Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

FIFA 10

  • PS3
  • Også på PSP PS2

Den legendariske fodboldsimulator vender tilbage til en ny sæson

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: EA SPORTS
  • Udvikler: EA SPORTS
  • Også på PSP PS2
FIFA 10 screenshot

FIFA 10 indeholder grundlæggende gameplay-forbedringer baseret på følsomhed og intelligens plus en komplet gennemgået Manager Mode, der byder på flere end 50 grundlæggende forbedringer. På banen er gameplayet forbedret, for at sikre at FIFA 10 afspejler den virkelige verdens fodbold, hvilket kommer til udtryk i mere sofistikeret boldkontrol og fysisk interaktion.

Hvad der er helt nyt i år er træningsbanen, hvor spillerne kan perfektionere deres evner, før de går på banen og Customisable Set Pieces, der giver brugerne værktøjer til at skabe og optage deres egne holds bevægelser i dødboldssituationer.

  • Det første ægte 360° driblesystem i et fodboldspil giver bedre kontrol end nogensinde før
  • Mere end 50 større forbedringer i Manager Mode, designet til at efterligne spillet fra den virkelige verden
  • Design og optag dine egne frisparks- og hjørnesparksrutiner til brug i kampene
FIFA 10 screenshot

Denne sæsons look

Allerede inden bolden gives op, imponerer FIFA 10. En lækker præsentation i tv-stil får dig let ind i spillet, og veldesignede træningslektioner forklarer, hvordan man spiller. Når du går på banen, ligner og opfører de autentisk modellerede spillere sig som deres virkelige modstykker. De appellerer til dommeren, interagerer med hinanden og fejrer mål på spektakulær vis. Med denne opmærksomhed omkring detaljer kan det være lige så underholdende at se en kamp som at spille.

På samme måde er kampens lyd med til at gøre det hele levende, for du hører spillerne tale sammen, mens publikum brøler deres klubsange, og kommentatorerne sørger for at holde dig opdateret omkring slagets gang. Nogle gange refererer de endda til situationer tidligere i kampen.

Hvis du er online, er der endda en liveopdatering med nyheder fra den virkelige fodboldverden mellem dine kampe.

FIFA 10 screenshot

Lad dine fødder tale

FIFA 10 er enhver fodboldfans drøm. Der er masser af hold fra en lang række ligaer fra hele verden at vælge imellem, og du kan hurtigt og nemt få styr på det omfattende gameplay og føre dit hold til sejr. Udforskning af pasningsspillets fine kunst er den nemmeste måde at få succes på, for realisme er FIFA’s styrke. Selvom der er god respons på driblingerne, kræver det den allerdygtigste angriber at danse igennem hele modstanderholdet. Derfor skal du udnytte alle dine spilleres potentiale og ikke kun klubbens superstjerne.

Der er mange aspekter, der er vigtige for, hvordan dine spillere præsterer på grønsværen. Vægt, højde, form, modstandernes pres, boldens hastighed og selv deres foretrukne fod ændrer dynamikken i et skud eller en aflevering. Vejret, f.eks. sne og regn, kan også påvirke spillet, og det samme gælder dommeren, som er klog nok til at give en spiller et kort for en tidligere forseelse efter at have brugt fordelsreglen. 

Du kan spille opvisningskampe for at spille en enkelt hurtig kamp, eller du kan spille i pokalturneringer og ligaer, hvad enten det er dine egne, eller de er baseret på en officiel turnering i virkeligheden. Manager Mode placerer dig på trænerbænken, hvor du prøver op- og nedture i managerrollen for dit yndlingshold. Klubsponsorater, spillerhandler og mange flere muligheder er under din kontrol, og du har mulighed for at simulere kampe eller spille dem selv.

Virtual Pro giver dig mulighed for at skabe din egen spiller (endda med Game Face, hvis du har uploadet dit billede online) til brug i flere forskellige spilmodes, mens Live Season giver dig mulighed for at downloade form og statistik for rigtige fodboldhold og følge deres fremskridt på ugentlig basis og afspejle det i FIFA 10. Denne omfattende mode giver dig også mulighed for at efterligne dit holds rigtige kampprogram, så du kan se, hvordan du klarer dig i forhold til den ægte vare.

FIFA 10 screenshot

Sing when you’re winning

Det største trækplaster i ethvert fodboldspil er multiplayerfunktionerne, og her rammer FIFA 10 plet. De fleste modes kan tilpasses, lige fra en enkelt opvarmning til ligaer i fuldt omfang, både online og offline. Op til 20 spillere kan til enhver tid spille i online-moden 10v10 Pro Club Championship, hvor hver spiller kontrollerer en enkelt spiller på et hold. Alternativt kan du holde antallet af spillere nede og spille med eller mod nogle få venner.

Gameplayet er stadig detaljeret og smart, og det er gjort endnu mere underholdende pga. den uforudsigelighed, der ligger i at spille med eller mod andre dygtige deltagere. Og med muligheden for at designe og optage dine egne dødboldsituationer, er der endnu mere taktik og flere variationer at gøre brug af, når du forsøger at få overtaget over dine modstandere. 

  • Spillere

     Spillere

  • Netværksfunktioner

    Netværksfunktioner

  • Har indhold til download

    Har indhold til download

  • 720p

    720p

  • Netværksspillere

     Netværksspillere

  • Netværksspil

    Netværksspil

  •  
  •  
  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder