Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Driv3r

Tanner er tilbage! Gør dig klar til at tage en tur med undercoverbetjenten til Miami, Nice og Istanbul i Reflections' nye, lækre chase 'em up.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Atari
  • Udvikler: Reflections

    Længe før man overhovedet havde tænkt på spil som The Getaway og True Crime, var der et spil, der styrede det hele. Da det fræsede in på PlayStation i de sene 1990'ere, ændrede Driver bogstaveligt talt begrebet gaming. Efter tre års fravær er spillet, der opfandt den missionsbaserede køregenre, nu tilbage.

    Endnu engang har du kontrollen over undercoverbetjenten Tanner i en serie høj-oktan missioner i et udvalg af byer. Denne gang er Tanner på sporet af et internationalt forbrydersyndikat. En mystisk køber har bestilt 40 supersportsvogne, og det er Tanners mission at afdække deres identitet og blotlægge deres operation. En færd, der bringer ham til Miamis neonoplyste gader, Nices grønne bakker og Istanbuls tørre omgivelser.

    Som det altid har været tilfældet med Driver-serien, er hovedvægten lagt på spektakulære, spændende Hollywood-agtige biljagter. Efterhånden som du arbejder dig vej gennem flere end 30 missioner, vil du blive præsenteret for over 70 forskellige køretøjer, hver med deres egne karakteristika. Reflections fortsætter med at vise deres absolutte kvaliteter i at mestre virtuel kørsel, hvor de kombinerer realistiske egenskaber med en let tilgængelig håndteringsmodel, der gør det let at køre rigtigt råddent. Derudover er der muskelbiler, hot-rods, pickups, busser og endda skraldebiler. For første gang tilføjer Driv3r også motorcykler til blandingen, hvilket giver en helt ny serie af udfordringer.

    Nok engang er en omfattende replay mode inkluderet i spillet. Det lader dig spille rollen som instruktør ved at placere kameraer og redigere billeder af dine bedste øjeblikke. Hvis du skulle få lyst til et hurtigt designlækkert syn på actionen på skærmen, kan den nye 'Thrill Cam'-knap give dig filmiske kameravinkler og et fedt real time slowmotion syn på actionen.

    Actionen starter i Miami, hvor Tanner arbejder for en afdeling af FBI, som er tilsluttet Miami Politi. Efterhånden som nettet strammes om de hensynsløse biltyve, skifter actionen til Nices billedskønne bakker, før det med et brag kulminerer i Istanbul. Når Tanner ikke er inde i bilen, har han et udvalg af våben til sin rådighed for at nedkæmpe biltyve syndikatet, fx pistoler, shotguns og halvautomatiske våben. Tanners oplevelser til fods kan snedigt nok spilles enten i første- eller tredjeperson - alt efter hvad du foretrækker.

    Driv3rs gribende historie udspiller sig over en serie af lækre, filmiske sekvenser med engelske voice-overs fra stjerner som Michael Madsen, Ving Rhames og Mickey Rourke, der alle gør deres for at bidrage til, at vi får følelsen af en Hollywood produktion.

     

    • Kør ud på gaderne i Nice, Miami og Istanbul i dit forsøg på at gøre det af med et internationalt forbrydersyndikat


    • Fyr den af i over 70 forskellige køretøjer inklusive hot-rods, pickups, muskelbiler, busser og - for første gang nogensinde - motorcykler


    • Det nye 'Thrill Cam' giver dig en filmisk version af actionen, mens det sker


    • Indeholder voice-overs fra Michael Madsen, Ving Rhames og Mickey Rourke


     

    • Spillere

      1 Spillere

    • Player Types

      1 Player Types

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder