Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

echochrome II

  • PS3

Udfordrer din hjerne for at løse en serie af stadig sværere puzzles.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Puzzle
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: SCE Japan Studio / Game Yaruoze
    echochrome 2 screenshot
    • Hvert puzzle indeholder et unikt motion control twist.
    • Rotér og manipulér omgivelserne for at løse hvert level
    • Download ekstra puzzles på PlayStation Store.
    Echochrome II Gamescom 2010 screenshot

    Kom i stemning

    Det har aldrig før været så hjernevridende at komme fra A til B, som det er i echochrome ii, PlayStation 3-spillet, som giver puzzle-genren en helt ny drejning takket være kompatibilitet med PlayStation Move.

    Ved første øjekast er echochrome ii en tilsyneladende tilfældig samling blokke, der hænger frit svævende luften. Men hvis du belyser emnet ved hjælp af PlayStation Move bevægelses-controlleren sammen med PlayStation Eye-kameraet, vil et indviklet netværk af skyggefulde stier blive afsløret. Du skal føre Vandreren ad disse stier, så han kan nå til udgangen på hvert niveau.

    For at hjælpe dig med at fokusere på opgaven præsenteres echochrome ii enkelt og effektivt på skærmen for at hjælpe dig med at skelne mellem blokkene i forgrunden og de skygger, de kaster. Der tilføjes en smule farve til nogle blokke, så de passer til et tema, og for at gøre det nemmere for dig at vælge områder at rette lyset imod, så echochrome ii er lige så flot at se på, som det er udfordrende.

    Tempofyldt baggrundsmusik sætter dine hjernevindinger i gang, og det lækre, klare design gør det til en fornøjelse at navigere i menuerne. Lige fra de imødekommende træningslektioner til de trinvise instruktioner til muligheden for at oprette dine egne niveauer er echochrome ii blevet udformet med henblik på at sikre, at alt går som en leg - undtagen de djævelske hovedbrud, selvfølgelig.  

    Echochrome II Gamescom 2010 screenshot

    Skyggespil

    Vend og drej Vandrerens verden, indtil du kan skabe en vej til udgangen. Frem for at tage fat i blokkene direkte bruges PlayStation Move bevægelses-controlleren til at manipulere lyskilden på hvert niveau - og da visse niveauer indeholder dusinvis af former og ingen klar vej ud, er echochrome ii vanvittigt vanedannende.

    Bevægelses-controlleren er det perfekte værktøj til at løse hver skyggeflaksende gåde. Efter en enkel kalibreringsproces fungerer PS Move som en fakkel, der giver dig mulighed for at kaste skygger, der former det underlag, som Vandreren går på. Perspektivet og lysvinklen hjælper med til at ændre din opfattelse af et niveau, mens springfelter, huller og blokke skaber genveje - og forhindringer - på vejen mod målet. Da hvert af de 100 niveauer i Play Mode giver et næsten ubegrænset antal løsninger, er echochrome ii fremragende hjernegymnastik.

    Der er tre måder at spille hvert niveau på, som alle giver helt forskellige oplevelser. Følg Vandreren igennem et niveau til sit mål i Escort Mode, spillets standardindstilling. Echo Mode går ud på at udforske - for at fortsætte skal du indsamle Vandrerens "ekkoer" eller silhuetter, som er spredt rundt på hvert niveau. En mere farverig mulighed er Paint Mode, hvor Vandreren dyppes i en farve, som du derefter skal smøre på hver blok, indtil hele niveauet er enten rødt, blåt eller grøn.

    Det gør echochrome ii til tre spil i ét, og de er alle fantastisk medrivende. Så se at få gang i hjernecellerne: echochrome ii løser ikke sig selv…

    Echochrome ii October 2010 screenshot

    Del ligeligt

    Der er en fantastisk følelse af fuldførelse i at føre Vandreren til hans mål, og med echochrome ii's PlayStation Network-funktioner er der ingen grund til at holde dette for dig selv.

    Takket være YouTube Uploader kan du optage dig selv, mens du spiller et niveau, og derefter uploade videoen, så hele verden kan se den. Ikke alene vil du kunne vise, hvordan du klarede et uløseligt niveau på et øjeblik, du vil også kunne søge efter tip til løsninger på det hovedbrud, der holder dig vågen om natten.

    Delingen slutter ikke med videooptagelser af dine præstationer. I Create Mode kan du vælge mellem et stort udvalg af byggeklodser, så du kan designe dine egne niveauer blot ved hjælp af din bevægelses-controller og din fantasi, og derefter uploade dem til PlayStation Network. Andre spillere fra hele verden kan derefter afprøve dine bidrag og endda give dem en bedømmelse ved hjælp af et særligt klistermærke.

    Med en konstant strøm af friske ideer fra hele verden at vælge imellem har det aldrig før været så spændende at træde ind i skyggerne.

    • 3D-kompatibel

      3D-kompatibel

    • Spillere

       Spillere

    • PS Move påkrævet

      PS Move påkrævet

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder