Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Gods Eater™ Burst

Guder vil falde, og menneskeheden vil rejse sig.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Role-Playing Game / Action
  • Udgiver: Namco Bandai Games Europe
  • Udvikler: NAMCO BANDAI Games Inc.
    Gods Eater Burst Featured Image
    • Deltag i tempofyldte kampe mod gigantiske monstre i over 100 spændende missioner.
    • Du kan frit tilpasse våben, kugler og skjolde for at øge din overlevelseschance og personliggøre din figurs tøj for at skabe din egen helt.
    • Spil i samarbejde med op til tre andre spillere via ad hoc tilstand for at nedkæmpe legioner af fjendtlige guder.
    Gods Eater Burst screenshot

    Forestil dig livet efter apokalypsen

    Dæmoniske organismer kaldet Aragami spreder sig over kloden i Gods Eater Burst på PSP, hvor de tvinger samfundet i knæ og reducerer futuristiske byer til klynger af tomme betonskaller. I Gods Eater er din opgave at fange og ødelægge Aragami, før deres dominans bliver total.

    Stilen er klassisk manga med levende farver og mere end 90 dynamiske actionsekvenser, der øger fornemmelsen af at blive kastet ud i farlige omgivelser. Enorme skyskrabere hælder faretruende i denne uhyggelige verden, hvor smuldrende motorveje og gabende huller i bygningerne er visitkort for Aragami i nærheden.

    Mere end 100 missioner – hver især med en 30-minutters tidsgrænse – udfordrer dig til at overvinde alt fra kæmpestore trolde til bizarre og dødbringende mutant-sommerfugle i forskellige ugæstfri omgivelser. Disse biologiens luner tordner gennem forladte gader, mens du og dine kammerater jager dem.

    Solstrålerne strømmer ned gennem støvskyer og danner en spøgelsesagtig dis, som får kæmpebyer til at føles som forladte fremmede planeter. Disse intelligente, tungsindige grafiske effekter skruer op for spændingen i hver mission. Hvis du er i tvivl om den trussel, som Aragami udgør, vil blot nogle få øjeblikke i denne skarpe vision af jordens fremtid sætte det helt på plads. 

    Gods Eater Burst screenshot

    Aragami-dræberen

    Grib dine våben, tag en dyb indånding, og træd ind i samfundets rester som Gods Eater – en af de få udvalgte, der skal tage kampen op mod de dinosaurlignende Aragami. Chancen for at skrive dit navn ind i legenden står over for en uhyggeligt lav forventet levetid. I Gods Eater Burst bestemmer forberedelse og instinkt, hvordan kampen kommer til at udspille sig.   

    Du er sikker inden for de stærke mure i Gods Eaters-hovedkvarteret, din base mellem missioner, og dér har du chancen for at studere Aragami, få øje på deres svagheder og skræddersy din kampstrategi. Chokgranater, kemiske patroner, specielle fælder og andre intelligente våben kan alle føjes til dit personlige arsenal, og hvert af dem påvirker forskellige Aragami på helt egne måder.

    Kampene er hurtige og nådesløse i heksekedlen uden for hovedkvarteret – og lige når din taktik ser ud til at få en kamp til at falde ud til din fordel, kan du blive udsat for rapfodede rovdyr, der arbejder for at omgå dig og flå dig i småstykker. Dit formidable God Arc-våben, som forvandler sig fra en stor klinge til en håndholdt kanon, når kampene intensiveres, er med til at gøre kampen mere lige. Dens appetit for ødelæggelse er lige så stor som Aragamiernes.

    Sejre giver dig afgørende erfaring samt våbenopgraderinger og værdifuld indsigt i de 35 gudelignende arter, der terroriserer planeten. For hver Aragami, der overvindes, kravler menneskeheden lidt tættere på overlevelsen.

    Gods Eater Burst screenshot

    Vælg et kort

    Aragami er nådesløse dræbermaskiner, som trives lige så godt i storbyen som mennesker, og de strejfer ofte omkring i små grupper. Takket være PSP-systemets lokale trådløse ad hoc tilstand kan du skabe din egen angrebsstyrke ved at rekruttere venner til modstandsbevægelsen.

    Op til tre spillere kan deltage sammen med dig i et multiplayerspil, som giver dig ekstra muligheder, når du finder på komplicerede gribebevægelser, smarte afledningsmanøvrer eller risikable fælder med en af dine holdkammerater som lokkemad. I behøver ikke engang være på samme område af kortet, så I kan udtænke nogle virkelig imponerende planer.

    Burst Mode, den superladede tilstand, der aktiveres, når det lykkes dig at ramme målet helt perfekt, skaber en tåge af hektisk aktivitet. Udtænk din strategi, sådan at hele holdet udløser Burst Mode på samme tid, og du vil måske i et kort sekund føle medlidenhed med de Aragami, der bliver fanget på din vej.

    Ekstra hjælp får du i singleplayerkampagnen takket være Avatar-systemet, som gør det muligt at importere en vens Gods Eater til brug som hjælper på missionerne. Et Avatar-kort registrerer data fra hver kamp, du udkæmper, herunder din våbentype og din udstyrsliste, som du så kan bytte med andre spillere.

    Sejr er ensbetydende med fred på jorden og et ry for succes, som gør din Gods Eater til en meget eftertragtet rekrut for dine venner.

    • Spillere

      1-4 Spillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder