Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Grand Theft Auto V

  • PS3
  • Også på PS4

Velkommen til Los Santos i det største og mest ambitiøse spil, der endnu er kommet fra Rockstar North.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action / Eventyr
  • Udgiver: Rockstar Games
  • Udvikler: Rockstar North
  • Også på PS4
GTA V Featured Image
V-PS3Bundle_4

Velkommen til Los Santos

Det er endnu en smuk dag i Los Santos. De travle gader er badet i lys, mens indbyggerne soler sig i den engang så smukke storbys falmende skønhed. Biograferne er skubbet i baggrunden til fordel for billigt reality-tv, spirende filmstjerner må arbejde som tjenere, selvhjælpsguruerne prøver kun på at hjælpe sig selv, mens de respektable kriminelle leder efter nye måder at tjene nogle hurtige penge på.

Midt i smeltediglen står tre meget forskellige Los Santos-borgere, der alle leder efter deres plads i tilværelsen. En tilværelse, der som regel leves på den forkerte side af loven. Det kan godt være, at Michael, Franklin og Trevor kommer fra vidt forskellige verdener, men der er én ting, de har tilfælles. De mener alle tre, at livet har givet dem dårlige kort på hånden, og derfor er det deres ret at tilkæmpe sig en plads i solen i Los Santos – og alle metoder er tilladte.

Da skæbnen, tilfældet og deres brogede fortid tvinger dem sammen, beslutter det farverige trekløver sig for at gennemføre en række farlige og vovede kup, der enten kan give dem penge nok til resten af livet... eller stille dem op som skydeskiver for byens storkriminelle bander.

GTA V May 8th screenshot

Livet i den vilde storby og omegn

Bykortet over Los Santos og det omkringliggende landskab bestående af bjerge og ørkner er større end verdenerne i GTA IV, GTA San Andreas og Red Dead Redemption tilsammen. Hver en millimeter af kortet er fyldt med liv, og du kan udforske det hele fra starten af spillet.

Den levende og pulserende by har alt det, som man vil forvente af en hektisk metropol – butikker, barer, klubber, garager og meget mere. Og du kan interagere med det hele. Hvis du bliver træt af rotteræset, kan du smutte ud på en af golfbanerne i Los Santos, du kan spille tennis, træne dit sigte på skydebanen eller dyrke en af de mange andre hobbyer, som du kan kaste dig over. Hvis det ikke lyder som noget for dig, så find din yndlingsbil, tilpas den efter dine ønsker, og fræs rundt i byen, mens du lytter til en af de mange radiostationer.

Hvis du vil væk fra byen, kan du suse rundt i Vinewood Hills, udforske Grand Senora Desert, bestige Mount Chiliad, svømme i Alamo Sea, og hvad du end ellers kan forestille dig. Uanset hvor du tager hen, vil du støde på andre mennesker, der udforsker omgivelserne, fisker, vandrer eller dyrker ekstremsport som skydiving og basejumping. Dyrene trives i naturen, fiskene svømmer i floderne, og hajerne patruljerer i havet. Det kan godt være, at GTA V-kortet er enormt, men det vil aldrig føles tomt.

Tusindvis af roller

Undervejs i spillet skal du spille som de tre hovedfigurer Michael, Franklin og Trevor, og du kan skifte mellem dem når som helst. Mens du styrer én figur, vil de to andre vende tilbage til deres egne liv, så du ved aldrig, hvor du støder på dem igen.

  • Michael har det hele – på overfladen: et stort hus, hurtige biler, en hustru og to børn. Men dette er ikke den amerikanske drøm. Michael, der er fanget et kærlighedsløst ægteskab med en dysfunktionel familie, er en pensioneret bankrøver, der tilbringer sine dage hos en hjernevrider, hvis han da ikke hænger ud foran fjernsynet derhjemme, mens han drømmer om sit gamle liv.
  • Franklin arbejder som hårdtslående håndlanger hos en forhandler af eksklusive biler, der har det med at lokke kunderne ind i afpresningslignende kreditaftaler. Og hvis de ikke kan betale, så venter der et besøg fra Franklin. Han drømmer om at tjene ærlige penge nok til at komme væk fra ghettoen, men kan godt gå med til et kup, hvis udbyttet er stort nok.
  • Trevor, en af Michaels tidligere kolleger, er på grænsen til at være psykopat. Han bor i en trailerpark ved Alamo Sea, og hans voldelige tendenser skal nok vise sig nyttige, hvis jobbet bliver lidt for farligt – og så er han også en overraskende dygtig pilot.

Alle tre figurer har evner, som stiger i niveau, efterhånden som du kommer længere i spillet. Du får bedre kondi af at løbe eller cykle, og et besøg på skydebanen kan gøre dig bedre til at ramme dit mål. Udover hovedfigurerne vil du også kunne interagere med en lang række biroller, der inkluderer Chop, Franklins hund, som du vil kunne styre i nogle missioner.

GTA V May 8th screenshot

Flere penge, flere problemer

Uanset hvem du spiller som, er Los Santos-kortet fyldt med missioner og opgaver til dig. Hold øje med "Strangers and Freaks"-sidemissionerne, der spænder fra at tjene kontanter ved at slæbe biler væk til at jagte berømtheder som deltids-paparazzi.

Efterhånden som du kommer frem i spillet, vil Michael, Franklin og Trevor gå sammen og arbejde som et hold i jagten på deres store gevinst. Du skal planlægge dristige kup, lige fra at samle dig våben og udstyr og hyre folk til dit mandskab til at udføre jobbet og gøre det af med alle, der står i vejen for dig. Skiftene mellem figurerne vil give dig forskellige perspektiver på begivenhederne, når du for eksempel flytter fra Trevors højtbeliggende snigskytteposition til begivenhedernes centrum, når Michael og Franklin lægger deres våben og kaster granater. De actionfyldte begivenheder er det perfekte sted at bruge hver figurs særlige evne; Franklin kan få tiden til at gå langsommere, mens han kører, Michael kan gå ind i en Bullet Time shooting mode, mens Trevor kan bruge kraften i sit raseri til at gøre det af med enhver fjende.

Selvfølgelig vil det tiltrække opmærksomhed fra politiet og andre kriminelle bander, hvis I klarer disse jobs. Bryd loven, og du får et Wanted-niveau; en stjerne for en mindre forbrydelse, helt op til fem stjerner, som betyder, at du får hele ordensmagten i hælene på dig - og de giver ikke så nemt op.

  • Spillere

    1 Spillere

  • Netværksspillere

    4-16 Netværksspillere

  •  
  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder

 
 

Grand Theft Auto V

Grand Theft Auto V