Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

FUEL™

  • PS3

Oplev ekstremt racerløb og frygtindgydende vejr af episke dimensioner.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Racing
  • Udgiver: Codemasters
  • Udvikler: ASOBO Studio
    FUEL screenshot

    I en alternativ nutid er store dele af Amerika blevet lagt øde, fordi de altødelæggende konsekvenser af den globale opvarmning hærger kontinentet.

    Oversvømmelser. storme, skovbrande, tornadoer og orkaner har drevet folk på flugt fra store og små byer og ind i sikkerhedszoner, mens det ekstreme vejr ødelægger alt og skaber tusindvis af kvadratkilometer med farlige og ubeboelige områder.

    Disse fareområder er blevet en legeplads for en ny slags racerløb. Med en overflod af benzin, der skal brændes af, sætter adrenalinjunkies kursen mod vildnisset for at konkurrere i spektakulære racerløb mod hinanden og elementernes rasen.

    FUEL leverer spændende, spektakulære racerløb på ethvert tidspunkt af døgnet i et stort udvalg af køretøjer. Oplev det dynamiske vejrsystem, og se med egne øjne, hvordan livsfarlige tornadoer og sandstorme påvirker udviklingen i dit racerløb.

    Håndter forskellige terræner lige fra dyb sne til udtørrede flodlejer, kæmp mod elementerne, og udfør imponerende stunts, mens du kører gennem og udforsker en episk verden af hidtil usete dimensioner.

    • Den største racerløbsarena i en åben verden, der nogensinde er skabt
    • Kør i over 70 unikke køretøjer inden for seks forskellige klasser på tværs af hundredvis af racerløb og udfordringer
    • Oplev ekstremt vejr lige fra regn til sne til sandstorme og ødelæggende tornadoer
    FUEL screenshot

    Kør som en gal i FUEL

    Hold godt fast på rattet - Codemasters' racerspil har nogle ret usædvanlige køreforhold, du skal igennem…

    FUEL handler om at køre stærkt - og gøre det i stor skala. Størrelsesmæssigt er der ikke sparet på noget i denne titel fra Asobo Studios, som er indehaver af en Guinness World Record for det største spilbare område, der nogensinde er skabt i et konsolspil. I en stor, åben verden udfordrer FUEL dig til at ræse gennem de enorme ørkenområder, bjerge, skove og meget mere.

    Sne, slud eller sol

    Der er dog ikke tale om almindelig racerkørsel. FUEL foregår i en postapokalyptisk verden, hvor den globale opvarmning har gjort tingene lidt farligere. Du skal ikke bare navigere igennem resterne af forladte hytter og ramponerede og udbrændte køretøjer, der flyder på vejene - der er også lige det med vejret.

    FUEL er ikke tilfreds med at lade regnen vælte ned over dig - du skal også igennem fæle sandstorme, farlige tornadoer og uvejr, hvor lyn slår ned i træerne, så de bryder i brand. Der er meget, man skal holde øje med i det kæmpemæssige landskab, og dine rivaler er ikke ufejlbarlige - de er lige så udsatte som dig, når elementerne raser.

    Det er altså tusindvis af kvadratkilometers spilverden, 75 køretøjer (herunder motocrosscykler, roadsters, SUV'er og luftpudefartøjer) og farlige kørselsforhold. Spænd hellere sikkerhedsselen...

    En helt ny verden

    FUEL består af flere forskellige dele. Du kan køre i Career-mode og deltage i mere end 70 store events, herunder checkpoint-løb, tidskørsel og baneløb. Du kan også være med i ca. 190 udfordringer, som tester dine køreevner på forskellige måder. Der er f.eks. Seek N Destroy (hvor du skal smadre ind i modstanderne inden for et bestemt tidsrum for at sætte dem ud af spillet) eller udholdenhedsløb.

    Hvis du klarer dig godt i disse udfordringer, bliver flere dele af spillets kort åbnet, så du kan udforske dem, og du får chance for at forlade banen og køre på egen hånd. Her kan du nyde storslåede landskaber, danne dig et indtryk af FUELs verden eller låse op for flere udfordringer, zoner eller lækkert udstyr til dine køretøjer.

    Du kan også køre mod dine venner i multiplayermode, hvor op til 16 online-spillere kan køre gennem landskaberne, deltage i Career-løb, bare køre rundt, eller skabe lige det løb, de har lyst til, vha. løbsredigeringsfunktionen.

    Giv den gas

    FUEL giver dig en god oplevelse, uanset om du er til dødskørsel eller cruising - det ser smukt ud hele tiden, selv når du og vennerne er midt i orkanens øje med støv og snavs overalt, eller I er på en fredelig midnatsudflugt til havet.

    Kunne du tænke dig en tur? Lad FUEL opfylde dine ambitioner.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder