Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Dead Rising 2

  • PS3

På grund af Chuck Greenes faderinstinkt, der får ham til at gøre alt for at beskytte sin datter, må han overleve Fortune Citys zombie-inficerede gader.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Capcom
  • Udvikler: Capcom
    Dead Rising 2 screenshot
    • Nedlæg de udøde med genstande, der spænder fra traditionelle våben såsom skydevåben og sværd til improviserede genstande som roulettehjul, croupier-stave og udstoppede sværdfisk.
    • Opdater dit arsenal med unikke våben, inklusive pagajsav (to kædesave, der er sat fast i hver ende af en pagaj) og den mest mærkværdige borespand.
    • Test dig selv i et udvalg af multiplayer udfordringer for op til fire spillere via PlayStation Network, lige fra at hoppe rundt i gigantiske hamsterbolde og nedpløje dine fjender til at montere kædesave på styret af en motorcykel.
    Dead Rising 2 screenshot

    De dødes by

    Dead Rising 2 foregår fem år efter begivenhederne i det originale videospil Dead Rising, hvor en zombievirus har spredt sig over hele USA. Historien udfolder sig i den fiktive by Fortune City, der er baseret på Las Vegas i Nevada.

    Du spiller som Chuck Greene, en forhenværende superstjerne og mester i motocross, og målet er at bekæmpe horder af zombier og redde Chucks datter Katy, der er blevet inficeret. Din opgave er derfor at gennemsøge Fortune City for en vaccine, kendt som Zombrex, eller købe den fra figurer, som du møder undervejs i spillet.

    Der er dog en hage: Det viser sig, at du er under beskyldning for at være skyld i udbruddet i Fortune City. Militæret er bekendt med dette takket være et indslag i nyhederne i starten af spillet, så om tre dage har de planer om at belejre de zombiefyldte gader og fange dig. Det betyder, at du har 72 timer til at gennemføre historien i Dead Rising 2. Spillet er i gang, zombierne kommer og militæret er efter dig. Kan du klare presset?

    Kampen for overlevelse i de dødes by starter her.

    Dead Rising 2 screenshot

    Zombiejæger

    Handlingen i Dead Rising 2 er intet mindre end hylende morsom. Du kan bruge næsten alt i spillet som våben, herunder skraldebøtter, bøjler, bue og pil, en græsslåmaskine og endda en løvblæser. Visse våben er naturligvis kraftigere end andre, og på din vej gennem spillet kan du kombinere genstande for at gøre dit arsenal mere slagkraftigt.

    Du kan f.eks. tage en pagaj fra en kajak og spænde en motorsav fast i hver ende. Nu har du et våben, der er perfekt til at udrydde sværme af levende døde. Du kan låse op for disse kombinationer ved at jagte Combo Cards, der er spredt hele vejen igennem det enorme miljø. Når du har et kort i dit udstyr, skal du finde det nærmeste Maintenance Room for at bygge det.

    Du kan også finde en række skydevåben, men det er sjovest at smadre zombier med fjollede hverdagsting som f.eks. et stykke kød eller en parkbænk. Du kan bære op til fire våben samtidig, men hvert våben bliver slidt, jo mere du bruger det, så du skal hele tiden holde øje med nye redskaber, der kan hjælpe dig med at tilintetgøre de levende døde. Den gode nyhed er, at der ikke lader til at være mangel på dem i Fortune City.

    Dit helbred kan forbedres ved at indsamle mad og drikkevarer i alle restauranter eller madsteder, så det er altid en god ide at have en af disse genstande på dig i nødstilfælde. Spillet kan - og vil - sende et enormt antal zombier imod dig, især til sidst i historien, så du skal huske bestemte steder på kortet, så godt som muligt, for at kunne manøvrere gennem og rundt om sværmen af zombier.

    Mens du spiller spillet, er der bestemte opgaver, der skal udføres på den tildelte tid, f.eks. som at finde Zombrex og behandle Katy med det. Andre opgaver, som f.eks. at redde overlevende, er frivillige, men de giver dig mulighed for at tjene ekstra penge til at købe modgiften. Det vigtigste er at huske er følgende: Uret tikker hele tiden, så du skal huske at holde styr på tiden, ellers risikerer du at miste alt.

    Dead Rising 2 screens

    Slå jer sammen mod de levende døde

    Dead Rising 2 har et samarbejdsspil for to spillere, der gør det muligt at hoppe ind og ud af en vens spil når som helst i løbet af hovedkampagnen. I dette mode spiller i begge som Chuck Greene, men det er kun værten for spillet, der kan gemme sine fremskridt i spillet. Hvis du spiller Dead Rising 2, mens du er logget på PlayStation Network, kan andre spillere vælge at deltage i dit spil, når bare du giver dem adgang.

    Det er en sjov måde at hæve niveauet for din figur på, hvis du tilfældigvis hopper ind i en vens spil til en god gang action. Hvis du er vært for spillet og sidder fast i en bestemt mission, er det altid rart med en hjælpende hånd. Jagten på zombier stopper ikke her.

    Hvis du vil sætte gang i tingene, kan du invitere tre venner til Terror Is Reality, en multiplayer-mode for fire spillere, hvor du sammen med dine venner skal kæmpe mod en hel hær af zombier i et vanvittigt gladiator-inspireret TV-show.

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder