Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

F.E.A.R.

  • PS3

Træd ind i en moderne verden med overnaturlig rædsel, hvor våben og granater kæmper mod en rædsel fra en anden verden.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: Vivendi Universal Games
  • Udvikler: Monolith

    Som ny rekrut i F.E.A.R.-delingen (First Encounter Assault Recon), kastes du direkte ind i skudlinjen, da en mystisk paramilitær styrke infiltrerer et sikkert kompleks. Da den første angrebsstyrke, der er sendt af sted mod dem, bliver udslettet på en mistænkelig overnaturlig og uhyggelig måde, sender regeringen bud efter F.E.A.R.

    Med en primitiv blanding af førstepersonskampe og overlevelsesskræk løfter F.E.A.R. begge genrer til et helt nyt niveau. Det har allerede vundet priser på pc, og PlayStation 3-versionen vil helt sikkert øge den adrenalinpumpende action og rædsel endnu mere for næstegenerationsspillerne.

    Du kan bruge en række moderne våben som f.eks. haglgeværer, maskinpistoler, snigskytterifler og harpungeværer mod en overnaturlig, helt utrolig stærk fjende. Du er også selv stærk, og du kan få et forspring i forhold til fjendens intelligensdelinger, da du kan få tiden til at gå langsommere for at udløse dødeligt bly, før de overhovedet kan reagere. Utrolige visuelle effekter sikrer, at hvert møde og hver omgang skyderi er et pyroteknisk fyrværkeri af gnister, ødelagt glas og eksploderende bygninger.

    Med multiplayer-spil kan du spille det hastighedsfyldte actionspil online, hvor du kan afprøve dine reflekser og dit dødsønske på menneskelige modstandere, som hverken vil vise eller forventer at få vist nåde.

    • Som det mest frygtindgydende førstepersonsskydespil nogensinde har F.E.A.R. allerede vundet flere priser som pc-spil
    • har F.E.A.R. allerede vundet flere priser som pc-spil
    • Online-multiplayer-action stiller krav til din klogskab og kunnen mod venner

    F.E.A.R screenshot 3

    Vi har intet at frygte andet end F.E.A.R. selv

    Du skal nok helst beholde lyset tændt, når du spiller dette spil... det er F.E.A.R. på PlayStation®3.

    F.E.A.R. står for First Encounter Assault Recon – en skjult gren af den amerikanske hær, som skal beskytte forskellige nationale sikkerhedsinteresser mod trusler af paranormal eller overnaturlig karakter.

    Spøgelseshuset
    Spillet ignorerer det faktum, at F.E.A.R. synes at være et uheldigt navn på en angrebsgruppe, som har til formål at udfordre spøgelser og zombier. Du spiller som et unavngivet medlem af denne angrebsgruppe. Din opgave er at få ram på en mystisk mand ved navn Paxton Fettel, som har taget kontrol over en bataljon af telepatisk styrede, klonede supersoldater, overtaget styringen i våbenfirmaet Armachem Weapons Technology Corporations bygning og dræbt alle i bygningen undervejs. Og myndighederne har optagelser af Fettel, som tilsyneladende spiser nogle af ofrene. Det her er helt sikkert et job for F.E.A.R.

    Det første, der virkelig slår dig ved F.E.A.R., er, at det ser fantastisk ud. Udvikleren har tydeligvis taget filmproduktion helt til grænsen med et involverende manuskript, førsteklasses stemmeskuespil og en start, der med det samme suger dig ind i begivenhederne. Animationerne er fantastiske, og de fjendtlige soldater er bygget over en kludedukkemodel, som betyder, at de reagerer perfekt på geværild og omgivende effekter som f.eks. eksplosioner. Lys strømmer ind gennem ovenlysvinduer, græs og træer svajer i den blide brise, og genspejlinger danser hen over overfladen på vandpytter og andre vandoverflader. Det er nærmest idyllisk, hvis man lige ser bort fra de apokalyptiske ildkampe og den gennemførte skrækfilm, der kører overalt. Hovedreferencen er til psykologiske skrækfilm, især af den type som er blevet populær gennem japanske skrækfilm som The Ring, Dark Water og The Grudge. Mens du arbejder dig gennem niveauerne, bliver du omringet af nogle virkelig uhyggelige begivenheder. Grædende babyer, som du ikke kan se, mystiske lys og skyer, korte glimt af mishandlede lig og sælsomme, ansigtsløse figurer, der går forbi døråbninger foran dig – det er der alt sammen til overflod. I centrum af det hele er en lille spøgelsesagtig pige i rød kjole ved navn Alma, og hun dukker op på forskellige tidspunkter i spillet, ofte med brandfarlige, dødsrelaterede konsekvenser. F.E.A.R. bruger alle tænkelige trick i skrækfilmbogen for at holde dine nerver på højkant. Det mest kunstfærdigt udførte af det hele er dog de specifikke hallucinatoriske skræksekvenser, som er virkelig foruroligende og samtidig afslører mere af spillets baggrundshistorie.

    Du kommer dog ikke til at gå ind til begivenhederne ubevæbnet. Våbnene er alle fint afbalanceret, og de går fra maskinpistoler og tungere angrebsvåben op til kampgeværer, der bogstavelig talt skærer fjenderne i to dele, Penetrator, som affyrer metalspyd, der spidder fjenderne fast til vægge, og en kæmpe samling af granater og miner. Du kan også tage dig en ekstra pistol, så du har to – det er især cool i F.E.A.R.'s fantastiske Slo-Mo-mode.

    Livet i slowmotion
    Slo-Mo-teknikken giver dig mulighed for at kaste alt ind i slowmotion, så du kan skyde flere fjender på blot et øjeblik. En søjle tæller hurtigt ned, mens du er i Slo-Mo, så du kan ikke hele tiden løbe rundt i slowmotion, men du kan samle dig refleksboostere, som permanent forøger længden af din søjle. Denne funktion har et dobbelt formål, for den giver dig en fordel i kampen og får dig samtidig til at føle dig som stjernen i din egen personlige actionfilm, og den passer godt i den overordnede filmagtige fornemmelse i spillet. Fjendernes kunstige intelligens er virkelig god, og de rivaliserende soldater arbejder i hold, flankerer dig, kaster granater for at få dig ud af dit skjul og bruger generelt alle de beskidte trick i bogen for at få ram på dig. Efterhånden som du kommer frem i spillet, afløses klonede soldater af spøgelsesfigurer, som hver har deres egne angrebsmønstre, adfærd og svagheder, og det betyder, at du skal være virkelig god for at overleve. Det vigtigste aspekt ved F.E.A.R. er dog den stemning, spillet skaber. Du vil opleve, at du hele tiden sidder på kanten af stolen, når du udforsker niveauerne, og bliver usikker på, om du faktisk så noget ud af øjenkrogen eller ej. Meget af dette skyldes et fantastisk lyddesign og overraskende effektiv brug af stilhed og musik. At et spil kan skabe en så virkelig følelse af frygt hos spilleren er ikke nogen lille bedrift, men det er noget, som F.E.A.R. opnår omtrent hvert femte minut. Husk bare at lade lyset være tændt, hvis du nogensinde vil kunne sove igen. Hold godt øje med eu.playstation.com for meget mere F.E.A.R.- indhold, som kommer snart.

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder