hektiske kampe, inviterer dig med på et 2D-eventyr, der er alt andet end fladt. Da du har udforsket den lokale landsby, bliver du smidt ud på dybt vand, når Carlos Calaca slår til. Derefter handler det om at springe over huller fyldt med dødbringende spyd, at skifte mellem de dødes og de levendes verden og at risikere ridser og skrammer i dit elskede luchador-kostume for at redde El Presidentes datter.

Calacas udøde håndlangere, der hjemsøger skove og oldgamle huler, har udviklet sig fra hjernedøde vogtere til flerlemmede, sværdkæmpende snigmordere, der ofte er udstyret med farvekodede skjolde, som du skal bruge særlige angreb for at bryde igennem. Få en ven til at hjælpe dig i samarbejdstilstand i PS3-versionen af spillet – du kan oveni købet bruge din PS Vita som en ekstra controller takket være Cross Play. Din belønning? Store piñataer fyldt med kontanter, som du kan købe nye bryderangreb for.

Mens du kombinerer din søgning efter medlemmer til dit mariachi-band med at bygge episke enchiladaer og kæmpe mod sombrero-klædte skeletter, opdager du hurtigt, at Guacamelee! er et knivskarpt kampspil med stærk sans for eventyr, stil og sjov – præcis sådan som de flamboyante brydere foretrækker det.

  • 1080p

    1080p

  • Spillere

     Spillere

  • Netværksfunktioner

    Netværksfunktioner

  • Har indhold til download

    Har indhold til download

  • 720p

    720p

  • 1080i

    1080i

  • Dolby 7.1

    Dolby 7.1

  • Netværksspil

    Netværksspil

  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder