Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Dragon's Dogma

  • PS3

Find og ødelæg en mystisk drage i en stor åben verden på PS3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Capcom
  • Udvikler: Capcom
    Dragons Dogma Featured Image
    • Fordyb dig i en meget involverende historie, der udspiller sig i et enormt omfang.
    • Skærp dit sværd og opdag de store, meget detaljerede omgivelser, der ligger klar til at blive udforsket.
    • Kæmp mod et stort udvalg af unikke skabninger fra dværge til griffer og store drager.
    Dragons Dogma screenshot

    Følg dit hjerte

    Når nogen stjæler dit hjerte, er det som regel en spændende nyhed. Men når denne nogen tilfældigvis er en kæmpestor, blodrød drage med en mystisk vendetta mod dig, så ser fremtiden ikke så lys ud.

    I Dragon’s Dogma på PlayStation 3 står den søvnige fiskerlandsby Cassardis for skud i et vildt angreb fra et enormt, skællet uhyre, før dens opmærksomhed flytter sig til dig. Før du havnede i denne kystby, har du været en anonym rejsende, men nu kastes du ind i rampelyset, når den rasende drage holder dig nede og flår hjertet ud af dit bryst.

    Du overlever mirakuløst, og da du kommer til dig selv, bliver du klar over, at dragen har haft en grund til at vælge dig. Med et stort ar og ubegribelige spørgsmål, der kører rundt i dine tanker, kan du kun være sikker på én ting: at du må følge efter dette monster.

    Hvorfor blev du valgt som mål for dette grusomme angreb? Hvordan kan du stadig være i live? Og hvilke farer ligger mellem dig og dette gådefulde væsens hule? Det er nogle af de mange spørgsmål, som du – skiftevis rejsende, kriger og overlever – vil besvare, når du træder ind i verden i Dragon’s Dogma. For du er Arisen, og du har ofret dit hjerte for at sikre verdens skæbne.

    Dragons Dogma Gamescom 2011 screenshot

    Underspillet pragt

    Verden i Dragon’s Dogma er blevet hærget af drageangreb og plyndrende banditter, og den bærer således tegn på dens indbyggeres konstante kamp for overlevelse. De befæstede byer og barske lejre er fri for pragt og pynt, hvilket er med til at gøre spillets fornemmelse endnu mere speciel.

    Når du falder over hovedstaden Gran Soren, er der ingen fanfarer eller forgyldt arkitektur til at byde dig velkommen. I stedet kigger du ned på byens støvede labyrint af gader og op på dens enorme granitmure, som varsler om størrelsen af de kommende farer. Og når du lander i varmen på en kro i stearinlysenes skær efter en dags rejse gennem forheksede skove, hvor du har kæmpet mod gobliner og furier, vil du sætte så meget mere pris på dine skrabede omgivelser.

    Dette er et spil, der belønner dig for at forlade den slagne vej. Huler, fjerne fæstninger og hemmelige stier indeholder deres egne farer, sammen med sjældne skatte og enestående syn. Vent, til du får øje på den skræmmende og dog sært smukke Golem, for eksempel, med dens lysende lilla ler.

    Udforsk også verden uden for spillets Blu-ray Disc ved at besøge PlayStation Store for at downloade særlige figurer og missioner, du kan tilføje til din kampagne, herunder den 10-delte tilføjelsespakke From a Different Sky.

    Dragons Dogma Gamescom 2011 screenshot

    Hjælp fra højere sted

    Dit endnu bankende hjerte er måske nok blevet taget fra dig, men trængslerne har givet dig uventede fordele. En portal til den spøgelsesagtige Rift-verden er blevet åbnet, og fra dens indbyggere, de nomadiske Pawns, kan du bede om hjælp til turen, der ligger foran dig.

    Pawns er dygtige magikere, skytter og krigere, som vil følge enhver kommando fra dig. Når du har forklaret, hvad du forventer af dine nye ledsagere, herunder kamptaktik og hvad I gør, når tingene går galt, vil du kunne stole på dem hele vejen. De indsamler viden og nye egenskaber - og får din respekt.

    Form dine Pawns, så de bliver de ledsagere, der passer bedst til dit formål. Du kan tage op til tre med dig, og fordi du investerer så meget i dem, vil du arbejde dobbelt så hårdt i kamp for at beskytte dem. For dit eget vedkommende påtager du dig lukrative missioner i et forsøg på at styrke din position i byerne, tjene kontanter til nyt udstyr og få mulighed for at tilegne dig nye evner.

    Dyk ned i en levende, pulserende verden med sine egne love og social strukturer, hvor du spiller din rolle i nervepirrende ledsagemissioner, opgør med lovløse, tidlige jagter og episke konfrontationer med rasende uhyrer. Som Arisen har du måske nok mistet dit hjerte, men du kommer til at opleve et spil, der er fuldt af det.

    Dragons Dogma screenshot

    Pawn-cocktail

    Mød en verden af specialiserede krigere og magikere ved at oprette forbindelse til PlayStation Network i Dragon's Dogma. Hver gang du finder en Rift-sten under dit eventyr, vil du kunne rekruttere Pawns, der er skabt af andre spillere fra hele verden.

    Et smart bedømmelsessystem lader dig hurtigt kunne se, hvor effektiv en potentiel ny rekrut kan være. Er du imponeret over ihærdigheden hos en bestemt Pawn i jeres kampe sammen? Så kan du vise det ved at skyde bedømmelsen op, før du besøger Rift-verdenen. Så kan andre spillere se, hvilken betydning denne Pawn har haft for dig.

    Du kan også selv skabe Pawns, som kan sendes ud på missioner sammen med medspillere, hvor de vil opnå mere erfaring og komme tilbage som bedre krigere. Gør holdt ved en kro med regelmæssige mellemrum, så kan du få ting og udstyr, som er fundet af de Pawns, du har lånt ud, direkte i din inventarliste.

    Jo flere Pawns du skaber og sender ud til andre spilleres missioner, des større vil din fortjeneste være. Det er det hele værd at bruge tid på at udtænke specielle taktikker for dine udlånskrigere, da du vil kunne høste fordelene længere nede ad vejen – og på en rejse så lang som denne er de uvurderlige. 

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder